Trump-Putin-aftale om russisk diesel udløser hård kritik fra Meloni og amerikanske senatorer
Den 9. oktober meddelte den amerikanske præsident Donald Trump, at han under en telefonsamtale med Vladimir Putin havde indgået en aftale om levering af over 300.000 tons russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. To dage senere annoncerede Trump en "energivåbenhvile", der alene omfattede stop for angreb på olieraffinaderier i begge lande. Den italienske premierminister Giorgia Meloni kaldte den 14. oktober aftalen for en "meget risikabel beslutning", der legitimerer Moskvas handlinger og skaber nye indtægter til at finansiere krigen. En tværpolitisk gruppe på 12 amerikanske senatorer har krævet aftalen annulleret.
Hovedpunkter
- 9. oktober: Trump og Putin indgår aftale om over 300.000 tons russisk diesel med det samme, 500.000 tons i november og 1 mio. tons kort efter
- 11. oktober: Trump annoncerer "energivåbenhvile", der alene dækker stop for angreb på olieraffinaderier i begge lande
- USA's finansministerium udsteder generel licens nr. 135, der tillader import af russisk diesel indtil 7. april 2027
- Italiens premierminister Meloni kalder den 14. oktober aftalen for "meget risikabel" og advarer om nye russiske indtægter og svækkelse af sanktionspresset
- Tværpolitisk gruppe på 12 amerikanske senatorer kræver aftalen annulleret; syv senatorer peger på, at beslutningen strider mod amerikansk lovgivning
- Kreml bekræfter kort efter annonceringen, at Putin aktuelt ikke vil forhandle med Ukraine med henvisning til angreb under valget til Dumaen
- Natten til 14. oktober angreb Rusland Ukraine med 39 ballistiske missiler og 128 droner; Ukraine tilbød at suspendere angreb på raffinaderier, hvis Rusland stopper angreb på ukrainsk energi
Hvorfor det er vigtigt
Aftalen lemper sanktionerne mod russisk energi og giver en stat i krig med Ukraine nye indtægter, samtidig med at den undergraver års vestligt sanktionstryk. Trump lægger samtidig åbent pres på Ukraines ledelse og opfordrer offentligt Kyiv til at vælge en ny leder, hvilket markerer et skarpt skifte i den amerikanske krigstidslinje over for Kyiv. Analytikere på tværs af regioner vurderer, at de annoncerede mængder er for små til reelt at påvirke de amerikanske brændstofpriser, hvilket tyder på, at motiverne snarere er politiske end markedsmæssige og knyttet til midtvejsvalget den 3. november. En tværpolitisk gruppe amerikanske senatorer har krævet aftalen annulleret, hvilket åbner en politisk konfrontation i USA, mens Kyiv oplyser ikke at være blevet hørt, og Rusland fortsatte med at angribe Ukraine efter annonceringen.
Hvad der skete
Den 9. oktober annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump under en telefonsamtale med Vladimir Putin en aftale om levering af russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. Ifølge aftalen skal Rusland levere over 300.000 tons med det samme, 500.000 tons i november og 1 million tons inden for en kort periode, med yderligere 3 millioner tons afhængigt af forholdene i den russiske raffinaderisektor. USA's finansministerium udstedte generel licens nr. 135, der tillader amerikanske virksomheder at sælge, levere, losse og importere russisk diesel indtil 7. april 2027. To dage senere, den 11. oktober, annoncerede Trump en "energivåbenhvile", der alene vedrørte et stop for angreb på olieraffinaderier i begge lande. Kremls talsmand Dmitrij Peskov oplyste, at Trump ikke havde præciseret, hvad våbenhvilen skulle dække, og tilføjede, at "arbejdet i denne retning fortsætter". Minutter efter Trumps annoncering bekræftede Kreml, at Putin aktuelt ikke vil forhandle med Ukraine, med henvisning til harme over angreb under valget til Dumaen. Rusland fortsatte med at angribe Ukraine efter annonceringen, og natten til 14. oktober affyrede Rusland 39 ballistiske missiler og 128 droner, hovedsageligt rettet mod Kyiv, Kyiv-regionen og Kharkiv-regionen; luftværnet skød eller undertrykte 4 missiler og 115 droner. Ukraine har tilbudt at suspendere angreb på russiske raffinaderier, hvis Rusland stopper angreb på ukrainske energianlæg inden vinteren. Trump har offentligt opfordret Ukraine til at vælge en ny leder og lagt pres på Kyiv for at stoppe angreb på russiske oliefaciliteter. Den italienske premierminister Giorgia Meloni sagde den 14. oktober, at aftalen er en "meget risikabel beslutning", hvis resultat er tvivlsomt, mens risiciene er indlysende; hun advarede om, at stigningen i brændstofpriserne primært skyldes krigen i Iran, ikke konflikten i Ukraine, og opfordrede EU til at udpege en autoritativ forhandlingsrepræsentant. En tværpolitisk gruppe på 12 amerikanske senatorer sendte et brev til Trump og krævede aftalen annulleret; en separat gruppe på syv senatorer fra begge partier gjorde gældende, at beslutningen strider mod amerikansk lovgivning, da Kongressen i 2022 forbød import af russiske energikrater.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske kilder fremhæver den diplomatiske dimension af aftalen: Trumps offentlige opfordring til Ukraine om at vælge en ny leder, det fortsatte amerikanske pres på Kyiv for at stoppe angreb på russiske oliefaciliteter og Kyivs manglende inddragelse i beslutningen. De understreger Ruslands fortsatte og optrappede angreb på ukrainsk energi- og vandforsyningsinfrastruktur inden vinteren samt Ruslands parallelle afvisning af at indgå i forhandlinger. De påpeger risiciene for Ukraine: fornyede russiske energiindtægter, erosion af den vestlige sanktionsenhed og mulige suspensioner af deling af efterretninger og våbenleverancer. De citerer Melonis advarsel om, at resultatet er tvivlsomt og risiciene åbenlyse, og rapporterer, at EU-topmødets konklusioner i denne uge er planlagt til at indeholde en passage, der udtrykker EU's beklagelse over aftalen. De understreger desuden ekspertvurderinger, der peger på, at Trump overvurderer aftalens reelle indvirkning på de amerikanske brændstofpriser.
Sådan beskriver internationale kilder det
Kinesiske pressetræden tolker primært aftalen gennem optikken af amerikansk indenrigspolitik og knytter den til midtvejsvalget den 3. november, hvor den fremstilles som et nødgreb, der kan blive revideret bagefter. Citerede kinesiske analytikere argumenterer for, at de annoncerede mængder er for små til at flytte de amerikanske priser, og at enhver lettelse af sanktioner kan blive brugt af Moskva som indgang til en bredere demontering af sanktionssystemet. De peger på modsigede træk i USA's politik: sekundære toldsatser på tredjelande, der importerer russisk energi, sideløbende med direkte amerikanske indkøb af russisk diesel. Italiens premierminister Melonis advarsel citeres bredt som belæg for aftalens risici og som argument for, at EU udpeger en autoritativ forhandler om krigen. Vestlige og kinesiske kilder er desuden uenige om rækkevidden af sanktionslettelserne: nogle beskriver en seks måneders suspension af eksportrestriktioner, mens andre kun ser en smallere Treasury-licens for diesel uden et reguleringsgrundlag, der præciserer omfang, betingelser og modtagere.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvornår finansministeriets generelle licens udløber: den ukrainsksprogede rapportering angiver 7. april det følgende år (ca. seks måneders vindue), mens den engelsksprogede rapportering angiver 7. april 2027. Rapporteringen er heller ikke enig om aftalens sanktionsindhold: vestlige kilder citeret i kinesisk presse beskriver den som omfattende en seks måneders suspension af russiske energieksportsanktioner, der tillader salg til markedspriser, mens anden rapportering indrammer den som en smallere Treasury-licens for alene diesel og uden et reguleringsgrundlag, der præciserer omfang, betingelser og modtagere. Endelig vurderer ukrainske embedsmænd aftalen som et forræderi, der undergraver den vestlige kampagne for at afskære den russiske krigsmaskine fra finansiering, mens flere kinesiske pressekilder og citerede russiske eksperter indrammer den som primært en geopolitisk gestus med overvejende symbolsk økonomisk effekt.
Baggrund
I 2022 forbød den amerikanske Kongres import af russiske energikrater for at forhindre amerikanske midler i at finansiere krigen mod Ukraine. Ukraines eneste nøgleraffinaderi blev reelt sat ud af drift af russiske angreb i 2022. Verdenspriserne på olie faldt tidligere på året til omkring 60 dollar tønden, men steg til over 100 dollar tønden, efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran. Trump og Putin mødtes i Anchorage, Alaska, den 15. august 2025. Den 18. september underskrev Trump den såkaldte Graham-lov, der giver ham bemyndigelse til at pålægge sekundære toldsatser på op til 100 procent på lande, der importerer russisk energi. Ruslands skatteindtægter fra olie og gas i årets første tre kvartaler faldt med 17 procent år for år, hvilket deltes tilskrives ukrainske angreb på russisk olieinfrastruktur.