Бундестаг
Forbundsdagen (Bundestag) er underhuset i Forbundsrepublikken Tysklands parlament og udgør sammen med Forbundsrådet (Bundesrat), der repræsenterer delstaterne, den tyske lovgivende forsamling. Medlemmerne vælges direkte af borgerne for en fireårig valgperiode efter et proportionalt valgsystem. Præsidenten, der vælges af medlemmerne selv, leder Forbundsdagens arbejde.
-
Danmark giver Ukraine nyt militært pakke på 643 mio. euro under Zjelenskijs besøg
Danmark kunngjorde under præsident Volodymyr Zjelenskijs officielle besøg i København den 10. november et 32. pakke militær hjælp til Ukraine på 4,8 mia. danske kroner. Derudover tildelte regeringen 150 mio. kroner, svarende til cirka 20 mio. euro, til Ukraines energisektor. Emnerne for møderne var blandt andet militær støtte, luftværn, energibeskyttelse og europæisk sikkerhed.
-
Tysk tidligere kansler fejrede Putins fødselsdag i Moskva – Merz 'dybt forarget'
Den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder fejrede Vladimir Putins 74-års fødselsdag den 7. oktober i den russiske prsidents hjem. Besøget udløste skarp kritik fra den tyske regering, oppositionen og EU-politikere, mens dele af SPD forsvarede Schröder og foreslog ham som mægler i forhandlinger om at afslutte krigen i Ukraine.
-
Tysklands efterretningschef: Risiko for væbnet konflikt med Rusland
Chef for den tyske forbundsefterretningstjeneste (BND) Martin Jäger har i en høring i Forbundsdagen advaret om, at konflikten med Rusland har fået en «ny, farligere karakter», og at Tyskland risikerer at blive trukket ind i en voldelig konflikt med Moskva. Samtidig sagde han, at BND ikke ser tegn på, at Rusland forbereder et storskala angreb på NATO-territorium, men at begrænsede militære aktioner – herunder i de baltiske lande – er mulige.
-
Tysklands Merz besøgte Kyiv og annoncerede hjælpepakke til Ukraine for over 1,3 milliarder euro
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz gennemførte 4. oktober et uanmeldt solidaritetsbesøg i Kyiv, hvor han sammen med præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede en samlet støttepakke fra Tyskland til Ukraine på mere end 1,3 milliarder euro. Pakken indeholder omkring 1 milliard euro til militær støtte – herunder fælles produktion af interceptordroner mod russiske "Shahed"-droner – og cirka 350 millioner euro til energisektoren inden vinteren. Under besøget blev der underskrevet 15 aftaler og dokumenter til en samlet værdi af over 8,5 milliarder euro, og Merz opfordrede offentligt Putin til at stoppe angrebene og vise vilje til forhandlinger.
-
Russisk droneangreb rammer passagertog i Kharkiv-regionen – en dræbt
Den 18. september 2026 ramte en russisk Geran-4-jetdrone et elektrisk pendlertog i Novovodolazka-hromadaen i Kharkiv-distriktet nær platformen 'Lypkuvativka'. En 40-årig mand blev dræbt og otte personer såret ifølge Ukraines statlige beredskabstjeneste. Ukrzaliznytsias overvågningsgruppe havde forinden registreret trusselen og beordret evakuering; branden i flere af togets vogne blev slukket.
-
Russisk droneangreb rettet mod passagertog Kyiv–Mykolaiv – ingen tilskadekomne
Russiske styrker angreb onsdag morgen den 16. september passagertog nr. 122 på ruten Kyiv–Mykolaiv med en drone. Takket være en forudgående advarsel fra Ukrzaliznytsias overvågningsteam blev lokomotivfører, togpersonale og alle passagerer evakueret inden angrebet, og ingen kom til skade. Ukrzaliznytsia og Mykolaivs regionale militærforvaltning organiserer busforbindelser for de 168 evakuerede passagerer.
-
Russisk drone ramte passagertog nær grænsen til Polen – diplomatisk tog med europæiske politikere var kort forinden på stationen
Den 13. september 2026 ramte en russisk drone et passagertogs lokomotiv ved grænseovergangen Jahodyn–Dorohusk i Volyn oblast, omkring to kilometer fra den polske grænse. Ingen kom til skade. Et diplomatisk tog med tidligere og nuværende europæiske embedsmænd havde kort forinden forladt stationen, og både Ukrzaliznytsia og Institute for the Study of War vurderer, at dronen kan have været rettet mod dette tog.
-
Russisk droneangreb nær polsk grænse ramte Kyiv-Warszawa-tog og fik Polen til at indkalde krisemøde
Russiske droneangreb natten til 13. september ramte infrastruktur nær grænseovergangen Yahodyn-Dorohusk mellem Ukraine og Polen, herunder en tankstation og lokomotivet på et passagertog mellem Kyiv og Warszawa cirka to kilometer fra den polske grænse. Ingen blev kvæstet, fordi Ukrzaliznytsias overvågningsgruppe advarede togpersonalet 15 minutter før nedslaget. Polens premierminister Donald Tusk indkaldte et krisemøde og advarede om, at den russiske eskalation kan ramme polsk territorium i de kommende uger og måneder.
-
Tyskland skyder skylden for droneangreb i Leipzig på Rusland og øger militær støtte til Ukraine
Den 1. september beskyldte Tyskland officielt Rusland for et hybridt droneangreb mod Leipzig/Halle-lufthavnen, hvor der i august blev fundet droner med sprængstof nær ukrainske Antonov-fly. Ifølge Der Spiegels kilder planlægger Berlin at levere tusindvis af angrebsdroner og Iris-T-missile til Ukraine, at udvide samarbejdet mellem tyske og ukrainske efterretningstjenester og at vedtage en lov, der giver BND beføjelse til aktive modforanstaltninger. Samtidig lukker Tyskland Ruslands generalkonsulat i Bonn og "Russisches Haus" i Berlin og presser på for skrappere EU-sanktioner. AfD i Forbundsdagen kræver undersøgelse af et muligt "ukrainsk spor".
-
Tyskland beskylder Rusland for droneangreb på Leipzig/Halle – to mistænkte identificeret
Tyske efterforskere har identificeret to mistænkte i droneangrebet natten til den 5. august mod en ukrainsk An-124-transportfly på Leipzig/Halle Lufthavn. Den 1. september anklagede Tyskland officielt Rusland for at stå bag den hybride operation og bebudede modforanstaltninger, herunder lukning af det russiske konsulat i Bonn. EU's udenrigsministre drøftede på et møde i Irland en stramning af visumreglerne for russere, og Rusland afviste anklagerne som provokation.