AfD vinder landdagsvalget i Sachsen-Anhalt med 43,8% – bedste landsresultat nogensinde
Det højreorienterte Alternative für Deutschland (AfD) vandt landdagsvalget i den tyske delstat Sachsen-Anhalt 6. september og fik 43,8% af stemmerne samt 39 af de 83 pladser i landdagen. Det er partiets hidtil bedste resultat i en tysk delstatsvalg, men det kommer tre pladser kort af det absolutte flertal på 42. CDU fik 17,2% og 15 pladser, SPD 9,3% og 8, BSW 5,3% og 5; De Grønne og Die Linke fik begge 8,6–8,9% og 8 pladser hver. Valgdeltagelsen var 77,8%, den højeste siden 1990. AfD opstiller 35-årige Ulrich Siegmund som kandidat til ministerpræsidentposten.
Hovedpunkter
- Valget i Sachsen-Anhalt blev afholdt 6. september; AfD fik 43,8% ifølge foreløbige officielle resultater.
- AfD fik 39 af de 83 pladser i landdagen – tre under det absolutte flertal på 42.
- Sammenlignet med 2021 fordoblede AfD næsten sin andel (fra 20,8% til 43,8%); CDU gik fra 40 pladser til 15.
- Øvrige resultater: SPD 9,3% (8 pladser), De Grønne 8,9% (8), Die Linke 8,6% (8, ned fra 12), BSW 5,3% (5); FDP klarte ikke 5%-spærren.
- En teoretisk koalition mellem AfD og BSW ville have 44 pladser – et snævert flertal.
- Valgdeltagelsen var 77,8% – den højeste ved et delstatsvalg i Sachsen-Anhalt siden 1990.
- Ifølge platformen modsætter AfD sig yderligere militær støtte til Ukraine, kræver ophævelse af sanktionerne mod Rusland og vil genopbygge tættere bånd til Moskva.
Hvorfor det er vigtigt
AfD's valgsejr i Sachsen-Anhalt er partiets bedste resultat i en tysk delstat nogensinde og sender delstatens politik i en helt ny retning. Et teoretisk flertal på 44 mandater med BSW åbner muligheden for det første delstatsstyre i Tyskland ledet af en AfD-politiker. Samtidig har AfD et erklæret mål om at stoppe militær støtte til Ukraine, ophæve sanktionerne mod Rusland og genopbygge båndene til Moskva, hvilket gør resultatet direkte relevant for Ukraine. Det markante fald for CDU – fra 40 til 15 pladser – understreger det pres, som kansler Friedrich Merz' regering står under.
Hvad der skete
Ved landdagsvalget i Sachsen-Anhalt 6. september 2026 fik det højreorienterte Alternative für Deutschland (AfD) 43,8% af stemmerne og 39 af de 83 pladser i landdagen ifølge foreløbige officielle resultater offentliggjort omkring kl. 3 om natten. Det er det bedste resultat for AfD ved et tysk delstatsvalg nogensinde og næsten en fordobling af partiets 20,8% fra 2021. AfD kom dog tre pladser kort af det 42-mandaters flertal, der kræves for absolut flertal. CDU med den siddende ministerpræsident Sven Schulze fik 17,2% og 15 pladser (ned fra 40 i 2021), SPD 9,3% og 8 pladser, De Grønne 8,9% og 8 pladser, Die Linke 8,6% og 8 pladser (ned fra 12), og BSW (Bündnis Sahra Wagenknecht) 5,3% og 5 pladser. FDP kom ikke over 5%-spærren. Valgdeltagelsen var 77,8% – den højeste i delstaten siden 1990. AfD opstiller 35-årige Ulrich Siegmund som kandidat til ministerpræsidentposten. BSW har erklæret, at partiet hverken vil støtte en regering ledet af Siegmund eller af Schulze, hvilket gør konkrete koalitionsmuligheder vanskelige. Et aftenfremskrivning viste 44,5% for AfD, men det foreløbige officielle tal endte på 43,8%. Flere internationale reaktioner kom hurtigt: Elon Musk kommenterede "Good result" under Alice Weidels opslag; Viktor Orbán kaldte valgnatten "uforglemmelig"; Matteo Salvini talte om en "triumferende sejr"; Robert Fico understregede vælgernes suveræne ret til at vælge; Donald Tusk angreb dem i Polen, der glædede sig.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske mediers dækning placerer AfD's sejr i en direkte Ukraine-ramme. Kilderne fremhæver AfD's erklærede modstand mod yderligere militær støtte til Ukraine, krav om ophævelse af sanktioner mod Rusland og ønsket om tættere bånd til Moskva – inklusive partiets udenrigspolitiske leder Markus Frohnmaiers møde i Moskva i 2026 med russiske myndigheder og Gazprom om Nord Stream. Der refereres til, at AfD's formand Alice Weidel har sagt, at Tyskland under AfD vil kræve, at Ukraine tilbagebetaler støtte og kompenserer for skaderne på Nord Stream, samt til AfD-fraktionslederes boykot af præsident Zelenskyjs tale i Forbundsdagen i 2024, hvor de kaldte ham en "krigspræsident". Den ukrainske vinkel understreges yderligere af referencen til, at det tyske forbundskontor for forfatningsbeskyttelse i 2025 klassificerede AfD som en "bekræftet højreekstremistisk organisation", hvilket AfD anfægter. Artiklerne forbindes også med de kommende delstatsvalg 20. september i Mecklenburg-Vorpommern og Berlin og med spørgsmålet, hvad resultatet betyder for Kyiv og for EU- og NATO-sammenholdet.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er enige om AfD's sejr i Sachsen-Anhalt og om de overordnede mandat- og stemmetal, men de afviger på to punkter. For det første rapporterer ét medie, at AfD fik 44% af stemmerne, mens alle øvrige kilder angiver 43,8% ifølge det foreløbige officielle resultat; Reuters og The Guardian nævnes også som brugere af den rundede 44%-figur. For det andet er BSW's position uklar: partiets leder i Sachsen-Anhalt, Thomas Schulze, har sagt, at BSW er parat til at forhandle med alle kræfter, inklusive AfD, men BSW har samtidig erklæret, at partiet ikke vil støtte en delstatsregering ledet hverken af AfD's Ulrich Siegmund eller af CDU's Sven Schulze.
Baggrund
Sachsen-Anhalts landdag har 83 pladser, hvoraf 42 kræves for absolut flertal. AfD blev grundlagt i februar 2013 og kom for første gang i Forbundsdagen ved valget i 2017 – det første højreekstreme Forbundsdagsmandat siden Anden Verdenskrig. I 2025 klassificerede det tyske forbundskontor for forfatningsbeskyttelse AfD som en "bekræftet højreekstremistisk organisation"; AfD anfægter denne betegnelse ved domstolene. To yderligere tyske delstatsvalg finder sted 20. september – i Mecklenburg-Vorpommern (hvor AfD ifølge meningsmålingerne fører) og i Berlin – og det næste forbundsdagsvalg skal afholdes senest i 2029. Udenrigspolitik er et føderalt anliggende i Tyskland, så selv en AfD-ledet delstatsregering i Sachsen-Anhalt vil ikke i sig selv ændre Tysklands Ukraine-politik.