Udgivet 19. september, 17.25 UTC · Opdateret 20. september, 06.29

Le Pen og Bardella tager kraftigt afstand fra Rusland i fælles erklæring

Marine Le Pen og Jordan Bardella fra det franske højreorienterede parti Rassemblement National offentliggjorde lørdag den 19. september en fælles erklæring, der fordømmer Ruslands fjendtlige handlinger mod Frankrig. De erklærer, at Rusland ikke kan diktere fransk politik gennem intimidering eller destabilisering, og at ingen provokationer kan tvinge Frankrig til at hjælpe Rusland med at nå dets militære mål i Ukraine. Erklæringen kommer dagen efter et møde i Élyséepalæet, som Bardella deltog i, og kort efter at præsident Macron har bedt regeringen om at forberede en plan til beskyttelse af kritisk infrastruktur mod russiske hybride angreb.

Hovedpunkter

Le Pen og Bardella offentliggjorde en fælles erklæring den 19. september om fordømmelse af russiske handlinger mod Frankrig.
De erklærede, at Rusland ikke direkte eller indirekte kan diktere fransk politik gennem intimidering, trusler, destabilisering eller psykologisk pres.
De lovede, at ingen provokationer, hemmelige operationer eller destabiliserende handlinger kan tvinge Frankrig til at hjælpe Rusland med at nå dets militære mål i Ukraine.
De fordømte Ruslands beslutning om at overtage aktiverne for europæiske virksomheder, herunder Nestlé og Auchan, og kaldte det en 'fjendtlig handling'.
De gav udtryk for støtte til foranstaltninger, der styrker sikkerheden af Frankrigs strategiske infrastruktur.
Erklæringen blev offentliggjort dagen efter et møde i Élyséepalæet, som Bardella deltog i, og efter præsident Macrons instruks om at forberede en plan mod russiske hybride angreb.

Hvorfor det er vigtigt

Erklæringen markerer en usædvanligt hård offentlig stillingtagen mod Moskva fra et parti, der ofte er blevet kritiseret for at have en eftergivende holdning til Rusland. Den kommer midt i en periode med øget europæisk bekymring over russiske hybride operationer, herunder et dekret fra Kreml den 17. september, der reelt konfiskerede de russiske aktiver for europæiske virksomheder som Auchan, Leroy Merlin og Nestlé. Erklæringen falder desuden i optakten til det franske præsidentvalg i 2027, hvor Le Pen ifølge meningsmålingerne er førende, og hvor Bardella er positioneret som en mulig premierminister. Kombinationen af anti-russisk retorik med betingelser for fortsat hjælp til Ukraine gør erklæringen bemærkelsesværdig.

Hvad der skete

Marine Le Pen og Jordan Bardella fra det franske parti Rassemblement National offentliggjorde lørdag den 19. september en fælles erklæring, der fordømmer russiske fjendtlige handlinger rettet mod Frankrig. De erklærede, at Rusland ikke kan diktere fransk politik gennem intimidering, trusler, destabilisering eller psykologisk pres, og at ingen provokationer, hemmelige operationer eller destabiliserende handlinger kan tvinge Frankrig til at bidrage til, at Rusland opnår sine militære mål i Ukraine. Le Pen og Bardella understregede samtidig, at en demokratisk debat i Frankrig om omfanget og betingelserne for den finansielle støtte til Ukraine er legitim, mens udenlandsk pres ikke er det. De fordømte Ruslands beslutning om at overtage aktiverne for europæiske selskaber som Nestlé og Auchan, der stadig opererer i Rusland, og kaldte det en 'fjendtlig handling'. De gav udtryk for støtte til alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte Frankrigs strategiske infrastruktur mod russiske hybride angreb og insisterede på, at fjendtlige handlinger mod fransk territorium, infrastruktur eller borgere ikke kan forblive ustraffede. Erklæringen blev offentliggjort dagen efter et møde i Élyséepalæet, som Bardella deltog i, og hvor franske politiske kræfter blev briefet om de geopolitiske kriser, Frankrig står overfor. Dagen inden havde præsident Emmanuel Macron meddelt, at han havde bedt regeringen om at forberede en plan til beskyttelse af kritisk infrastruktur mod russiske hybride angreb.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier fremstiller ensartet erklæringen som en 'skarp kritik af Rusland' med fokus på russiske fjendtlige handlinger mod franske og europæiske interesser — beslaglæggelsen af aktiver og hybride trusler — som den udløsende faktor. Artiklerne fremhæver koblingen til Ukraine: Le Pen og Bardellas løfte om, at Frankrig ikke vil blive tvunget til at hjælpe Rusland med at nå dets militære mål i Ukraine, kombineret med deres insisteren på en intern debat om niveauet og betingelserne for støtten til Kyiv, som de holder adskilt fra 'udenlandsk pres'. Ukrainske kilder nævner også den historiske kontekst: et lån på 9,4 millioner euro fra en Moskva-bank til partiet i 2014 (tilbagebetalt i 2023) og Le Pens møde med Putin i 2017, hvilket forklarer, hvorfor hendes fordømmelse af Rusland bliver fremhævet som bemærkelsesværdig.

Hvor dækningen adskiller sig

Der er uoverensstemmelse mellem kilderne om den retslige status for Le Pen i forbindelse med EU-Parlamentets misbrug af midler. Flere artikler rapporterer, at en fransk domstol den 31. marts 2025 idømte hende fire års fængsel og et femårigt forbud mod at bestille offentlige embeder, hvilket reelt udelukker hende fra præsidentvalget i 2027. En anden artikel angiver, at en appeldomstol i juli stadfæstede domfældelsen, men tillod hende at stille op til valg. Kilderne er dermed uenige om, hvorvidt Le Pen aktuelt er udelukket fra at stille op i 2027.

Baggrund

Den 18. september meddelte den franske præsident Emmanuel Macron, at han havde instrueret regeringen om at udarbejde en plan til beskyttelse af kritisk infrastruktur mod russiske hybride angreb. Den 16. september havde Le Pen udtalt, at Frankrig ikke kan opretholde det tidligere niveau af finansiel støtte til Ukraine, men at dette ikke er 'fjendtligt over for Ukraine', og at Frankrig kan fortsætte med at uddanne og udstyre ukrainske soldater. Bardella har tidligere foreslået, at Frankrig bør modtage økonomisk modydelse for sin militære og finansielle støtte til Kyiv, med henvisning til Frankrigs høje statsgæld og budgetunderskud og til den amerikanske 'mineralaftale' med Ukraine som model. Den polske premierminister Donald Tusk har oplyst, at efterretninger indikerer russiske 'planer om hybride angreb' mod lande, der støtter Ukraine. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har sagt, at EU planlægger at præsentere en ny sikkerhedsstrategi, der skal supplere NATO-traktatens artikel 4. Kiel Instituttets Ukraine Support Tracker opgør Frankrigs støtte til Ukraine siden den fuldskala invasion til 26,2 milliarder euro, heraf 7,9 milliarder i direkte bilateral støtte og 18,3 milliarder via EU-kanaler.