Putin
Vladimir Putin er en russisk politiker, som har været præsident i Den Russiske Føderation siden 2000, med en pause fra 2008 til 2012, hvor han var premierminister. Inden da ledte han den føderale sikkerhedstjeneste FSB og var premierminister i 1999. Hans politiske magt hviler på den tætte forbindelse mellem staten og de statslige energiselskaber samt på en autoritær styreform.
-
Rusland ramte to passagerbusser i Kramatorsk – mindst 30 dræbt
Den 8. oktober 2026 ramte russiske styrker to civile marshrutka-busser i Kramatorsk i Donetsk oblast, mens de kørte med passagerer. Tidlige meldinger talte 12 dræbte, men i løbet af dagen steg tallet til 30, og enkelte rapporter nævner 33 dræbte og op til 18 sårede. Angrebet udløste en suspendering af al offentlig transport i Kramatorsk og Slovjansk fra den 9. oktober.
-
Rusland gennemførte et af krigens største natangreb på Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og droner
Den 6.–7. oktober 2025 affyrede Rusland et stort kombineret luftangreb mod Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og 130 droner. Hovedangrebet rettede sig mod Kyiv, Kharkiv, Poltava og Dnipropetrovsk oblast, og en fem-etagers boligblok i Prylukly blev ødelagt. Mindst 11 civile blev dræbt ifølge præsident Zelensky; senere rapporter satte dødstallet højere. Ukrainsk luftforsvar opgjorde kl. 09:00, at 161 mål var skudt ned eller undertrykt, herunder 5 ballistiske missiler, 39 krydsermissiler og 117 droner.
-
Zelenskyj bekræfter klar til trepartsdrøftelser med USA og Rusland inden oktober ud
Præsident Volodymyr Zelenskyj har på et pressemøde i Kyiv med den tyske kansler Friedrich Merz bekræftet, at Ukraine er parat til at deltage i et teknisk trepartsdrøftelsesmøde med USA og Rusland, som den amerikanske side har foreslået afholdt inden udgangen af oktober. Mødet kan finde sted i De Forenede Arabiske Emirater eller et andet land foreslået af USA. Ukraine afventer nu Ruslands svar på forslaget.
-
Tysklands Merz besøgte Kyiv og annoncerede hjælpepakke til Ukraine for over 1,3 milliarder euro
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz gennemførte 4. oktober et uanmeldt solidaritetsbesøg i Kyiv, hvor han sammen med præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede en samlet støttepakke fra Tyskland til Ukraine på mere end 1,3 milliarder euro. Pakken indeholder omkring 1 milliard euro til militær støtte – herunder fælles produktion af interceptordroner mod russiske "Shahed"-droner – og cirka 350 millioner euro til energisektoren inden vinteren. Under besøget blev der underskrevet 15 aftaler og dokumenter til en samlet værdi af over 8,5 milliarder euro, og Merz opfordrede offentligt Putin til at stoppe angrebene og vise vilje til forhandlinger.
-
Zelenskyj vil intensivere angreb på russiske olieraffinaderier og varsler ny russisk "doktrin" inden vinteren
I et interview med Reuters siger præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine vil intensivere angrebene på russiske olieraffinaderier som svar på en ny russisk luftangrebskampagne rettet mod at tvinge folk ud af Kyiv og andre byer. Han siger, at ukrainsk efterretningsvæsen har skaffet dokumenter, der tyder på, at Vladimir Putin har godkendt en "ny doktrin" for angreb mod et bredere udvalg af civile mål inden vinteren, herunder infrastruktur, veje, skoler og hospitaler. Samtidig bekræftede Ukraine i denne uge første kampbrug af det hjemmelavede ballistiske missil FP-7, og Zelenskyj oplyser, at det længere rækkende FP-9 – produceret af Fire Point og ifølge producenten i stand til at nå Moskva – er klar til efteråret.
-
Rusland lancerede stort kombineret angreb på Kyiv og Kyiv-regionen – barn dræbt, energiforsyning ramt
Den 30. september gennemførte Rusland et stort kombineret missil- og droneangreb mod Kyiv og Kyiv-regionen, der dræbte mindst tre personer i Kyiv og et barn i Vyshhorod. Ifølge ukrainske myndigheder var energiforsyningen i hovedstaden hovedmålet, og statsminister Serhij Koretskyj kaldte det det største kombinerede angreb på energisektoren siden slutningen af sidste fyringssæson. Der blev indført nødstrømsafbrydelser i Kyiv, og DTEK fik genetableret strømmen til 8.000 husstande.
-
Russisk drone rammer Ukraines videnskabsakademi i Kyiv – to dræbt og flere såret
Den 28. september 2026 ramte en russisk jetdrevet drone præsidiebygningen for Ukraines Nationale Videnskabsakademi (NANU) på Volodymyrska-gade i det centrale Kyiv. Mindst to personer blev dræbt – herunder akademiets vicepræsident Volodymyr Horbulins personlige assistent Natalija Bukalo – og flere blev såret. Angrebet udløste kraftig fordømmelse fra europæiske og andre udenlandske ledere, og Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha opfordrede UNESCO til at fratage Rusland stemmeret.
-
Trump opfordrer Zelensky til at stoppe angreb på russisk dieselinfrastruktur
USA's præsident Donald Trump opfordrede den 13. september 2026 præsident Volodymyr Zelensky til at stoppe ukrainske angreb på russisk dieselinfrastruktur og hævdede, at de forårsager en global dieselmangel. Trump talte til journalister på sidelinjen af Irish Open-golfturneringen på sin Doonbeg-klub i Irland. Han sagde, at manglen skyldes krigen mellem Rusland og Ukraine og ikke den amerikansk-israelske krig mod Iran. Påstanden er blevet afvist af en europæisk embedsmand og Polens udenrigsminister.
-
Russisk droneangreb nær polsk grænse ramte Kyiv-Warszawa-tog og fik Polen til at indkalde krisemøde
Russiske droneangreb natten til 13. september ramte infrastruktur nær grænseovergangen Yahodyn-Dorohusk mellem Ukraine og Polen, herunder en tankstation og lokomotivet på et passagertog mellem Kyiv og Warszawa cirka to kilometer fra den polske grænse. Ingen blev kvæstet, fordi Ukrzaliznytsias overvågningsgruppe advarede togpersonalet 15 minutter før nedslaget. Polens premierminister Donald Tusk indkaldte et krisemøde og advarede om, at den russiske eskalation kan ramme polsk territorium i de kommende uger og måneder.
-
Rusland angreb Kyiv med missiler og droner lige efter USA's udsendinge forlod byen
Natten til tirsdag den 8. september 2026 gennemførte Rusland et massivt kombineret missil- og droneangreb på Kyiv med ballistiske missiler, krydsermissiler og 166 angrebsdroner. Mindst to mennesker blev dræbt i byen, og mindst femten andre kom til skade, mens mindst fem kvarterer i Kyiv blev ramt. Angrebet fandt sted få dage efter, at USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner havde forladt Kyiv efter forhandlinger i Moskva og Kyiv og en aftalt tre dages pause i angreb mod hinandens hovedstæder. Polen sendte kampfly på vingerne og satte sit luftforsvar i højeste beredskab.
-
USA's særlige udsendinge besøgte Kyiv og Moskva – første Witkoff-Kushner-tur til Ukraine siden Trumps anden embedsperiode
USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Moskva 5. september og Kyiv 6. september for første gang siden starten på den amerikanske forhandlingsproces i februar 2025. I Kyiv holdt de tre runder af samtaler med præsident Zelensky, hvor nationale sikkerhedsrådgivere fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien deltog i anden runde. Begge parter annoncerede planer om at vende tilbage til en trilateral USA-Ukraine-Rusland-format, men ingen konkret gennembrud blev rapporteret. Ukraine, USA og europæiske partnere aftalte at mødes igen for at fortsætte dialogen om fred.