Litauen indefryser russiske oligarkers aktiver efter EU-fjernelse fra sanktionsliste
Litauen har indefrosset aktiverne tilhørende de russiske oligarker Mikhail Fridman og Alisher Usmanov under landets nationale sanktionsregime. Udenrigsminister Kęstutis Budrys annoncerede beslutningen på X den 14. oktober som svar på, at de to oligarker var blevet fjernet fra EU's sanktionsliste, hvilket han kaldte det forkerte signal.
Hovedpunkter
- Litauen indefros aktiver for de russiske oligarker Mikhail Fridman og Alisher Usmanov under national lovgivning.
- Litauens udenrigsminister Kęstutis Budrys annoncerede beslutningen på X den 14. oktober.
- Budrys kaldte fjernelsen af de to oligarker fra EU's sanktionsliste for det forkerte signal.
- Fridman og Usmanov blev fjernet fra EU's sanktionsliste den 22. september, da restriktionerne mod ca. 3.000 personer og enheder blev forlænget i 36 måneder.
- Slovakiet og Frankrig lagde pres på for at få Usmanov fjernet; Luxembourg pressede på for Fridman, der sagsøger Luxembourg i international voldgift for 16 mia. dollar.
- Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha kaldte lempelsen af sanktionerne uacceptabel; Ukraine foreslog at erstatte de fjernede oligarker med Vladimir Lisin og Vladimir Potanin.
- Litauen, Estland og Letland har indført eller planlægger nationale restriktioner mod de to oligarker.
Hvorfor det er vigtigt
Litauens ensidige skridt viser, at en række EU-lande ikke vil acceptere en svækkelse af sanktionerne mod personer med tilknytning til Kreml, selv når Bruxelles har lempet dem. Sagen blotter interne uenigheder i EU om individuelle sanktioner, hvor Slovakiet, Frankrig og Luxembourg pressede på for aflistninger, mens Litauen, Letland og Estland modvirkede dem nationalt. Aflisningerne er knyttet til bilateralt pres og juridiske tvister: Frankrig handlede angiveligt under pres fra Aserbajdsjan efter anholdelsen af franske statsborgere, og Luxembourg står over for en voldgiftssag fra Fridman på 16 mia. dollar. Ukrainske embedsfolk har offentligt kaldt lempelsen uacceptabel, hvilket understreger beslutningernes betydning for Ukraines interesser og landets sanktionspolitiske fortalervirksomhed.
Hvad der skete
Litauen indefros den 14. oktober aktiverne tilhørende de russiske oligarker Mikhail Fridman og Alisher Usmanov under landets nationale sanktionsregime. Udenrigsminister Kęstutis Budrys offentliggjorde beslutningen på X og begrundede den med, at de to oligarkers fjernelse fra EU's sanktionsliste sendte det forkerte signal. Ifølge Budrys skal sanktionstrykket mod Rusland og dem, der muliggør krigen, styrkes og opretholdes. Fridman og Usmanov var blevet fjernet fra EU's liste den 22. september, samtidig med at Rådet forlængede de individuelle sanktioner mod ca. 3.000 personer og enheder med 36 måneder, til den 22. september 2029. Litauen havde allerede forinden indført et nationalt indrejseforbud mod de to og begyndte at anvende nationale sanktioner mod dem fra den 25. september, herunder et indrejseforbud på fem år.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier og United Funding, UNIAN og lignende kilder fremstiller Litauens aktivering af nationale sanktioner som et direkte modsvar på og en irettesættelse af EU's beslutning om at fjerne de to oligarker fra listen. Dækningen understreger Litauens nationale sanktioner som kompensation for en opfattet svækkelse af EU's politik og fremhæver Budrys' udtalelser om det forkerte signal. Ukrainske kilder sætker desuden beslutningen ind i konteksten af Ruslands aggression mod Ukraine og citerer ukrainske embedsmænd, herunder Andriy Sybiha, for at kalde lempelsen af sanktionerne uacceptabel.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvorvidt Frankrigs indsats for at fjerne Usmanov fra sanktionslisten var drevet af aserbajdsjansk pres. Flere rapporter, herunder fra Європейська правда, Радіо Свобода, ЛІГА.net/LB.ua, Укрінформ, Бабель, hromadske, Forbes Ukraine, Українська правда, Новинарня og НВ, skriver, at Frankrig handlede, efter at Aserbajdsjan havde tilbageholdt mindst to franske statsborgere. Aserbajdsjanske diplomater har ifølge Reuters afvist, at et sådant pres blev anvendt.
Baggrund
EU's individuelle sanktioner kræver enstemmighed blandt alle 27 medlemslande og fornys hver sjette måned; uden enighed ophører sanktionerne automatisk. Den 22. september forlængede EU's ambassadører sanktionerne mod ca. 3.000 personer og enheder, men fjernede samtidig Fridman og Usmanov. Slovakiet pressede på for Usmanovs aflistning, mens Frankrig angiveligt støttede kravet under pres fra Aserbajdsjan efter anholdelsen af mindst to franske statsborgere; Aserbajdsjan har afvist denne fremstilling. Luxembourg pressede på for Fridmans aflistning; han fører en international voldgiftssag mod Luxembourg med krav om ca. 16 mia. dollar i kompensation for indefrosne aktiver. Umiddelbart efter lempelsen benådede Aserbajdsjans præsident Ilham Alijev en fransk statsborger, der i december 2023 var idømt fængsel for spionage. Litauen havde allerede indført nationale foranstaltninger mod de to og begyndte at anvende dem fra den 25. september, herunder et indrejseforbud på fem år; Estland har også indført nationale sanktioner, og Letland har modsat sig aflisningen og planlægger nationale restriktioner. Ukraine har foreslået at erstatte de aflistede oligarker med Vladimir Lisin, knyttet til NLMK, og Vladimir Potanin, knyttet til Nornickel.