AfD vinder regionalt valg i Mecklenburg-Vorpommern, Die Linke fører i Berlin
Ved regionalvalgene i Tyskland den 20. september gik det højreorienterede AfD først i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, mens det venstreorienterede Die Linke førte i Berlin. Det konservative CDU under forbundskansler Friedrich Merz fik kun omkring 5% i Mecklenburg-Vorpommern, hvilket Merz kaldte en "katastrofe". SPD mistede sin førerposition i delstaten for første gang i 28 år. Alle andre partier har afvist at danne koalition med AfD, så regeringsdannelsen ventes at foregå uden om det højreorienterede parti.
Hovedpunkter
- AfD fik ifølge ARD's exit poll 37,3% af stemmerne i Mecklenburg-Vorpommern og blev det største parti
- SPD fik 35,6% og mistede sin førerposition i delstaten for første gang i 28 år
- CDU under forbundskansler Friedrich Merz fik kun omkring 5,3% – Merz kaldte resultatet en "katastrofe"
- Die Linke førte i Berlin med 24,9% ifølge ARD's exit poll; partiet kan for første gang komme ind i Berlins delstatsparlament
- Alle øvrige partier i Mecklenburg-Vorpommern har afvist at danne koalition med AfD; Leif-Erik Holm fra AfD nævnte en mulig koalition mellem SPD, Die Linke og De Grønne
- AfD og Die Linke er begge rapporteret som modstandere af våbenleverancer til Ukraine og tilhængere af en tilnærmelse til Rusland
- AfD vandt også delstatsvalget i Sachsen-Anhalt den 6./7. september med omkring 44% af stemmerne
Hvorfor det er vigtigt
AfD's sejr i Mecklenburg-Vorpommern er det andet højreorienterede valg i det østlige Tyskland inden for få uger, efter partiets sejr i Sachsen-Anhalt. Det bekræfter en tendens, hvor det tidligere Østtyskland i stigende grad vender sig mod det yderste højre. SPD's tab af sin førerposition i Mecklenburg-Vorpommern for første gang i 28 år markerer et markant skift i denne delstats politiske landskab. CDU's kollaps til omkring 5% under Merz svækker kansleren og hans parti på nationalt plan – AfD's nationale måling lå i samme uge på rekordhøje 30%, mens CDU var på rekordlave 18-19%. Både AfD og Die Linke er ifølge rapporter imod våbenleverancer til Ukraine og går ind for en tilnærmelse til Rusland, hvilket gør resultaterne relevante for Tysklands linje over for krigen i Ukraine. Samtidig ventes AfD ikke at komme i regering, da alle andre partier afviser samarbejde.
Hvad der skete
Den 20. september blev der holdt regionalvalg i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern og i Berlin. Ifølge ARD's exit poll-prognoser gik AfD (Alternative für Deutschland) først i Mecklenburg-Vorpommern med 37,3% af stemmerne, efterfulgt af SPD med 35,6% og CDU med kun 5,3%. Det er første gang i 28 år, at SPD ikke er det største parti i delstaten, som siden 2017 har været ledet af ministerpræsident Manuela Schwesig. Forbundskansler Merz betegnede CDU's resultat som en "katastrofe", men ifølge rapporterne agter han ikke at træde tilbage. I Berlin førte Die Linke med 24,9%, foran CDU med omkring 20% og AfD med ca. 16%. Hvis resultatet holder, vil Die Linke for første gang komme ind i Berlins delstatsparlament. AfD's ministerpræsidentkandidat i Mecklenburg-Vorpommern, Leif-Erik Holm, tabte sin egen valgkreds til en SPD-kandidat og kommer ikke selv i delstatsparlamentet. Han pegede på en trepartskoalition mellem SPD, Die Linke og De Grønne som den mest sandsynlige regeringskonstellation, da alle øvrige partier har afvist at samarbejde med AfD. Resultaterne er foreløbige og bygger på ARD's exit polls.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier har primært fortolket AfD's resultat gennem partiets holdning til Rusland og Ukraine, med vægt på modstanden mod militær bistand til Ukraine og opfordringen til tilnærmelse til Moskva. Dækningen har desuden knyttet AfD's fremgang til konsekvenser for forbundskansler Merz og til spørgsmålet, om CDU kan fortsætte med at støtte Ukraine. Sachsen-Anhalt-valget er fremhævet som kontekst for udfaldet i Mecklenburg-Vorpommern. Samtidig understreger ukrainske kilder, at AfD trods valgsejren ikke kommer i regering, fordi alle andre partier nægter at indgå koalition med partiet – resultatet bliver dermed fremstillet som et politisk chok snarere end et regeringsskift.
Sådan beskriver internationale kilder det
Internationale medier har fokuseret på det rå resultat – AfD først i Mecklenburg-Vorpommern, Die Linke først i Berlin – og den historiske kollaps for CDU i øst, herunder Merz' "katastrofe"-udtalelse. Berlin-valget dækkes som en selvstændig, venstreorienteret fortælling med Die Linkes føring og udsigten til første gang i delstatsparlamentet. Dækningen nævner også den parallelle nationale fremgang for AfD (ca. 30%) og CDU's rekordlave niveau, men Berlin-resultatet præsenteres som en separat historie snarere end én samlet højrebølge. Kilderne peger på, at alle andre partier udelukker koalition med AfD, og at delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern derfor sandsynligvis forbliver i ikke-AfD-hænder, muligvis i en SPD-Die Linke-Grønne-koalition.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne opgiver forskellige tal for AfD's stemmeandel i Mecklenburg-Vorpommern – mellem 37,3% og 38,2% på tværs af exit polls og prognoser. SPD's andel angives til 35,5%, 35,6% eller 35,7%. For CDU er der uenighed om, hvorvidt partiet klarede 5%-spærregrænsen: én rapport nævner "omkring 5,3%" eller "lige over 5%", mens en anden angiver 4,9% og hævder, at CDU for første gang ikke kommer i delstatsparlamentet. Die Linkes andel i Berlin opgives til enten 24,5% eller 24,9%. Datoen for AfD's sejr i Sachsen-Anhalt angives forskelligt som enten 6. eller 7. september.
Baggrund
Berlin og Mecklenburg-Vorpommern er to af Tysklands 16 delstater; de regionale regeringer har betydelige beføjelser, herunder på uddannelsesområdet og visse sikkerhedsspørgsmål. Mecklenburg-Vorpommern har ca. 1,5 millioner indbyggere og er en af delstaterne med den mindste befolkning og højeste arbejdsløshed. Manuela Schwesig (SPD) har været ministerpræsident siden 2017 og var tidligere Tysklands minister for familie, kvinder og ungdom i Angela Merkels tredje regering. I 2022 rapporterede tyske medier, at Schwesig før den russiske storskala-invasion af Ukraine havde været involveret i en Gazprom-støttet fond knyttet til Nord Stream 2. Berlins siddende borgmester Kai Wegner (CDU) genopstillede ikke; CDU opstillede i stedet delstatens finansminister Stefan Evers, mens AfD's spidskandidat var Kristin Brinker. AfD vandt delstatsvalget i Sachsen-Anhalt den 6./7. september med omkring 44% af stemmerne, hvilket udgør den regionale forløber for den østtyske tendens.