Merz anklager Rusland for at støtte det tyske højreparti AfD
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz beskyldte i en tale i Münster Rusland for at støtte det højreekstreme parti Alternative für Deutschland (AfD). Ifølge Merz forsøger Moskva at splitte det tyske samfund, svække Tysklands støtte til Ukraine og standse investeringer i forsvar. Udtalelsen faldt ved ceremonien for den internationale westfalske fredspris og kommer efter, at AfD har vundet to delstatsvalg og fører i meningsmålingerne.
Hovedpunkter
- Forbundskansler Friedrich Merz sagde 1. oktober i Münster, at Rusland støtter AfD.
- Merz hævdede, at Moskva vil splitte det tyske samfund, svække støtten til Ukraine og stoppe forsvarsinvesteringer.
- Merz fremførte ingen konkret dokumentation for påstandene om russisk støtte til AfD.
- Ifølge ARD's exit polls fik AfD 37 % i Mecklenburg-Vorpommern mod CDU's 5,5 %; i Berlin vandt Die Linke med 24,5 %.
- AfD går ind for at stoppe tysk militærstøtte til Ukraine og genoptage importen af russisk gas.
- Talen blev holdt ved ceremonien for den internationale westfalske fredspris, som i 2025 blev tildelt NATO.
- Merz kaldte CDU's resultat i Mecklenburg-Vorpommern en "katastrofe" og lovede hurtigere reformer.
Hvorfor det er vigtigt
Lederen af Europas største økonomi anklager offentligt Rusland for at støtte en stor indenlandsk politisk kraft. Beskyldningen falder samtidig med, at AfD står stærkt i meningsmålingerne og har vundet to delstatsvalg, hvilket i forvejen lægger pres på Merz' CDU. Koblingen mellem tysk indenrigspolitik og krigen i Ukraine – via AfD's positioner om Ukraine-hjælp og russisk gas – gør udtalelsen særlig følsom for Berlin og dets allierede.
Hvad der skete
Ved ceremonien for den internationale westfalske fredspris i Münster sagde forbundskansler Friedrich Merz 1. oktober, at Rusland støtter det højreekstreme parti Alternative für Deutschland. Ifølge Merz søger Moskva at splitte det tyske samfund, svække Tysklands støtte til Ukraine og standse investeringer i forsvar og afskrækkelse. Han nævnte også hybride metoder, herunder bots styret fra Moskva, der spreder had på sociale medier. Merz fremlagde ikke konkret dokumentation for påstandene. AfD går ifølge den offentlige rapportering ind for at afslutte tysk militærstøtte til Ukraine og genoptage importen af russisk gas. I delstatsvalget i Mecklenburg-Vorpommern fik AfD 37 % mod CDU's 5,5 %, og Merz kaldte resultatet en "katastrofe" og lovede hurtigere reformer. I Berlin vandt Die Linke med 24,5 %, mens CDU fik 20 % og AfD 16 %. Udtalelsen kom dage efter et kort møde mellem Tysklands udenrigsminister Johann Wadephul og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov i kølvandet på FN's generalforsamling, hvorefter Merz understregede, at Berlin vil fortsætte støtten til Ukraine.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier bringer Merz' anklage som en toplede nyhed og fremhæver den westfalske fredspris som rammen. Historien vinkles som en tysk leder, der offentligt bebrejder Moskva for påvirkningsoperationer, der er relevante for Ukraine-hjælpen – en ramme der naturligt appellerer til en ukrainsk målgruppe, fordi den forbinder tysk indenrigspolitik med støtten til Kyiv.
Hvor dækningen adskiller sig
Merz fremsatte anklagen om russisk støtte til AfD uden at fremlægge konkret dokumentation. Samtidig viser rapporteringen, at individuelle AfD-politikere har haft kontakter til prorusiske netværk, men at der ikke foreligger offentligt belæg for, at Rusland financierer partiet eller direkte bestemmer dets politiske kurs.
Baggrund
Den internationale westfalske fredspris har navn efter Westfalerfreden i 1648, hvis traktater – herunder en underskrevet i Münster – afsluttede Trediveårskrigen. NATO var prisens laureaat i 2025. AfD's officielle positioner omfatter stop for tysk militærstøtte til Ukraine og genoptagelse af russisk gasimport, og enkelte AfD-politikere har haft kontakter med prorusiske netværk; der er dog ikke fremlagt beviser for direkte russisk finansiering af eller kontrol med partiet. I september vandt AfD to delstatsvalg og fører i alle større nationale meningsmålinger, hvilket har presset Merz' CDU.