EU fjerner russiske oligarker fra sanktionsliste mens Ukraine fordømmer beslutningen

Hvad der skete

Den 22. september besluttede EU's Råd at forlænge de individuelle sanktioner mod personer, der undergraver eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, med 36 måneder - frem til 22. september 2029. Det er den første forlængelse af denne art; tidligere er sanktionerne blevet fornyet hvert halve år. I samme beslutning fjernede Rådet imidlertid de russiske oligarker Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fra listen.

Fjernelsen var resultatet af et kompromis mellem EU's medlemslande. Frankrig og Slovakiet havde presset på for at få Usmanov fjernet med henvisning til "national sikkerhed", men ifølge rapporter var begrundelsen et forsøg på at sikre løsladelsen af to franske borgere tilbageholdt i Aserbajdsjan. Dagen efter Usmanovs fjernelse benådede Aserbajdsjan og løslod den franske statsborger Martin Ryan, der var idømt fængsel for spionage. Luxembourg krævede til gengæld Fridman fjernet for at beskytte landets interesser; premierminister Luc Frieden understregede, at dette ikke ændrer Luxembourgs støtte til Ukraine. Letland blokerede beslutningen, indtil et kompromis var nået, og hævede derefter sit veto mod at få de to oligarker fjernet; Irland fungerede som mægler.

Reaktionerne var stærke. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte beslutningen "skammelig" og "uberettiget". Ukraines sanktionskommissær Vladyslav Vlasiuk foreslog at kompensere ved at sanktionere Vladimir Lisin (NLMK) og Vladimir Potanin (Nornickel) i stedet, da disse virksomheder understøtter den russiske krigsøkonomi. Flere EU-lande annoncerede nationale sanktioner mod Usmanov og Fridman som modsvar: Estland (med udenrigsminister Margus Tsahkna, der underskrev ordren 23. september fra New York under FN's Generalforsamling), Letland og Litauen (med premierminister Mindaugas Sinkevičius, der beordrede processen sat i gang).

Diplomater og embedsmænd i Bruxelles udtrykte utilfredshed med beslutningen; en kilde kaldte den for "det værste øjeblik" for EU, mens en anden sagde, at "ingen er tilfredse med denne beslutning". Den britiske premierminister - identificeret i kilderne både som Keir Starmer og som Andy Burnham - mødtes med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij under FN's Generalforsamling i New York og meddelte, at Storbritannien ikke bakker op om EU's beslutning og vil fastholde sine egne sanktioner. Downing Streets referat af mødet nævnte ikke EU-beslutningen, men bekræftede, at premierministeren talte om behovet for fortsat at øge sanktionstrykket på Rusland.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier og embedsmænd fordømte enstemmigt EU's beslutning som "skammelig" og "uberettiget". Ud over udenrigsminister Andrij Sybihas officielle udtalelser fremhævede sanktionskommissær Vladyslav Vlasiuk, at beslutningen ikke var koordineret med Kyiv, og foreslog som modtræk at sanktionere Vladimir Lisin og Vladimir Potanin i stedet. Den ukrainske dækning lagde vægt på den diplomatiske støtte fra allierede: den britiske premierministers forsikring om, at Storbritannien fastholder sine egne sanktioner, og de baltiske landes nationale sanktioner mod de to oligarker blev fremhævet som tegn på, at Ukraine ikke står alene mod EU-beslutningen.

Hvor dækningen adskiller sig

Kilderne er uenige om længden af den fængselsstraf, Martin Ryan var idømt i Aserbajdsjan: de fleste rapporterer 10 år, mens ét referat nævner 12 år. Der er også uoverensstemmelse om størrelsen på Fridmans krav mod Luxembourg: de fleste kilder nævner ca. 15 milliarder euro i international voldgift, mens én kilde rapporterer mindst 16 milliarder dollar i en retssag. Endelig er den britiske premierminister, der ifølge kilderne tog emnet op med præsident Zelenskij ved FN's Generalforsamling, inkonsistent identificeret: ét referat navngiver ham som "Andy Burnham", mens andre peger på Keir Starmer.

Baggrund

EU's sanktionsregime mod personer, der undergraver Ukraines territoriale integritet, er blevet fornyet hvert halve år siden 2014; forlængelsen 22. september til 36 måneder (indtil 22. september 2029) er den første flerårige forlængelse. Regimet omfatter omkring 3.000 listede personer; en kommende runde i oktober planlægger den hidtil største udvidelse med mere end 1.600 nye navne. Usmanov er internationalt kendt for sin tidligere investering i den engelske fodboldklub Arsenal (forlod den i 2018); Fridman flyttede til London i 2013, men forlod landet, efter at sanktionerne blev pålagt. Fridman fører en voldgiftssag mod Luxembourg vedrørende hans frosne aktiver. NLMK (kontrolleret af Lisin) driver metalforarbejdningsanlæg i den belgiske region Wallonien samt i Frankrig, Italien og Danmark; Europas afhængighed af russisk nikkel og palladium, især til bilindustrien, har holdt Potanin og Nornickel ude af sanktionslisten.