Margus Tsahkna
-
Otte latviere mistænkt for brandangreb på estisk dronefabrik
Ukendte angrebere forsøgte natten til 14. november at sætte ild på Threod Systems' bygning i Viimsi og fremkalde en eksplosion. Virksomhedens sikkerhedstjeneste stoppede angrebet, og ingen blev skadet. Estiske myndigheder arresterede otte latviere, heraf blev fem varetængsat.
-
Finland vil have EU-stop for turistvisa til russere – Estland bakker op
Finlands udenrigsminister Elina Valtonen opfordrer EU-landene til i fællesskab at kræve en fuld stop for turist-Schengenvisa til russiske borgere, indtil Rusland afslutter sin krig mod Ukraine. Forslaget rummer fem konkrete tiltag, og Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna har allerede offentligt tilsluttet sig det.
-
EU vedtager ny sanktionspakke mod Rusland – estisk ønske fjerner russisk sjældne-jordart-virksomhed fra listen
EU-ambassadører blev 7. oktober enige om en ny sanktionspakke mod Rusland, der omfatter 743 personer og 826 juridiske enheder. Pakken, der betegnes som den 22. og den største EU-sanktionspakke vedtaget ad gangen, ventes formelt godkendt af EU's udenrigsministre 12. oktober. På Estlands anmodning blev en russisk virksomhed, der leverer sjældne jordarter til Estlands NPM Silmet, samt en tilknyttet person fjernet fra listen.
-
Rusland gennemførte et af krigens største natangreb på Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og droner
Den 6.–7. oktober 2025 affyrede Rusland et stort kombineret luftangreb mod Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og 130 droner. Hovedangrebet rettede sig mod Kyiv, Kharkiv, Poltava og Dnipropetrovsk oblast, og en fem-etagers boligblok i Prylukly blev ødelagt. Mindst 11 civile blev dræbt ifølge præsident Zelensky; senere rapporter satte dødstallet højere. Ukrainsk luftforsvar opgjorde kl. 09:00, at 161 mål var skudt ned eller undertrykt, herunder 5 ballistiske missiler, 39 krydsermissiler og 117 droner.
-
Estland: brand på Milrem Robotics-bygning var russisk sabotage bestilt af specialtjenester
Estlands sikkerhedspoliti (Kapo) har konkluderet, at branden i Milrem Robotics' bygning i Tallinn natten til 15. august var en forudplanlagt sabotage bestilt af russiske specialtjenester. Tre lettiske mistænkte er tilbageholdt, og 29. september indkaldte Estland Ruslands chargé d'affaires. Milrem Robotics leverer ubemandede THeMIS-køretøjer til Ukraines væbnede styrker i samarbejde med EU-lande.
-
Russisk drone rammer Ukraines videnskabsakademi i Kyiv – to dræbt og flere såret
Den 28. september 2026 ramte en russisk jetdrevet drone præsidiebygningen for Ukraines Nationale Videnskabsakademi (NANU) på Volodymyrska-gade i det centrale Kyiv. Mindst to personer blev dræbt – herunder akademiets vicepræsident Volodymyr Horbulins personlige assistent Natalija Bukalo – og flere blev såret. Angrebet udløste kraftig fordømmelse fra europæiske og andre udenlandske ledere, og Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha opfordrede UNESCO til at fratage Rusland stemmeret.
-
EU forlænger sanktioner mod Rusland i tre år – men fjerner Usmanov og Fridman fra listen
EU-Rådet forlængede 22. september de Ukraine-relaterede sanktioner med yderligere 36 måneder – til 22. september 2029 – men fjernede samtidig de russiske oligarker Alisjer Usmanov og Mikhail Fridman fra listen. Beslutningen udløste skarp kritik fra Ukraine og flere EU-lande. Dagen efter, 23. september, benådede Aserbajdsjans præsident Ilham Alijev den franske forretningsmand Martin Ryan, der var dømt for spionage, som led i en aftale der ifølge rapporter var knyttet til Frankrigs indsats for at fjerne Usmanov fra sanktionslisten.
-
Estlands premierminister: Estland klar til straks at lukke grænsen til Rusland ved mobilisering
Estlands premierminister Kristen Michal sagde på en regeringspressekonference, at Estland er parat til øjeblikkeligt at lukke grænsen til Rusland, hvis Rusland udråber generel mobilisering. Udenrigsminister Margus Tsahkna kommenterede samtidig et regeringsdokument om scenariet.
-
Von der Leyen: EU vil sammen med Ukraine udvikle missilforsvaret "Freyja"
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen meddelte i sin tale om Unionens tilstand den 16. september, at EU vil udvikle et modulært missilforsvarssystem sammen med Ukraine baseret på projektet "Freyja". Hun annoncerede desuden en ny program for fælles projekter med ukrainske forsvarsvirksomheder finansieret af ubruge SAFE-midler, og oplyste at EU for første gang har godkendt indkøb af amerikanske Patriot PAC-3-interceptorer til Ukraine.
-
Russisk droneangreb nær polsk grænse ramte Kyiv-Warszawa-tog og fik Polen til at indkalde krisemøde
Russiske droneangreb natten til 13. september ramte infrastruktur nær grænseovergangen Yahodyn-Dorohusk mellem Ukraine og Polen, herunder en tankstation og lokomotivet på et passagertog mellem Kyiv og Warszawa cirka to kilometer fra den polske grænse. Ingen blev kvæstet, fordi Ukrzaliznytsias overvågningsgruppe advarede togpersonalet 15 minutter før nedslaget. Polens premierminister Donald Tusk indkaldte et krisemøde og advarede om, at den russiske eskalation kan ramme polsk territorium i de kommende uger og måneder.
-
Russisk drone rammer SBU-hovedkvarter i det centrale Kyiv
En russisk drone slog fredag den 4. september ind i Sikkerhedstjenesten Ukraines (SBU) centrale bygning på Volodymyrska-gade i det centrale Kyiv, lige over for Sofia-katedralen. Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyste, at dronen var rettet mod kontoret for fungerende SBU-chef Oleksandr Poklad, som ikke var på sit kontor på tidspunktet for slaget. Bygningen brød i brand, etageadskillelsen og ydermuren blev ødelagt, og den endelige melding fra Kyivs borgmester var ni sårede, heraf syv indlagt. Zelenskyj har pålagt Poklad at forberede et passende, håndgribeligt og, om muligt, spejlvendt svar.
-
Europa reagerer samlet: Flere lande og EU indkalder russiske diplomater efter Leipzig-sabotage
Tyskland beskyldte officielt Rusland for sabotage med en sprængstofladet drone på Leipzig-lufthavn, der blev opdaget omkring en måned tidligere. Det udløste en koordineret europæisk diplomatisk reaktion, hvor mindst otte lande samt EU indkaldte russiske repræsentanter, og Tyskland lukkede Ruslands konsulat i Bonn og 'Russisk Hus' i Berlin.