Trump-aftale om russisk diesel og pres på Kyiv udløser kritik fra Ukraine, Frankrig og amerikanske senatorer
USA under Donald Trump har indgået aftale med Rusland om import af 300.000–3 millioner tons russisk diesel til amerikanske og verdensmarkederne og har samtidig presset Ukraine til at stoppe angreb på russiske olieraffinaderier under en ensidigt erklæret "energivåbenhvile". Den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky, den tidligere Ukrenergo-chef Volodymyr Kudrytsky, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og syv amerikanske senatorer fra begge partier har offentligt kritiseret arrangementet som økonomisk uunderbygget og politisk motiveret.
Hovedpunkter
- 9. oktober 2026 blev Donald Trump og Vladimir Putin under en telefonsamtale enige om levering af mellem 300.000 og 3 millioner tons russisk diesel til amerikanske og globale markeder.
- USA's finansministerium har udstedt en licens, der tillader salg, levering og import af diesel af russisk oprindelse frem til 7. april 2027.
- Kreml ophævede tidligt et eksportforbud for diesel indført i juli 2026 som svar på intensiverede ukrainske angreb på russiske raffinaderier.
- Syv amerikanske senatorer fra begge partier siger, at beslutningen strider mod amerikansk lovgivning og opfordrer præsidenten til at trække den tilbage.
- Trump erklærede en "energivåbenhvile", der alene omfatter stop for angreb på raffinaderier; Zelensky siger, at Rusland fortsætter med at angribe ukrainsk energiinfrastruktur, og at han ikke har hørt bekræftelse af Ruslands samtykke.
- USA har truet med at standse våbenleverancer og deling af efterretninger, hvis ikke Kyiv stopper angreb på russiske energimål i dybden af russisk territorium.
- Volodymyr Kudrytsky kaldte Trumps påstande om, at ukrainske angreb på russiske raffinaderier driver de amerikanske brændstofpriser i vejret, for "absurd nonsens"; Emmanuel Macron kaldte beslutningen "upassende og ineffektiv".
Hvorfor det er vigtigt
Aftalen vender den amerikanske kongres' forbud fra 2022 mod import af russiske energiressourcer og tillader russisk diesel på det amerikanske marked frem til april 2027, hvilket giver Rusland en ny indtægtskilde midt i krigen. Samtidig bruger Trump-administrationen trusler om at standse våbenleverancer og efterretningsdeling for at tvinge Kyiv til at stoppe angreb på russiske raffinaderier, mens en ensidigt erklæret "energivåbenhvile" ifølge Zelensky ikke er bekræftet af Rusland, og russiske angreb på ukrainsk energiinfrastruktur fortsætter.
Hvad der skete
Den 9. oktober 2026 blev Donald Trump og Vladimir Putin under en telefonsamtale enige om levering af mellem 300.000 og 3 millioner tons russisk diesel til det amerikanske og det globale marked, med det erklærede mål at sænke priserne. USA's finansministerium udstedte efterfølgende en licens, der tillader salg, levering, losning og import af diesel af russisk oprindelse frem til 7. april 2027. Kreml ophævede tidligere end planlagt et eksportforbud for diesel, som var indført i juli 2026 som reaktion på intensiverede ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier. Syv amerikanske senatorer fra begge partier erklærede, at beslutningen strider mod amerikansk lovgivning, og opfordrede præsidenten til at trække den tilbage; de henviste til kongressens forbud fra 2022 mod import af russiske energiressourcer. Den 14. oktober oplyste den russiske vicepremierminister Alexander Novak, at Moskva og Washington forhandler om en kontrakt. Trump erklærede en "energivåbenhvile", der alene skulle omfatte stop for slag mod raffinaderier, og sagde, at begge sider havde accepteret den. Zelensky sagde, at Ukraine byder en sådan aftale velkommen, men at han ikke har hørt bekræftelse af Ruslands samtykke, og at russiske angreb på ukrainsk energiinfrastruktur fortsætter; ifølge ham har Ukraine ikke angrebet russiske energimål, siden våbenhvilen blev annonceret. Trump-administrationen har truet med at standse våbenleverancer og deling af efterretninger samt standsætte europæiske indkøb af amerikansk våben til Ukraine, hvis ikke Kyiv stopper angreb på russiske energimål. Under en pressekonference i Bruxelles den 16. oktober sagde Zelensky, at han havde tilbudt USA antibalistiske missiler til at beskytte ukrainsk energi i den periode, aftalen løber, men ikke fået amerikansk tilslutning, og han understregede, at Ukraine skal informeres på forhånd om aftaler, der vedrører reaktionen på russiske angreb på ukrainsk infrastruktur.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier og eksperter fremstiller entydigt aftalen som skadelig for Ukraine og økonomisk uunderbygget. Volodymyr Kudrytsky, tidligere chef for Ukrenergo, er den fremtrædende ekspertstemme, der afviser Trumps begrundelse om, at ukrainske streff mod russiske raffinaderier driver de amerikanske brændstofpriser, og som opregner tre mulige motiver bag presset: Trump-styrets jagt på stemmer før midtvejsvalget, et ønske om strategisk tilnærmelse til Rusland og en mulig korruptionskomponent. Zelensky giver udtryk for at føle sig forrådt, stiller spørgsmålet om, hvorfor USA ikke indgår en dieselaftale med Ukraine i stedet, og peger på, at en sådan aftale kunne modsvares af garantier for beskyttelse af det ukrainske energisystem. Den amerikanske ekspert Piziur bruges til at underbygge, at den globale dieselmangel skyldes forstyrrelser i Mellemøsten snarere end ukrainske angreb.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den franske præsident Emmanuel Macron kaldte på en pressekonference efter et EU-topmøde i Bruxelles beslutningen "upassende og ineffektiv" og sagde, at mængderne af russisk diesel allerede findes på verdensmarkedet, og at ordningen ikke løser markedets problem, mens den sender et negativt signal og skaber splittelse. Syv amerikanske senatorer fra både det republikanske og det demokratiske parti udtalte, at beslutningen strider mod amerikansk lov, fordi kongressen i 2022 forbød import af russiske energiressourcer for at forhindre, at amerikanske penge finansierer Ruslands krig mod Ukraine, og opfordrede Trump til at trække beslutningen tilbage. Den demokratiske kongresmedlem Gregory Meeks, senior medlem af House Foreign Affairs Committee, har stillet et tværpolitisk lovforslag, der skal blokere diesel-aftalen og forbyde investeringer i russisk energi.
Hvor dækningen adskiller sig
Der er tre markante uoverensstemmelser i kilderne. For det første estimerer Kudrytsky, at det globale dieselforbrug er 30–35 millioner tons om måneden, mens Zelensky oplyser, at det er 120 millioner tons om måneden. For det andet hævder Trump, at energivåbenhvilen er en bilateral aftale mellem Ukraine og Rusland, mens Zelensky siger, at han ikke har hørt bekræftelse af Ruslands samtykke, og Kreml kun har sagt, at "kontakter" er i gang. For det tredje forklarer Kudrytsky og den amerikanske ekspert Piziur prisstigningerne primært med mellemøstlige raffineringsforstyrrelser, mens Trump giver de ukrainske angreb på russiske raffinaderier skylden.
Baggrund
I 2022 forbød den amerikanske kongres import af russiske energiressourcer for at forhindre, at amerikanske penge finansierede Ruslands krig mod Ukraine. Kreml indførte i juli 2026 et eksportforbud på diesel som reaktion på intensiverede ukrainske angreb på russiske raffinaderier; forbuddet blev ophævet tidligt efter Trump-aftalen. Ukraine har kun ét olieraffinaderi, som ikke kører på fuld kapacitet og gentagne gange er blevet ramt af russiske angreb, mens Rusland har et omfattende netværk af raffinaderier. Ifølge Kudrytsky skyldes omkring 40 procent af stigningen i de amerikanske dieselpriser højere oliepriser i kølvandet på den amerikansk-israelske militærkampagne mod Iran, mens de resterende 60 procent skyldes øgede raffineringsmarginer som følge af iranske angreb på olieraffineringsinfrastruktur i golfstaterne.