EU-ambassadører kunne ikke forlænge sanktioner mod Rusland – Usmanov og Fridman deler EU
EU's Komité af Faste Repræsentanter (Coreper) nåede 21. september ikke til enighed om at forlænge EU's individuelle sanktioner mod Rusland, der udløber ved midnat den 22. september. Slovakiet og Frankrig insisterede på at fjerne oligarkerne Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fra listen, mens Letland blokerede et kompromis, der ville have givet dem 36 måneders forlængelse mod at lade de to slettes. Coreper mødes igen om morgenen den 22. september. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte en eventuel sletning uacceptabel og advarede om, at det ville sende det forkerte signal til Moskva.
Hovedpunkter
- Coreper holdt mindst to møder 21. september og forsøgte desuden en skriftlig procedure, men kunne ikke forlænge sanktionsregimet, der dækker ca. 3.000 personer og enheder, herunder Vladimir Putin.
- Slovakiet krævede, at Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fjernes fra listen; Frankrig krævede Usmanov fjernet med henvisning til nationale interesser; Luxembourg krævede Fridman fjernet på grund af en voldgiftssag i Hongkong.
- Et kompromisforslag fra det irske EU-formandskab gik ud på at slette Usmanov og Fridman mod at forlænge sanktionerne i 36 måneder; EU-ambassadører nåede en foreløbig aftale, men Letland modsatte sig den i den skriftlige procedure.
- Lettlands premierminister Andris Kulbergs sagde offentligt, at Letland ikke kunne acceptere kompromisset, og indkaldte til et ekstraordinært ministermøde 22. september.
- Hvis der ikke opnås enstemmighed inden midnat den 22. september, udløber hele sanktionsregimet, og de udpegede personer og virksomheder får igen adgang til indefrosne aktiver i EU.
- Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha og vicepremierminister Vsevolod Tsjentsov fordømte enhver sletning som et farligt signal; præsident Volodymyr Zelenskyj kritiserede ligeledes initiativerne til at ophæve sanktionerne mod de to oligarker.
Hvorfor det er vigtigt
Sanktionsregimet dækker omkring 3.000 personer og enheder, herunder Vladimir Putin, Sergej Lavrov, Viktor Medvedtjuk og den tidligere ukrainske præsident Viktor Janukovytj. Uden enstemmig forlængelse ved midnat den 22. september ville hele ordningen udløbe, og de indfryste aktiver og indrejseforbud ville bortfalde. Forlængelse kræver enstemmighed blandt alle 27 EU-lande, hvilket giver enkelte stater – i dette tilfælde Slovakiet, Frankrig og Letland – afgørende indflydelse på, hvordan sanktionerne mod Rusland udformes. Samtidig har Ukraines regering åbent og kraftigt modsat sig enhver sletning og foreslået i stedet længere forlængelser og udvidede lister.
Hvad der skete
EU's Komité af Faste Repræsentanter (Coreper) holdt 21. september mindst to møder og forsøgte desuden en skriftlig afstemning om at forlænge EU's individuelle sanktioner mod Rusland for krænkelser af Ukraines territoriale integritet og suverænitet, men kunne ikke samle enstemmighed. Slovakiet insisterede på at fjerne oligarkerne Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fra listen; Frankrig krævede Usmanov fjernet med henvisning til nationale interesser; Luxembourg ønskede Fridman fjernet i forbindelse med en voldgiftssag i Hongkong. Det irske EU-formandskab havde foreslået at slette de to mod at forlænge sanktionsregimet i 36 måneder i stedet for de normale seks eller tolv. EU-ambassadørerne nåede en foreløbig aftale, men under den skriftlige procedure modsatte Letland sig kompromisset, hvilket blokerede det. Lettlands premierminister Andris Kulbergs bekræftede offentligt afvisningen og indkaldte til et ekstraordinært ministermøde 22. september. Coreper vedtog ikke en afgørelse om aftenen den 21. september og planlagde et nyt møde om morgenen den 22. september kl. 9:00 Kyiv-tid, inden regimet udløber ved midnat. Den ukrainske udenrigsminister Andrij Sybiha sagde på X, at en sletning ville være uacceptabel og sende det forkerte signal til Moskva, og foreslog at forlænge sanktionerne fra seks til tolv måneder og udvide listerne. Vicepremierminister Vsevolod Tsjentsov kaldte undtagelser farlige, og præsident Volodymyr Zelenskyj kritiserede initiativerne til at ophæve sanktionerne mod de to oligarker. Sanktionerne mod Usmanov og Fridman blev indført i 2022; EU har fremhævet Usmanovs "særligt tætte bånd" til Putin, og Fridman er medstifter af den russiske Alfa-Gruppe og tidligere medejer af Sense Bank i Ukraine, der blev nationaliseret i 2023.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske kilder lægger entydigt vægt på Ukraines regerings stærke modstand mod enhver sletning. Udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte det uacceptabelt og et forkert signal til Moskva og foreslog i stedet tolv måneders forlængelse og udvidede lister. Vicepremierminister Vsevolod Tsjentsov advarede om, at undtagelser undergraver EU's autoritet og gavner Rusland. Præsident Volodymyr Zelenskyj kritiserede direkte de europæiske initiativer til at lette sanktionerne på russiske oligarker, der betaler skat til den russiske stat. Også kontorchef i præsidentkontoret Kyrylo Budanov har tidligere opfordret til at bevare sanktionerne. Den ukrainske dækning fremhæver desuden de enkelte EU-landes rolle – Slovakiet, Frankrig, Luxembourg og Letland – og beskriver de nationale krav som indrømmelser over for russiske interesser. Der lægges også vægt på de tekniske forlængelsesprocedurer (Coreper-møder, skriftlig procedure, krav om enstemmighed) og på risikoen for, at hele sanktionsregimet udløber, hvis der ikke findes en løsning inden midnat den 22. september.
Sådan beskriver internationale kilder det
Det tilgængelige materiale indeholder ingen ikkukrainske kilder, og der kan derfor ikke gives en international sammenligning af indramningen af sagen på det foreliggende grundlag.
Baggrund
EU's sanktionsregime for krænkelser af Ukraines territoriale integritet og suverænitet blev dannet fra 2014 og fornyet hver sjette måned; siden 2022 har det omfattet Vladimir Putin, den russiske ledelse, førende oligarker samt den tidligere ukrainske præsident Viktor Janukovytj, Sergej Lavrov og Viktor Medvedtjuk. Den seneste ordinære fornyelse fandt sted 14. marts, hvor Slovakiet også helt til det sidste pressede på for at fjerne Usmanov og Fridman. Den 14. september forlængede Coreper kun ordningen i syv dage – til 22. september – fordi Slovakiet og Frankrig insisterede på at slette de to oligarker. Sanktionerne mod Usmanov og Fridman blev indført i 2022; EU har peget på Usmanovs "særligt tætte bånd" til Putin, og Fridman er medstifter af Alfa-Gruppen og tidligere medejer af Sense Bank i Ukraine, der blev nationaliseret i 2023 efter sanktioner mod de russiske aktionærer. Fridman har anlagt en voldgiftssag på 16 milliarder dollar mod Luxembourg i Hongkong om indefrosne aktiver, og Luxembourg har ønsket ham fjernet af frygt for, at en ensidig sletning af Usmanov ville svække Luxembourg i sagen. Det irske EU-formandskab har foreslået at forlænge regimet i 36 måneder som led i kompromispakken, og 11 EU-lande har på et bredere plan talt for at afskaffe enstemmighedsprincippet, der giver enkelte lande mulighed for at blokere sanktionsbeslutninger.