USA's Repræsentanterhus vedtager Rusland-sanktionslov opkaldt efter afdøde senator Lindsey Graham
Det amerikanske Repræsentanterhus har vedtaget sanktionsloven mod Rusland og Iran med stemmerne 262 mod 159. Loven, opkaldt efter den afdøde republikanske senator Lindsey Graham, giver præsident Donald Trump bemyndigelse til at indføre told på op til 100 % på varer fra lande, der er blandt de fem største importører af russisk olie og gas. Lovforslaget er nu sendt til Trumps underskrift.
Hovedpunkter
- Repræsentanthuset vedtog "Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act of 2026" den 16. september med 262 stemmer for og 159 imod; Senatet havde tidligere vedtaget det med 86 mod 11 i august.
- Loven giver præsidenten bemyndigelse til at indføre told på op til 100 % på import fra lande blandt de fem største købere af russisk olie eller gas, som fortsætter med at købe.
- Loven pålægger sanktioner mod russiske topembedsmænd, oligarker, deres familier, banker, energiselskaber og den såkaldte shadow-flåde af tankskibe.
- Loven udvider også eksisterende sanktioner mod Iran.
- Trump-administrationen har bekræftet, at præsidenten planlægger at underskrive loven; ifølge medier ventes underskriften inden for de kommende dage.
- Kina, Indien, Tyrkiet, Japan, Slovakiet og Ungarn er blandt de lande, der potentielt kan rammes af toldforanstaltningerne.
- Ukraine har budt loven velkommen som det 'rigtige svar' på russisk aggression; Kreml kalder den et 'uvenligt skridt'.
Hvorfor det er vigtigt
Loven er den mest omfattende amerikanske sanktionspakke mod Rusland siden invasionen af Ukraine og giver præsidenten vide beføjelser til at indføre told på op til 100 % på lande, der fortsætter med at købe russisk energi. Den pålægger sanktioner mod Putins inderkreds, oligarker, banker, energiselskaber og skyggesejladsen, hvilket kan indskrænke Ruslands evne til at finansiere krigen. Samtidig udvides sanktionerne mod Iran. Dens vedtagelse afsluttede en næsten to års pause i væsentlig amerikansk kongressakt vedrørende Ukraine, men dens effektivitet afhænger af, hvordan Trump vælger at anvende den.
Hvad der skete
Repræsentanthuset i USA vedtog natten til den 17. september (Kyiv-tid) sanktionsloven mod Rusland og Iran med 262 stemmer for og 159 imod. Loven, opkaldt efter den i juli afdøde republikanske senator Lindsey Graham, var oprindeligt udarbejdet sammen med senator Richard Blumenthal. Senatet havde tidligere godkendt den i august med 86 stemmer for og 11 imod. Loven giver den amerikanske præsident bemyndigelse til at indføre told på op til 100 % på varer fra lande, der er blandt de fem største importører af russisk olie eller gas og fortsætter med at købe sådanne. Den pålægger desuden sanktioner mod russiske topembedsmænd, oligarker, deres familier, selskaber i bank- og energisektoren samt den russiske shadow-flåde. Den udvider også eksisterende sanktioner mod Iran. Det Hvide Hus har bekræftet, at præsident Donald Trump planlægger at underskrive loven, og ifølge medier ventes underskriften inden for de kommende dage.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske kilder beskriver loven som en afgørende sejr og en 'helvedes'-sanktionspakke, der kan afskære Rusland fra indtægter til at finansiere krigen. Udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte den 'det rigtige svar' på russisk terror, og præsidentens sanktionskommissær Vladyslav Vlasiuk understregede, at sanktionerne gør russisk energieksport dyrere og mindre profitabel, men advarede om, at de ikke i sig selv betyder en umiddelbar krigsafslutning. Nogle ukrainske eksperter som Oleksandr Khara fra Center for Defense Strategies udtrykte dog skepsis og påpegede, at Trump allerede har tilstrækkelig eksekutiv myndighed til at indføre sanktioner, og at lovens vedtagelse ikke garanterer, at den reelt vil blive anvendt mod Rusland.
Hvor dækningen adskiller sig
Tre hovedlinjer i reaktionerne skiller sig ud. For det første er der uenighed om lovens effektivitet: ukrainske embedsmænd og den tidligere amerikanske diplomat Daniel Fried fremstiller den som et potent værktøj, der kan tvinge Putin til at overveje at afslutte krigen, mens den ukrainske ekspert Oleksandr Khara hævder, at Trump allerede har de nødvendige beføjelser, og at vedtagelsen ikke garanterer reel anvendelse mod Rusland. For det andet er det amerikanske hus splittet: Demokratlederen Hakeem Jeffries og Gregory Meeks modsatte sig loven, fordi den giver præsidenten for vide toldbeføjelser og indeholder smuthuller, men 58 demokrater brød med Jeffries' linje og stemte for. For det tredje reagerer tredjelande vidt forskelligt: Kina afviste loven som uacceptabel ekstraterritorial jurisdiktion, Indien advarede om skade på de bilaterale forbindelser, Ungarn søger en undtagelse, mens Tyskland hilste loven velkommen som et klart signal til Moskva.
Baggrund
Lovens toldmekanisme i paragraf 113 er begrænset til de fem største importører af russisk olie og gas, med justeringsklausuler, hvis et land reducerer eller stopper importen. En tidligere senatversion fra april 2025 havde foreslået told på hele 500 %, men den endelige version satte loftet til 100 %. EU-medlemslande er allerede forpligtet til at stoppe køb af russisk olie og gas ved udgangen af 2027. Kina-Rusland-handelen oversteg 240 milliarder dollar i 2024, hovedsagelig i nationale valutaer, og Beijing har hjulpet Moskva med at mindske virkningerne af vestlige sanktioner. Indien er verdens tredjestørste olieimportør og en af de største købere af russisk råolie.