Russiske oligarker studerer Usmanov og Fridmans vej ud af EU-sanktioner
Efter at Alisjer Usmanov og Mikhail Fridman blev fjernet fra EU's sanktionsliste via lobbyisme fra Frankrig og Luxembourg, studerer andre russiske milliardærer deres sager i håb om at skabe en præcedens for egne retssager. Ifølge Bloomberg ser de fleste dog ingen umiddelbar vej til at udnytte eksemplerne. Samtidig forbereder Letland og Storbritannien nationale sanktioner mod de to.
Hovedpunkter
- Alisjer Usmanov og Mikhail Fridman blev fjernet fra EU's sanktionsliste efter lobbyisme fra henholdsvis Frankrig og Luxembourg.
- Mindst to russiske milliardærer oplyste til Bloomberg, at de vil studere Fridmans sag som en mulig præcedens for egne retssager.
- Frankrigs kampagne for Usmanov skabde uenighed, der truede fornyelsen af næsten 3.000 sanktioner; et kompromis forlængede dem i 36 måneder.
- Luxembourg stod over for et arbitragekrav på ca. 16 milliarder dollar fra Fridman vedrørende indefrosne aktiver.
- Azerbaijans præsident Ilham Alijev benådede dagen efter EU-aftalen den franske statsborger Martin Ryan, der var fængslet for spionage.
- Frankrig har offentligt ikke koblet de to begivenheder, men kilder siger ifølge Bloomberg, at Paris pressede på som led i en aftale med Aserbajdsjan.
- Letland forbereder nationale sanktioner mod Usmanov og Fridman, og Storbritannien beholder ifølge Bloomberg sine restriktioner.
Hvorfor det er vigtigt
Sagen er den første, hvor kendte russere er taget ud af EU's sanktionsordning efter langvarig lobbyisme fra en nøglelindring. Den viser, hvordan enkelte medlemsstaters interesser kan påvirke EU's sanktionspolitik, og den skaber en præcedens, som andre sanktionerede russere forsøger at udnytte. Samtidig peger den på en mulig kobling mellem sanktioner og Aserbajdsjans løsladelse af en fransk spionmistænkt, som Frankrig ikke offentligt har bekræftet.
Hvad der skete
Alisjer Usmanov og Mikhail Fridman er blandt de mest fremtrædende russere, der er blevet fjernet fra EU's sanktionsordning. Fjernelsen kom efter langvarig lobbyisme fra Frankrig for Usmanov og fra Luxembourg for Fridman. Frankrigs indsats chokerede andre EU-lande og skabde uenighed, der truede fornyelsen af næsten 3.000 sanktioner mod enkeltpersoner og virksomheder. Der blev nået et kompromis: Usmanov og Fridman blev taget af listen, mens restriktionerne mod alle andre på listen blev forlænget i 36 måneder. Luxembourg stod over for et arbitragekrav på omkring 16 milliarder dollar fra Fridman, der hævder, at landet ved at håndhæve sanktionerne overtrådte en investeringsbeskyttelsestraktat. Ifølge Bloomberg studerer russiske oligarker nu sagerne, og mindst to har oplyst, at de vil undersøge Fridmans eksempel som præcedens for egne søgsmål, selvom de fleste ikke umiddelbart ser en brugbar vej.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske kilder (ZN.UA og LIGA.net) fremhæver begge, at russiske oligarker søger at kopiere Usmanov–Fridman-præcedensen. Ukraines præsidentielle kommissær for sanktionspolitik, Vladyslav Vlasiuk, foreslog ifølge Politico, at EU bør pålægge nye sanktioner efter lempelserne. Den tidligere udenrigsminister Volodymyr Ohryzko kaldte beslutningen farlig og argumenterede for, at EU bør skifte fra enstemmighed til kvalificeret flertal i centrale udenrigspolitiske spørgsmål. Artiklerne lægger også vægt på, at nationale sanktioner fra eksempelvis Letland og Storbritannien kan opveje EU's lempelse.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvorvidt lempelsen af sanktionerne mod Usmanov og Fridman var koblet til Aserbajdsjans benådning af den franske statsborger Martin Ryan. ZN.UA rapporterer, at kilder siger, at Frankrig pressede på for lempelsen som led i en aftale med Aserbajdsjan om løsladelsen. LIGA.net gengiver tidligere udenrigsminister Ohryzko, der karakteriserer det som, at Frankrig havde brug for at få fri en 'spion', muligvis af politiske grunde for præsident Macron.
Baggrund
Siden Ruslands storskalainvasion af Ukraine i 2022 har de fleste velhavende russere flyttet aktiver og virksomheder tilbage til Rusland og investeret i russiske banker, forbrugervirksomheder, industrielle aktiver og teknologiselskaber. Luxembourg stod over for et arbitragekrav på ca. 16 milliarder dollar fra Fridman over indefrosne aktiver; Fridman hævder, at Luxembourg ved at håndhæve sanktionerne overtrådte en investeringsbeskyttelsestraktat. Ukraines præsidentielle kommissær for sanktionspolitik foreslog, at EU bør pålægge nye sanktioner efter lempelserne; den tidligere udenrigsminister Volodymyr Ohryzko argumenterede for, at EU-lande kan modvirke lempelsen via nationale restriktioner, og opfordrede til at gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal i centrale udenrigspolitiske beslutninger.