Віктор Орбан
Viktor Orbán er en ungarsk politiker, der har været Ungarns premierminister siden 2010, efter tidligere at have beklædt posten fra 1998 til 2002. Han er leder af partiet Fidesz og er kendt for sin nationalkonservative og EU-skeptiske politiske linje.
-
Zelensky inviteret til Budapest for at markere 70-året for den ungarske revolution
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky har modtaget en invitation til at besøge Budapest næste uge for at deltage i arrangementer, der markerer 70-årsdagen for den ungarske revolution den 23. oktober. Oplysningen blev offentliggjort af Ihor Zhovkva, næstchef for Ukraines præsidentkontor, i et interview med Euronews. Zelensky og Ungarns premierminister Péter Magyar forbereder sig i mellemtiden på deres første officielle bilaterale møde fredag morgen ved et EU-topmøde i Bruxelles, efter at Ukraine har åbnet to nye EU-tiltrædelsesklustre.
-
Zelenskyj og Magyar holdt første møde i Bruxelles efter lov om nationalmindretal
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Ungarns premierminister Péter Magyar mødtes den 16. oktober bag lukkede døre i Bruxelles på sidelinjen af et EU-topmøde. Det var deres første officielle møde, siden Magyar tiltrådte, og fulgte flere ugers diplomatisk arbejde, herunder vedtagelsen af en ukrainsk lov om uddannelse for nationalmindretal og Ungarns ophævelse af sin veto mod åbning af to EU-tiltrædelsesforhandlingsklynger.
-
Bulgarske præsidentvalg: Yotova Favorit, Gyurov Udfordrer Incumbents Støtte Til Ukraine
Bulgarien holder præsidentvalg med første runde den 25. oktober. Fungerende præsident Iliana Yotova, tidligere vicepræsident for den nuværende premierminister Rumen Radev, konkurrerer mod den tidligere pro-ukrainske premierminister Andrey Gyurov. Målinger viser Yotova–Vilchev-sammenslutningen på 44–47 procent mod Gyurov–Kandevs 24–26 procent. En Yotova-sejr ventes at give Radev yderligere indflydelse til at blokere EU-sanktioner og svække Bulgariens støtte til Ukraine.
-
EU åbner to nye forhandlingsklynger med Ukraine efter lov om minoritetsrettigheder
Den 13. oktober åbnede EU officielt forhandlingsklynge 2 (Indre Marked) og klynge 3 (Konkurrenceevne og inklusiv vækst) i Ukraines EU-tiltrædelsesforhandlinger. Det skete på den fjerde mellemstatslige konference i Luxembourg, dagen efter at det ukrainske parlament vedtog og præsident Zelensky underskrev en lov, der beskytter uddannelsesrettighederne for nationale mindretal og oprindelige folk, hvis sprog er officielle EU-sprog. Loven blev vel modtaget af Ungarn, som siden 2023 havde blokeret Ukraines fremskridt i denne sag, og af Rumænien.
-
Ukraine vedtog national mindretals-lov og baner vejen for to nye EU-klynger
Det ukrainske parlament vedtog mandag den 12. oktober lovforslag nr. 16119 om uddannelse på de nationale mindretals og oprindelige folks sprog, og præsident Volodymyr Zelensky underskrev loven samme dag. Loven opfylder Ungarns krav og fjerner blokeringen af to forhandlingsklynger ("Internal Market" og "Competitiveness and Inclusive Growth") i Ukraines EU-tiltrædelsesforhandlinger, som ventes formelt åbnet på en mellemstatslig konference i Luxembourg den 13. oktober.
-
Ukraine beder EU om at bruge frosne russiske milliarder for at lukke hul på 69 milliarder euro i 2027
Ukraines finansminister Serhiy Marchenko fortalte 29. september et donor-møde i Bruxelles, at Ukraine har brug for omkring 69 milliarder euro i 2027 ud over det allerede lovede. Han opfordrede EU til at bruge de omkring 210 milliarder euro i frosne russiske centralbank-aktiver til at dække finansieringsgabet. Flere EU-lande og embedsmænd reagerede skeptisk, og Kommissionen understregede, at reformer i Ukraine skal gennemføres, før nye midler kan udbetales.
-
EU-Kommissionen vil give Ukraine, Moldova, Albanien og Montenegro gradvis adgang til EU's indre marked under nye vejledende "roadmaps"
EU-Kommissionen har udarbejdet et udkast til en ny udvidelsespolitik, der tilbyder fire særligt fremskredne kandidatlande – herunder Ukraine – gradvis integration i det indre marked, allerede mens deres ansøgninger stadig behandles. Tilbuddet er koblet til krav om at bakke op om EU's udenrigspolitiske mål og forhindre spredning af kritisk teknologi til fjendtlige stater som Rusland og Kina. Forslaget skal officielt præsenteres 6. oktober og drøftes af EU's ledere på topmødet i Bruxelles 15.–16. oktober.
-
EU-lande blev enige om at frigive 6,6 milliarder euro fra Europæiske Fredsfond til Ukraine
EU's medlemslande har nået til enighed om betingelserne for at frigive 6,6 milliarder euro fra den Europæiske Fredsfond (EPF) til støtte for Ukraine. Aftalen, som EU's øverste udenrigsrepræsentant Kaja Kallas annoncerede på X den 25. september, fordeler pengene mellem EU's militære bistandsmission i Ukraine, nye fælles indkøb af militært udstyr og kompensation til medlemslandene for tidligere leveret våbenhjælp. Det formelle vedtak skal vedtages af EU's forsvarsministre på et rådsmøde mandag.
-
EU forlænger sanktioner mod Rusland i tre år – men fjerner Usmanov og Fridman fra listen
EU-Rådet forlængede 22. september de Ukraine-relaterede sanktioner med yderligere 36 måneder – til 22. september 2029 – men fjernede samtidig de russiske oligarker Alisjer Usmanov og Mikhail Fridman fra listen. Beslutningen udløste skarp kritik fra Ukraine og flere EU-lande. Dagen efter, 23. september, benådede Aserbajdsjans præsident Ilham Alijev den franske forretningsmand Martin Ryan, der var dømt for spionage, som led i en aftale der ifølge rapporter var knyttet til Frankrigs indsats for at fjerne Usmanov fra sanktionslisten.
-
Ukrainsk udenrigsminister kritiserer Ungarns afvisning af 'Karpatiske Otte'-format
Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha reagerede på det sociale medie X på den ungarske premierminister Péter Magyars udtalelser om Ukraine. Sybiha kaldte Magyar udtalelser 'uberettiget konfrontatoriske' og sammenlignede hans linje med den tidligere premierminister Viktor Orbáns blokade- og isolationspolitik. Magyar har afvist at deltage i det ukrainsk-initierede 'Karpatiske Otte'-format og sagt, at Ungarn ikke vil tillade bygning af olielagre for Ukraine på ungarsk territorje.