Trump og Putin talte i telefon i en time om Ukraine

Hvorfor det er vigtigt

Opkaldet kom efter direkte amerikanske sendemandsmissioner til både Moskva og Kyiv og viser mark, at USA på højeste niveau fortsat er engageret i bestræbelserne på at afslutte krigen. Trump beskrev selv samtalen som produktiv, mens Kreml fremstillede den positivt – hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt Ruslands position reelt har ændret sig. Flere analytikere, herunder ISW, vurderer, at Putins forhandlingsposition er uændret trods den diplomatiske aktivitet, og Bloomberg-kilder rapporterer, at Moskva-mødet ikke gav væsentlige fremskridt. Samtidig forventer europæiske og amerikanske embedsmænd ifølge Bloomberg, at krigen vil fortsætte ind i 2027, og at Rusland planlægger intensifierede asteangreb på ukrainsk energi- og varmeforsyningsinfrastruktur i vinterperioden. Trump havde talt med Putin, men ifølge ukrainske kommentatorer endnu ikke med Zelenskyj pr. telefon, hvilket fremhæves som en bekymrende ubalance i USA's engagement.

Hvad der skete

Den 8. september talte USA's præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin i telefon i et opkald, der ifølge Kremls rådgiver Jurij Usjakov varede præcis en time og forløb positivt. Opkaldet blev annonceret af Usjakov via det russiske statsbureau TASS, og Det Hvide Hus havde ikke kommenteret det på rapporteringstidspunktet. Samtalen fokuserede på resultaterne af de amerikanske sendemænd Steve Witkoff og Jared Kushners rejser til Moskva den 5. september og til Kyiv den 6. september. Ifølge Usjakov understregede Trump behovet for at afslutte krigen mod Ukraine hurtigst muligt og knyttede en afslutning til muligheden for at genopævla de økonomiske forbindelser mellem Washington og Moskva. Putin sagde ifølge Usjakov til Trump, at Rusland ikke har aggressive planer mod Europa, og at spekulation af en russisk trussel er et påskud for at øge støtten til Kyiv og militære udgifter. Putin præsenterede angiveligt en 'objektiv og grundig analyse' af situationen i krigen og forklarede, hvad USA kunne gøre for at afslutte den hurtigt. De to ledere blev ifølge Usjakov enige om at fortsætte arbejdet med humanitære spørgsmål, herunder udveksling af tilbageholdte og dømte personer, og om at holde kontakt og ringe til hinanden efter behov.

Forud for opkaldet havde Witkoff og Kushner mødtes med Putin i Kreml den 5. september i et møde, der ifølge russiske medier varede over tre timer. Den 6. september ankom de med tog til Kyiv for første gang, siden forhandlingerne om at afslutte krigen begyndte. I Kyiv førte de tre runder forhandlinger med den ukrainske forhandlingsgruppe, som omfattede kontorchef i Præsidentkontoret Kyrylo Budanov, Rustem Umjerov, Davyd Arakhamia og vicekontorchef Serhij Kyslytsja, samt med præsident Volodymyr Zelenskyj. Til anden runde sluttede nationale sikkerhedsrådgivere fra E3-landene (Tyskland, Frankrig og Storbritannien) sig til drøftelserne, hvilket Kreml sagde kunne 'komplicere processen'. Zelenskyj beskrev møderne som 'substantielle' og sagde, at de amerikanske sendemænds mål var at 'blokere' den diplomatiske proces op; de præsenterede flere nye idéer, herunder mulige deeskaleringselementer inden og under vinteren. Under besøgene blev Ukraine og Rusland enige om ikke at angribe hinandens hovedstæder frem til mindst 7. september. Witkoff sagde efter besøgene, at der var 'væsentlige fremskridt' og planlægning af yderligere trepartsforhandlinger, men Bloomberg rapporterede – med henvisning til kilder med kendskab til forhandlingerne – at der ikke blev opnået væsentlige fremskridt i mødet i Moskva, og at Putin ikke ændrede sine planer for krigen mod Ukraine. Ifølge Bloomberg planlægger Rusland at intensivere angreb på ukrainsk energi- og varmeforsyningsinfrastruktur i løbet af de næste seks måneder samt at optrappe hybride angreb og politisk indblanding i Europa.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier fremhæver især ISW's vurdering af, at Putin brugte opkaldet til at fremme et fordrejet billede af situationen på fronten, og at Ruslands forhandlingsposition er uændret siden det amerikanske 28-punkts fredsudspil i november 2025, selvom forholdene på fronten ifølge analytikere har udviklet sig til Ukraines fordel. Ukrainske kilder citerer desuden i vid udstrækning Bloomberg for, at mødet i Moskva ikke gav væsentlige fremskridt, og at Putin ikke blødgjorde sin position, hvilket de stiller op over for Witkoffs positive fremstilling. Flere ukrainske kommentatorer, herunder analytikeren Jevhen Mahda, har påpeget, at Trump ringede til Putin, men ikke (på nuværende tidspunkt) til Zelenskyj, hvilket de beskriver som et bekymrende signal, der giver Rusland mulighed for ensidigt at præge Trumps opfattelse af situationen. Ukrainsk dækning lægger også vægt på russiske planer om at intensivere angrebene på ukrainsk energi- og varmeforsyningsinfrastruktur i vinterperioden og på forventningen om, at krigen vil fortsætte ind i 2027.

Sådan beskriver internationale kilder det

De internationale kilder – den Hong Kong-baserede engelsksprogede avis og Al Jazeera Arabic – rapporterer opkaldet i mere neutrale vendinger og fokuserer på Kremls framing af samtalen som 'positiv', 'frank' og 'konstruktiv'. Den internationale dækning fremhæver Trumps offentlige beskrivelse af opkaldet som 'fantastisk' og hans påstand om, at Putin ønsker at indgå en aftale, samt Putins erklæring om, at Rusland ikke har aggressive planer mod Europa. Den internationale avis fra Hong Kong centrerer den diplomatiske koreografi omkring opkaldet – dets varighed på en time, fokus på sendemændenes rejser og de erklærede aftaler om at fortsætte det humanitære arbejde og holde kontakt – uden den skeptiske analytiske vinkel, der præger meget af den ukrainske dækning.

Hvor dækningen adskiller sig

Kilderne er uenige om, hvorvidt sendemændenes rejser gav meningsfulde fremskridt: Witkoff offentligt beskrev 'væsentlige fremskridt' og planlægning af yderligere trepartsforhandlinger, mens Bloomberg med henvisning til kilder med kendskab til forhandlingerne rapporterede, at mødet i Moskva ikke gav væsentlige fremskridt, og at Putin ikke ændrede sin position. Der er desuden uenighed om opkaldets karakter: Trump beskrev det som 'fantastisk' og sagde, at Putin ønsker at indgå en aftale, mens ISW og Bloomberg-kilder vurderede, at Putin brugte opkaldet til at fremme et fordrejet billede af situationen på fronten, og at hans forhandlingsposition er uændret siden det amerikanske 28-punkts fredsudspil i november 2025. Endelig er kilderne uenige om timingen for egentlige forhandlinger: Kreml og Witkoff pegede på planlægning af yderligere trepartsforhandlinger, mens Bloomberg-kilder rapporterede, at seriøse forhandlinger sandsynligvis ikke begynder før tidligst 2027.

Baggrund

USA's sendemænd Steve Witkoff og Jared Kushner besøgte Moskva den 5. september og mødtes med Putin i Kreml i en samtale, der ifølge russiske medier varede over tre timer; de rejste herefter med tog til Kyiv den 6. september til møder med den ukrainske forhandlingsgruppe og præsident Volodymyr Zelenskyj. Under møderne i Kyiv sluttede nationale sikkerhedsrådgivere fra E3-landene (Tyskland, Frankrig og Storbritannien) sig til anden runde, hvilket fik Kreml til at sige, at en sådan deltagelse kunne 'komplicere' processen. Ukraine og Rusland blev enige om ikke at angribe hinandens hovedstæder under besøgene, i det mindste frem til 7. september. Trump og Putin mødtes tidligere i Anchorage, Alaska den 15. august 2025. USA fremsatte i november 2025 et 28-punkts fredsudspil, der blev opfattet som gunstigt for Rusland; analytikere bemærker, at Putins position ikke har ændret sig siden da, selvom forholdene på fronten angiveligt har udviklet sig til Ukraines fordel. Ruslands Duma-valg var planlagt til 18.–20. september, hvilket blev fremhævet i rapporteringen om timingen af den diplomatiske aktivitet.