Emne: Verden
-
Næsten halvdelen af tyskerne ønsker mindre eller ingen støtte til Ukraine
En YouGov-måling for Die Welt viser, at 49 % af de adspurgte tyskere ønsker, at hjælpen til Ukraine bliver reduceret eller stoppet. 39 % går ind for at fortsætte støtten.
-
Danmark afslører plan om at myrde Kyivstoner og foreslår skarpere Schengen-regler for russere
Dansk politi siges at have forhindret et formodet mordforsøg mod den ukrainisk-amerikanske rapper Albert Vasyliev, der er kendt som Kyivstoner, under en koncert nær København. Danmark har udvist den russiske militæreattaché og foreslået nye indrejsevilkår for russiske rejsende i Schengen-området. Europa-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen har fordømt attentatet og opfordret til nye EU-sikkerhedsforanstaltninger.
-
Russisk drone fløg ulovligt ind i Moldova under massivt luftangreb mod Ukraine
En russisk drone fløg ulovligt gennem Moldovas luftrum under et massivt russisk luftangreb mod Ukraine. Moldova registrerede indtrængningen klokken 01:19 den 20. november, og dronen forlod landet ni minutter senere. Polen undersøgte desuden en mulig indtrængning og fandt rester af et ukendt flyobjekt.
-
Krakås byråd stödde inte förslaget om att pausa partnerskapet med Lviv
Krakås byråd stödde inte borgmästare Łukasz Giebała förslag att pausa partnerskapet med Lviv efter Lvivs oblastråds beslut att 2027 ska bli ett år tillägnat Roman Shukhevych, den Ukrainska upprorsarmén och Oleh Olyzhych. De.partierna Civic Coalition och New Left föreslog att förslaget skulle återlämnas till Giebała, medan PiS-gruppen stödde det. Reaktionerna bland polska myndigheter har varit kritiska, och både Przemyśl och Lublin voivodeship har beslutat att begränsa eller avsluta sina partnerskap med Lviv.
-
Trump udfordrer europæisk krigsstøtte til Ukraina efter møde med Putin
Donald Trump satte spørgsmål ved, om det var hensigtsmæssigt at fortsætte den europæiske militære støtte til Ukraina, efter at han i Shenzen havde mødt Vladimir Putin og Xi Jinping. Samtidig sagde han, at USA sælger våben til europæiske alliansepartnere uden rabat, at størstedelen af våbnene videregives til Ukraina, og at Rusland er seriøst indstillet på fredssamtaler.
-
Første treparts topmøde mellem USA, Kina og Rusland i Shenzhen
Donald Trump, Xi Jinping og Vladimir Putin mødtes den 19. november i Shenzhen i den første treparts topmøde nogensinde mellem lederne af USA, Kina og Rusland, på sidelinjen af APEC-topmødet. Under mødet blev der drøftet krigen i Ukraine og spredning af atomvåben, og deltagerne underskrev en fælles «Fredserklæring», der ikke nævner krigen i Ukraine direkte. Trump sagde, at han ikke vil indgå nogen aftaler om Ukraine uden Kijevs deltagelse.
-
USA rejser fire anklager mod mistænkt russisk agent for spionage på Palantir-medarbejdere
Amerikanske myndigheder har anklaget den russiske statsborger Igor D'iu for at handle som en uregistreret fremmed agent og spionere på medarbejdere i Palantir Technologies. Ifølge anklagerne blev han rekrutteret via Telegram og rettet opmærksomhed mod Palantir, fordi virksomhedens software anvendes af Ukraine i krigen mod Rusland. Han har været fængslet siden 2. november, og næste retsmøde er beramagt til 24. november.
-
Jordskælv i Rumænien sendte rystelser gennem Ukraine og Moldova
Et jordskælv i Rumæniens Vrancea-seismiske zone blev registreret tidligt om morgenen den 18. november. Rystelserne blev mærket i adskillige ukrainske regioner og i Moldova, herunder i Kiev, Odesa og Izmail. Der var ingen officielle meldinger om skadede eller ødelagte bygninger i Ukraine.
-
Ukraine har brug for 18-24 måneder til at udvikle egen antiballistisk kapacitet, siger Sveriges forsvarsminister
Sveriges forsvarsminister Pol Johnson vurderer, at Ukraine har brug for 18-24 måneder for at udvikle sine egne evner til at imødegå ballistiske missiler. Ukraine planlægger at teste det nye system FREYJA i vinteren 2026, mens projektet fortsat vil tage yderligere 18-24 måneder. Landet mangler interceptorer til Patriot, og den forventede svære vinter kan gøre behovet for stærkere luftforsvar endnu større.
-
Kreml siger, at Putin og Trump kan drøfte humanitær mission i Kostiantynivka
Kremls talsmand Dmitry Peskov siger, at Vladimir Putin og Donald Trump muligvis kan drøfte en humanitær mission til evakuering af civilister fra Kostiantynivka under deres møde med Xi Jinping i Shenzhen den 19. november. Ukraine melder samtidig, at kampene i byen fortsætter, mens russiske analytikere advarer om, at et lokalt våbenhvile kan styrke Ruslands sydlige front.
-
Finlands præsident håber på Ukraines NATO-medlemskab
Finlands præsident Alexander Stubb sagde, at han håber på, at Ukraine bliver medlem af NATO, men ved ikke, om det vil ske. Han ville ikke kommentere på forslag om at trække ukrainske styrker tilbage fra den kontrollerede del af Donbas mod NATO-medlemskab.
-
Stubb opfordrer europæiske ledere til at forhandle direkte med Putin
Finlands præsident Alexander Stubb opfordrer europæiske ledere til at tale direkte med Vladimir Putin frem for at overlade ansvaret for forhandlingerne med Rusland til USA. Han mener, at en fælles europæisk holdning er nødvendig, men uden Putins accept er en endelig fredsaftale umulig.
-
Rusland jagter to ledende poster i Den Internationale Telekommunikationsunion
Rusland stod til at få to ledende poster i Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) ved valgene i Doha den 16. november. Embedsmænd i FN ser ansøgningen som et forsøg på at mindske Ruslands isolation og udvide landets indflydelse over digitale teknologier.
-
Otte latviere mistænkt for brandangreb på estisk dronefabrik
Ukendte angrebere forsøgte natten til 14. november at sætte ild på Threod Systems' bygning i Viimsi og fremkalde en eksplosion. Virksomhedens sikkerhedstjeneste stoppede angrebet, og ingen blev skadet. Estiske myndigheder arresterede otte latviere, heraf blev fem varetængsat.
-
Norsk sikkerhedstjeneste hæver trusselsvurderingen for sabotage
Norges sikkerhedstjeneste PST har hævet vurderingen af sabotagefaren og ser grund til at forvente russisk spionageaktivitet rettet mod sabotage i Norge i 2027. PST har endnu ikke opdaget sabotageforsøg mod norske mål, men oplyser, at personer knyttet til russisk efterretningstjeneste har indsamlet oplysninger om infrastruktur og mulige mål.
-
Ukrainian fridyver Kateryna Sadurska sætter verdensrekord med 90 meter uden finner
Kateryna Sadurska satte 11. november 2026 verdensrekord i disciplinen CNF ved at dykke 90 meter uden finner under AIDA Blue Element November i Dominica. Hun blev den første kvinde til at nå denne dybde uden ekstra udstyr og slog sin nærmeste konkurrent med 11 meter.
-
Ukrainsk forsvarsvirksomhed UForce henter 700 mio. dollarer til $6 mia.
UForce, et ukrainsk forsvarsvirksomhed med base i Storbritannien, har hentet 700 mio. dollarer i en Series A-finansiering, der giver selskabet en værdiering på 6 mia. dollarer. Runden er ledet af Storbritanniens National Wealth Fund og Valor Equity Partners og er den hidtil største investeringsrunde i ukrainske startupshistorik. National Wealth Fund investerer 150 mio. dollarer, mens midlerne skal bruges til at udvide produktionen, udvikle nye teknologier og internationalisere UForces virksomhed.
-
Litauens præsident afviser krav om at trække NATO-styrker ud af Østeuropa
Litauens præsident Gitanas Nausėda afviste Ruslands krav om at trække NATO-styrker ud af østeuropæiske lande. Han insisterede på, at den NATO-centrerede europæiske sikkerhedsarkitektur skal forblive uændret, og mente, at ingen europæiske ledere vil acceptere den russiske betingelse. Samtidig udtrykte han tvivl ved, at forhandlingerne hurtigt kan føre til en våbenhvile i Ukraine.
-
Estland siger, at Ukraine ikke fik tilladelse til at flyve droner over landets luftrum
Nogle droner kom kortvarigt ind i Estlands luftrum under en ukrainsk luftangreb på russiske mål natten og morgenen den 11. november 2025. Estland oplyste, at Ukraine ikke havde fået tilladelse til at benytte estisk luftrum, og underrettede både Ukraines ambassadør og NATO-allierede.
-
EU-parlamentet kræver flere sanktioner efter Ruslands deportation af ukrainske børn
EU og Europa-Parlamentet har oplyst, at Rusland har deporteret mere end 20.500 ukrainske børn fra okkuperede territorier. Institutionerne kalder deportationerne og ødelæggelsen af børnenes nationale identitet for en forbrydelse mod menneskeræden og opfordrer til, at alle børn vender tilbage til Ukraine.