EU forlænger sanktioner mod Rusland i tre år – men fjerner Usmanov og Fridman fra listen
EU-Rådet forlængede 22. september de Ukraine-relaterede sanktioner med yderligere 36 måneder – til 22. september 2029 – men fjernede samtidig de russiske oligarker Alisjer Usmanov og Mikhail Fridman fra listen. Beslutningen udløste skarp kritik fra Ukraine og flere EU-lande. Dagen efter, 23. september, benådede Aserbajdsjans præsident Ilham Alijev den franske forretningsmand Martin Ryan, der var dømt for spionage, som led i en aftale der ifølge rapporter var knyttet til Frankrigs indsats for at fjerne Usmanov fra sanktionslisten.
Hovedpunkter
- 22. september 2026: EU-Rådet forlængede sanktionerne mod personer, der undergraver eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, med 36 måneder – til 22. september 2029.
- Samtidig blev de russiske oligarker Alisjer Usmanov og Mikhail Fridman fjernet fra EU's sanktionsliste, hvor de havde stået siden 28. februar 2022.
- Forlængelsen dækker omkring 3.000 personer og juridiske enheder – og er den første treårsforlængelse i stedet for det sædvanlige halvårlige tjek.
- Ifølge flere medier pressede Frankrig på for at få Usmanov fjernet for at åbne for løsladelse af franske borgere fængslet i Aserbajdsjan; Luxembourg støttede Fridmans fjernelse på grund af en retssag om mindst 16 milliarder dollar i kompensation.
- 23. september 2026: Aserbajdsjans præsident Ilham Alijev underskrev et dekret om benådning af 20 personer, herunder den franske forretningsmand Martin Ryan, der var idømt ti års fængsel for spionage.
- Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte EU-beslutningen om at fjerne Usmanov og Fridman fra listen "skammelig og uberettiget" og opfordrede EU-lande til at indføre nationale sanktioner.
- Letland var det eneste EU-land, der offentligt modsatte sig beslutningen, og endte med at undlade at stemme frem for at stemme imod hele pakken; Litauen, Letland og Estland har siden annonceret nationale sanktioner mod de to oligarker.
Hvorfor det er vigtigt
Beslutningen er den første treårsforlængelse af EU's Ukraine-relaterede sanktionsregime og erstatter det hidtidige halvårlige tjek, hvilket giver regimet større stabilitet. Samtidig blev to højtprofilerede russiske oligarker taget af listen – noget Ukraine og flere EU-lande betegner som politisk motiveret og et farligt præcedens. Episoden viser, hvordan bilaterale hensyn – franske borgere i Aserbajdsjan, luxembourgske erstatningskrav – kan omforme EU's sanktionspolitik, og den udløste øjeblikkelige nationale modforanstaltninger fra de baltiske lande.
Hvad der skete
EU-Rådet vedtog 22. september en afgørelse om at forlænge de restriktive foranstaltninger mod personer, der undergraver eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, med yderligere 36 måneder – til 22. september 2029. Forlængelsen dækker omkring 3.000 personer og juridiske enheder. I samme beslutning blev de russiske forretningsmænd Alisjer Usmanov og Mikhail Fridman, der havde stået på listen siden 28. februar 2022, fjernet. Ifølge Reuters og flere EU-kilder pressede Frankrig på for at få Usmanov fjernet som led i en aftale med Aserbajdsjan om løsladelse af franske borgere; Luxembourg støttede Fridmans fjernelse blandt andet på grund af en retssag, hvor Fridman kræver mindst 16 milliarder dollar i kompensation for frosne aktiver. EU overskred fristen for fornyelsen og måtte ifølge rapporter bruge en juridisk nødløsning for at undgå, at hele sanktionspakken faldt. Dagen efter, 23. september, underskrev Aserbajdsjans præsident Ilham Alijev et dekret om benådning af 20 personer, herunder den franske forretningsmand Martin Ryan, der 16. marts 2026 var blevet idømt ti års fængsel for spionage. Ukraine fordømte fjernelsen af de to oligarker, og Letland, Litauen og Estland har siden annonceret nationale sanktioner for at lukke hullet.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske myndigheder har fordømt EU-beslutningen som "skammelig og uberettiget". Udenrigsminister Andrij Sybiha opfordrede EU-lande til at indføre nationale sanktioner mod Usmanov og Fridman, og præsidentens sanktionskommissær Vladyslav Vlasjuk understregede, at Kyiv ikke ser ændrede omstændigheder, der kan berettige en afnotering, mens krigen fortsætter. Ukraine blev ifølge kilder ikke konsulteret om skridtet og fremhæver især Letlands offentlige forsvar af ukrainske interesser som modstykke til Frankrig, Luxembourg og Slovakiet, der støttede afnoteringen. Kyiv bruger episoden til at kræve nye EU-sanktioner mod andre oligarker med tilknytning til den russiske forsvarsindustri – eksempelvis Vladimir Lisin (NLMK) og Vladimir Potanin (Nornickel).
Hvor dækningen adskiller sig
Kilder er uenige om, hvem der bærer ansvaret for afnoteringen. EU-diplomater har til Reuters sagt, at Aserbajdsjan "brugte" Usmanov til at afpresse Frankrig i sagen om de franske fanger; Baku har offentligt afvist denne fortolkning. Der er også uenighed om bredden af modstanden i EU. Letlands premierminister Andris Kulbergs hævder, at Letland stod alene, og at Estland og Litauen allerede havde tilsluttet sig afnoteringen. Estland har dog samtidig fremsat skarp offentlig kritik og siden indført nationale sanktioner.
Baggrund
EU's Ukraine-relaterede sanktionsregime blev oprettet i marts 2014 og omfatter nu mere end 3.000 personer og juridiske enheder. Usmanov og Fridman blev tilføjet 28. februar 2022; Putin og Lavrov kom på listen 25. februar 2022. Martin Ryan, der er administrerende direktør for Mercorama, blev tilbageholdt i Aserbajdsjan i december 2023 (4. december ifølge en kilde) og 16. marts 2026 idømt ti års fængsel for spionage – en dom, som Frankrig afviser. Aserbajdsjans præsident Ilham Alijev benådede Ryan sammen med 19 andre 23. september under henvisning til personlige forhold, helbred og familieomstændigheder. Slovakiet, Frankrig og Luxembourg har ifølge rapporter støttet afnoteringen; Letland modsatte sig den offentligt og undlod at stemme frem for at stemme imod hele pakken. Luxembourgs indsats for Fridman hænger sammen med hans retssag mod Luxembourg om mindst 16 milliarder dollar. Efter RFE/RL-oplysninger har lobbying for Usmanovs afnotering også involveret Tyrkiets præsident Erdogan, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan via Slovakiet. Usmanov flyttede i 2022 til Usbekistan, og i oktober 2024 konfiskerede Ukraines Højere Antikorruptionsdomstol hans ukrainske aktiver. Fridman har været eftersøgt af Ukraines SBU siden december 2023, og hans ukrainske aktiver, herunder Alfa-Bank (nu Sense Bank), er blevet nationaliseret.