EU forlænger personlige sanktioner mod Rusland i tre år – men ophæver dem for Usmanov og Fridman
EU har forlænget de personlige sanktioner mod personer og virksomheder, der støtter krigen mod Ukraine, med 36 måneder ad gangen. Forlængelsen blev først mulig efter, at medlemslandene indgik et kompromis, der fjernede de russiske oligarker Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fra listen.
Hovedpunkter
- EU forlængede de personlige sanktioner mod personer og virksomheder, der støtter krigen mod Ukraine.
- Sanktionspakken blev forlænget med 36 måneder (3 år) ad gangen i stedet for de sædvanlige 6 eller 12 måneder.
- De russiske oligarker Aliser Usmanov og Mikhail Fridman blev fjernet fra sanktionslisten som led i aftalen.
- Frankrig krævede ifølge rapporten Usmanov fjernet fra listen af nationale sikkerhedshensyn – angiveligt som del af en ikke-offentlig aftale med Aserbajdsjan.
- Begge oligarker er fortsat under sanktioner fra Ukraine, USA, Canada og Storbritannien.
- EU's sektorielle sanktioner udløber 31. juli 2027 og kræver igen enstemmighed blandt alle 27 medlemslande.
Hvorfor det er vigtigt
Forlængelsen på tre år er en markant proceduremæssig ændring, der giver en sjældent lang stabilitet i EU's sanktionsregime. Samtidig viser kompromiset, at fastholdelsen af EU's enhed er blevet vanskelig og kræver smertefulde indrømmelser – i dette tilfælde at to tæt knyttede til Putins regime får adgang til frosne aktiver igen. Episoden illustrerer, hvordan kravet om enstemmighed gør EU's beslutninger sårbare over for manipulation, herunder gidseldiplomati.
Hvad der skete
EU forlængede de personlige sanktioner mod personer og virksomheder, der støtter krigen mod Ukraine, men forlængelsen krævede et vanskeligt kompromis efter langvarige forhandlinger. For første gang blev pakken forlænget med 36 måneder ad gangen i stedet for de sædvanlige 6 eller 12 måneder. Som en del af aftalen blev de russiske oligarker Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fjernet fra listen. Frankrig, der traditionelt har været en nøgleallieret for Ukraine, krævede angiveligt Usmanov fjernet af nationale sikkerhedshensyn – ifølge artiklen som del af en ikke-offentlig aftale med Aserbajdsjan, hvor lempelsen blev vekslet til benådning af franske statsborgere, herunder Martin Ryan, der var dømt for spionage. Ophævelsen af de personlige restriktioner giver de to oligarker adgang til bankkonti, eksklusiv ejendom, forretningsfly og megayachter. Usmanov forbindes til yachten Dilbar til en værdi af ca. 600 millioner dollar, der formelt ejes af en offshore-struktur knyttet til hans søster Gulbakhor Ismailova. EU fjernede Ismailova fra listen i marts 2025, og i juni 2026 afgjorde en domstol i Frankfurt, at myndighederne ikke havde bevist yachtens forbindelse til Usmanov, så sanktionerne ikke længere gælder for den. Dommen ankes. Med Usmanovs sanktioner ophævet er Dilbar nu reelt ude af EU's kontrol. For Luxembourg skabte ophævelsen af sanktionerne mod Usmanov en farlig præcedens, der kan svække landets position i den sag, som Fridman anlagde i 2024 mod Luxembourg for 16 milliarder dollar over frysningen af hans aktiver. Analytikere vurderer, at ophævelsen af sanktionerne mod Usmanov og Fridman vil få Kreml til at intensivere lobbypres i EU-lande via prorusiske politiske kræfter.
Baggrund
Tidligere blev blokering af sanktioner og forsøg på at fjerne enkeltpersoner fra listen hovedsageligt forfulgt af Slovakiet og Ungarn. Ca. 28 milliarder euro i private russiske aktiver er anslået frosset i EU. Både Usmanov og Fridman er fortsat under sanktioner fra Ukraine, USA, Canada og Storbritannien, og Letland, Litauen og Estland har allerede indført personlige nationale sanktioner mod dem. I 2024 sagsøgte Fridman Luxembourg for 16 milliarder dollar over frysningen af hans aktiver. Det tyske parti Alternative für Deutschland, der åbent kræver sanktionerne mod Rusland ophævet, har opnået stærke resultater ved flere delstatsvalg, og i Frankrig har Marine Le Pen ifølge artiklen gode chancer for at vinde præsidentvalget næste år. EU's sektorielle sanktioner udløber 31. juli 2027 og vil igen kræve enstemmighed blandt alle 27 medlemslande, hvilket skaber risiko og usikkerhed. Som mulig systemisk løsning foreslås det at ændre afstemningsformatet i EU til kvalificeret flertal – mindst 15 af 27 lande, der tilsammen repræsenterer over 65 % af EU's befolkning.