Trump underskriver sanktionslov mod Rusland og Iran opkaldt efter afdøde senator Lindsey Graham
USA's præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 sanktionsloven, der bærer navnet efter den afdøde republikanske senator Lindsey Graham. Loven giver den amerikanske præsident bemyndigelse til at indføre told på op til 100 % på import fra lande, der fortsætter med at købe russisk olie og gas – herunder Kina, Indien og Tyrkiet. Den udvider også sanktioner mod russisk militærledelse, finanssektor, energisektor, skyggeflåden og udenlandske leverandører.
Hovedpunkter
- Trump underskrev den 18. september 2026 (aftenen amerikansk tid / natten til 19. september dansk tid) loven "Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act of 2026" (HR 5334).
- Loven giver præsidenten bemyndigelse til told på op til 100 % mod lande, der er blandt de fem største købere af russisk olie og gas, og op til 500 % på varer importeret direkte fra Rusland.
- Kina, Indien og Tyrkiet er identificeret som de mest sandsynlige mål for 100 %-tolden; Ungarn og Slovakiet kan også blive ramt.
- Repræsentanternes Hus godkendte loven den 16. september med stemmerne 262 for og 159 imod; Senatet vedtog den 7. august med 86 stemmer for og 11 imod.
- Senator Lindsey Graham, der var hovedforfatter til loven sammen med senator Richard Blumenthal, døde pludseligt den 11. juli 2026, 71 år gammel.
- Loven udvider sanktioner mod russisk militærledelse, finans- og energisektor, udenlandske leverandører og skyggeflåden samt skærper eksportkontrol på varer, Rusland kan bruge til våbenproduktion.
- Præsident Volodymyr Zelensky takkede Trump og den amerikanske kongres for loven og kaldte dens fulde og hurtige implementering for den bedste måde at ære Grahams minde på.
Hvorfor det er vigtigt
Loven giver den amerikanske præsident vide beføjelser til at indføre told på op til 100 % mod lande, der fortsætter med at købe russiske energiressourcer – primært Kina, Indien og Tyrkiet, som i de første otte måneder af 2026 tilsammen importerede over en milliard tønder russisk råolie. Den udvider desuden sanktioner mod russisk militærledelse, finans- og energisektor, skyggeflåden og udenlandske leverandører samt skærper eksportkontrollen med varer, der kan bruges til våbenproduktion. Loven var det afgørende politiske projekt for den afdøde senator Lindsey Graham, en af Kongressens mest markante republikanske fortalere for en hårdere kurs over for Rusland.
Hvad der skete
USA's præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 sanktionsloven mod Rusland og Iran, formelt kaldet "Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act of 2026" (HR 5334). Loven var et fælles projekt mellem den republikanske senator Lindsey Graham og demokraten Richard Blumenthal, indført i Senatet i april 2025. Den oprindelige version foreslog automatiske told på 500 %; den endelige version blev blødt op til 100 % mod lande, der er blandt de fem største købere af russisk olie og gas, og op til 500 % på varer importeret direkte fra Rusland. Senatet vedtog loven 7. august med 86 stemmer for og 11 imod; Repræsentanternes Hus godkendte den endeligt den 16. september med 262 stemmer for og 159 imod. Trump underskrev loven om aftenen amerikansk tid, hvilket svarede til natten mellem 18. og 19. september dansk tid. Loven udvider sanktioner mod russisk militærledelse, finans- og energisektor, udenlandske leverandører og skyggeflåden, skærper eksportkontrollen med varer, der kan bruges til våbenproduktion, og fortsætter de eksisterende amerikanske sanktioner mod Iran. Præsidenten har dog bred bemyndigelse til at give dispensationer eller afvise individuelle sanktioner og told af nationale sikkerhedshensyn, i nogle tilfælde med Kongressens godkendelse. Præsident Volodymyr Zelensky takkede Trump og kongressen for loven og kaldte dens fulde og hurtige implementering for den bedste måde at ære Grahams minde på.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremhæver underskrivelsen som en diplomatisk sejr for Ukraine. Præsident Zelensky og udenrigsminister Andrij Sybiha takkede amerikanske myndigheder og kaldte dagen historisk. Ukraines sanktionspolitiske kommissær Vladyslav Vlasjuk pegede på Kina, Indien og Tyrkiet som de mest sandsynlige mål for 100 %-tolden og nævnte også Ungarn og Slovakiet. Flere ukrainske kilder bragte detaljerede importtal – herunder de 585 millioner tønder russisk råolie, som Kina importerede i de første otte måneder af 2026, 453 millioner tønder til Indien og 44 millioner tønder til Tyrkiet – for at understrege lovens potentielle effekt på russiske indtægter. Journalisten Roman Tsymbaliuk lagde derimod en skeptisk tone og argumenterede i Radio NV, at loven ikke fundamentalt vil ændre situationen, og at Ukraine først og fremmest har brug for missiler.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den franske avis Le Monde bemærker, at loven blev vedtaget i Repræsentanternes Hus med støtte fra begge partier, og rejser spørgsmålet, om Det Hvide Hus vil ønske eller have råd til en handelskrig med Beijing på nuværende tidspunkt. Reuters-analytikere, der refereres i flere artikler, vurderer, at lovens umiddelbare virkning kan være begrænset på grund af Trumps tilbageholdenhed med at tage skridt, der kan presse forbrugerpriserne op forud for midtvejsvalget i november. Moskva advarede forud for underskrivelsen om, at yderligere amerikanske sanktioner vil komplicere en fredsaftale i Ukraine, mens Indien advarede om risici for de bilaterale relationer og for de globale energimarkeder.
Hvor dækningen adskiller sig
Der er uenighed mellem kilderne om datoen for Repræsentanternes Hus' endelige godkendelse af loven: de fleste kilder angiver 16. september 2026, mens enkelte kilder angiver 17. september 2026.
Baggrund
Den oprindelige version af loven, indført i april 2025 af senatorerne Lindsey Graham og Richard Blumenthal, foreslog automatiske told på 500 %. Senator Lindsey Graham offentliggjorde en revideret udgave af loven på en pressekonference i Kyiv den 10. juli 2026 og døde dagen efter, den 11. juli 2026. Loven havde tidligere været blokeret af Senatets flertalsleder John Thune efter anmodning fra Det Hvide Hus under forhandlingerne med Vladimir Putin. EU har vedtaget en faseopdelt importforbud mod russisk gas: LNG under langsigtede kontrakter ophører 1. januar 2027, mens rørledningsgas under langsigtede kontrakter ophører 30. september 2027.