EU forlænger sanktioner mod Rusland i tre år – men ophæver dem for to oligarker
EU's ambassadører blev 22. september enige om at forlænge de individuelle sanktioner mod personer, der undergraver Ukraines territoriale integritet, i 36 måneder frem til 22. september 2029. Som en del af kompromiset blev de russiske oligarker Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fjernet fra listen. Letland, der var den eneste stat, der modsatte sig ophævelsen, ophævede sit veto og undlod at stemme, men annoncerede nationale sanktioner mod de to.
Hovedpunkter
- EU forlængede sanktionsregimet vedrørende Ukraines territoriale integritet med 36 måneder, til 22. september 2029 – første gang i tre år i stedet for de sædvanlige seks måneder.
- Russiske oligarker Aliser Usmanov og Mikhail Fridman blev fjernet fra sanktionslisten som led i kompromiset.
- Ordningen omfatter omkring 3.000 personer og enheder; ukrainske kilder nævner 'næsten 3.000', mens den lettiske regering oplyser 'over 2.600'.
- Slovakiet pressede på for at fjerne begge oligarker; Frankrig krævede Usmanov fjernet, Luxembourg Fridman.
- Letland, den eneste tilbageværende modstander, ophævede sit veto, undlod at stemme og annoncerer nationale sanktioner mod Usmanov og Fridman.
- Litauen modsatte sig også fjernelser; den litauiske udenrigsminister Sigitas Mitkus kaldte det en dårlig idé.
- Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte beslutningen 'skammelig og uberettiget'; præsident Volodymyr Zelensky takkede Letland for ikke at støtte ophævelsen.
Hvorfor det er vigtigt
Ordningen med personlige sanktioner mod omkring 3.000 personer og enheder, der er ansvarlige for handlinger mod Ukraines territoriale integritet, ville udløbe ved midnat 22. september uden forlængelse – hvilket automatisk ville have ophævet alle restriktive foranstaltninger og givet de sanktionerede adgang til indefrosne aktiver i EU. Forlængelsen på tre år i stedet for de sædvanlige seks måneder hæver barren for fremtidige udfordringer, men kompromiset om at fjerne to højtprofilerede russiske oligarker skaber en præcedens for politisk motiverede undtagelser. De baltiske og skandinaviske landes offentlige modstand blotlægger interne EU-skel, og Ukraines regering kritiserer beslutningen som et tilbageslag for sanktionsregimet.
Hvad der skete
EU's ambassadører blev 22. september enige om at forlænge sanktionsregimet vedrørende Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med 36 måneder, til 22. september 2029. Kompromiset blev foreslået af det irske formandskab for Rådet 21. september og indebar, at de russiske oligarker Aliser Usmanov og Mikhail Fridman blev fjernet fra listen – et krav, som Slovakiet, Frankrig (for Usmanov) og Luxembourg (for Fridman) havde presset på for. Tidligere, 14. september, var regimet kun blevet forlænget med syv dage, fordi Slovakiet og Frankrig fortsat insisterede på ophævelserne. Letland modsatte sig fjernelserne offentligt helt frem til afstemningen og blokerede først beslutningen 21. september. Efter samtaler med Ukraines præsident Volodymyr Zelensky og premierministeren ophævede Letland sit veto og undlod at stemme i Rådet 22. september, hvilket gjorde det muligt for kompromiset at blive vedtaget, da afholdenhed ikke blokerer for en afgørelse, når der ikke stemmes imod. Den lettiske regering meddelte samme dag, at den vil indføre nationale sanktioner mod Usmanov og Fridman, og bad Udenrigsministeriet om at forberede det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag. Litauen, repræsenteret af viceminister Sigitas Mitkus, modsatte sig også fjernelser. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte afgørelsen 'skammelig og uberettiget' og opfordrede alle EU-lande til at indføre nationale sanktioner. Zelensky takkede Letland og sagde, at signalerne om at ophæve sanktioner mod enkelte russiske oligarker var selvmodsigende. Ifølge kilder hænger Frankrigs krav om at fjerne Usmanov sammen med bestræbelserne på at få løsladt franske statsborgere tilbageholdt i Aserbajdsjan, mens Luxambourgs krav om at fjerne Fridman hænger sammen med en voldgiftssag på omkring 16 milliarder dollar, som Fridman har anlagt mod Luxembourg. EU vedtog desuden ikke at forny sanktioner mod tre personer og én organisation og at fjerne tre afdøde personer fra listen.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier har i deres dækning fremhævet det politiske efterspil: præsident Zelensky takker Letland offentligt og advarer om, at beslutningen viser, hvor svært det er at bevare EU's enhed over for Rusland. Efter et møde med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i New York 22. september kaldte han signaler om at ophæve sanktioner mod enkelte russiske oligarker for selvmodsigende og kontraproduktive. Udenrigsminister Andrij Sybiha har på X kaldt beslutningen 'skammelig og uberettiget', sagt at Moskva fejrer, fordi den har fået en følelse af straffrihed og ydmygelse af EU, og opfordret alle EU-lande til at indføre egne nationale sanktioner. Dækningen fremhæver Letlands og Litauens offentlige modstand og præsenterer de baltiske og skandinaviske lande som principfaste allierede. Overskrifterne fokuserer på konsekvenserne for hele sanktionsregimet og den præcedens, kompromiset sætter, og rammer ophævelsen som en politisk sejr for Moskva.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, præcis hvor mange personer og enheder regimet dækker: de fleste kilder angiver 'næsten 3.000', mens den lettiske regering taler om 'over 2.600'. Der er også uenighed om, hvilke EU-lande der primært drev ophævelserne – Slovakiet nævnes konsekvent for begge oligarker, men nogle kilder fremhæver Frankrig som hovedlobbyist for alene Usmanov, mens andre beskriver en kombineret slovakisk-fransk-luxembourgsk indsats, der også omfattede Fridman.
Baggrund
EU's sanktionsregime vedrørende Ukraines territoriale integritet blev etableret i 2014 og udvidet efter 2022 til at omfatte Vladimir Putin, den russiske ledelse, førende oligarker og den tidligere ukrainske præsident Viktor Janukovitj. Personlige EU-sanktioner omfatter indefrysning af aktiver og indrejseforbud; forlængelse kræver enstemmighed blandt alle 27 medlemsstater, og manglende enighed får sanktionerne til automatisk at bortfalde. 14. september var regimet allerede blevet forlænget i syv dage, fordi Slovakiet og Frankrig fortsat insisterede på at fjerne de to oligarker. Ifølge kilder hænger Frankrigs ønske om at fjerne Usmanov sammen med bestræbelserne på at sikre løsladelsen af franske statsborgere, der tilbageholdes i Aserbajdsjan; Luxambourgs ønske om at fjerne Fridman hænger sammen med et voldgiftskrav på omkring 16 milliarder dollar, som Fridman har anlagt mod Luxembourg vedrørende indefrosne aktiver.