Tyskland skyder skylden for droneangreb i Leipzig på Rusland og øger militær støtte til Ukraine

Hvorfor det er vigtigt

Berlin har for første gang betegnet en hændelse på tysk grund som et russisk hybridt angreb, hvilket markerer en markant skærpelse af Tysklands trusselsopfattelse. Regeringens plan om at udvide militær støtte til Ukraine, skærpe EU-sanktioner og give BND udvidede "aktive" beføjelser antyder et kursskifte i Berlins forhold til Moskva. Samtidig viser AfD's krav om at undersøge et "ukrainsk spor", at ansvaret for angrebet er et politisk stridspunkt i Forbundsdagen.

Hvad der skete

Tyskland gav den 1. september officielt Rusland skylden for det hybride droneangreb mod Leipzig/Halle-lufthavnen, hvor der i løbet af august blev fundet adskillige droner med sprængstof nær ukrainske Antonov-fly. Den 25. og 28. august blev endnu en drone fundet, og den 10. august oplyste tyske myndigheder, at en drone var stødt ind i et ukrainsk fly uden at detonerede, fordi sprængstoffet formentlig var faldet af ved sammenstødet. Den 2. september oplyste tyske efterforskere, at de havde identificeret to mistænkte: en med tilknytning til Hviderusland og en med latvisk statsborgerskab, russisk oprindelse og forbindelser til russisk efterretningstjeneste.

Som modsvar annoncerede Berlin en række foranstaltninger: lukning af Ruslands generalkonsulat i Bonn (ophører 18. september) og "Russisches Haus" i Berlin, samt et pres for skrappere EU-sanktioner, herunder øget pres på den russiske "skyggeflåde" og strammere kontrol med indrejse for russiske borgere i EU. Ifølge Der Spiegels kilder planlægger regeringen at levere tusindvis af angrebsdroner og Iris-T-missile til Ukraine i september, at udvide samarbejdet mellem tyske og ukrainske efterretningstjenester og at fortsætte hjælpen til indsamling af koordinater til ukrainske modangreb. I efteråret ventes Forbundsdagen at vedtage en lov, der giver BND beføjelse til at hacke angriberes systemer, slette stjålne data, manipulere forsyningskæder og i særlige tilfælde sabotere produktion på fjendtlige fabrikker.

I Forbundsdagen krævede AfD's parlamentssekretær Götz Frömming en undersøgelse af et muligt "ukrainsk spor" og henviste til Nord Stream-efterforskningen, mens AfD-leder Alice Weidel afholdt sig fra at kommentere sagen. Udenrigsminister Johann Wadephul opfordrede EU til nye sanktioner, og kansler Merz advarede dem, der stod bag angrebet. Storbritannien indkaldte Ruslands chargé d'affaires for at fordømme angrebet, og EU-Kommissionen oplyste, at EU og NATO forbereder et svar på russisk sabotage og hybride trusler.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske mediers dækning er centreret omkring Tysklands planlagte militære støtte til Ukraine – angrebsdroner, Iris-T-missile og udvidet efterretningssamarbejde – snarere end om selve angrebet. Fremstillingen fremhæver Berlins officielle beskyldning mod Rusland og Tysklands modsvar over for Moskva. AfD's krav om at undersøge et "ukrainsk spor" præsenteres som en politisk forstyrrelse af Tysklands officielle position, der placerer ansvaret hos Rusland. Dækningen understreger også allieret solidaritet (Storbritanniens indkaldelse af den russiske chargé d'affaires) og parallelle sabotagehændelser i München og Polen som led i en bredere russisk hybridkampagne.

Hvor dækningen adskiller sig

Kilderne er uenige om, hvorvidt den første drone i lufthavnen i Leipzig blev fundet om natten til den 4. august eller den 5. august. Der er også uoverensstemmelse i beskrivelsen af den ene mistænktes statsborgerskab: nogle kilder oplyser, at han har både latvisk og russisk pas, mens andre skriver, at han har latvisk statsborgerskab, men er af russisk oprindelse og har forbindelser til russisk efterretningstjeneste. Endelig er der en politisk uenighed: den tyske regering giver officielt Rusland skylden for hændelsen og varsler modsvar mod Moskva, mens AfD-politikere i Forbundsdagen kræver undersøgelse af et muligt "ukrainsk spor" og hævder, at en "falsk flag"-version er afvist uden tilstrækkelig begrundelse.

Baggrund

I august blev der fundet flere droner med sprængstof nær Antonov-/ukrainske fly i Leipzig/Halle-lufthavnen; der var ingen tilskadekomne, og flyene blev ikke beskadiget. Tyske efterforskere har identificeret to mistænkte i det planlagte droneangreb, en med tilknytning til Hviderusland og en til russisk efterretningstjeneste. Den 3. september blev der rapporteret om et mislykket forsøg på påsættelse af en forsvarsvirksomheds facilitet i München, og den polske premierminister Donald Tusk beskrev en brand på en fabrik, der producerer dronkomponenter, som sabotage. Tyskland er i gang med serieproduktion af mere end 5.000 langtrækkende angrebsdroner til Ukraine ved en fabrik nær München.