EU og en række lande fordømmer russiske Duma-valg på besatte ukrainske områder og varsler sanktioner
EU og adskillige regeringer fordømte afholdelsen af russiske Duma-valg 18.–20. september på midlertidigt besatte ukrainske territorier, herunder Krim, Sevastopol og dele af Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson oblast. EU's højtstående repræsentant Kaja Kallas meddelte 21. september nye sanktioner mod personer involveret i organiseringen af valgene og mod ansvarlige for at undergrave frie og fair valg i selve Rusland. EU og de fordømmende lande erklærede, at de aldrig vil anerkende hverken afholdelsen eller resultaterne.
Hovedpunkter
- Russiske Duma-valg blev afholdt 18.–20. september, også på Krim, i Sevastopol og i dele af fire besatte ukrainske oblast.
- EU vil aldrig anerkende afholdelsen af valgene på de besatte territorier eller deres resultater, ifølge en erklæring fra Kaja Kallas 21. september.
- EU varslede sanktioner mod personer, der organiserede valgene, og mod kandidater opstillet på de besatte områder samt mod ansvarlige for at undergrave frie og fair valg i Rusland.
- EU kritiserede, at Yabloko-partiet, det eneste registrerede parti med en anti-krigs-platform, blev udelukket fra valglisten, og at Rusland ikke inviterede OSCE-observatører.
- Estland, Litauen, Frankrig, Polen, Tyskland, Schweiz og Rumænien samt en fælles erklæring fra Australien, Canada, New Zealand, Norge og Storbritannien tilsluttede sig fordømmelsen.
- Ifølge foreløbige CEC-tal fik Forenet Rusland ca. 57,8–58,0 % af stemmerne på den føderale liste; CPRF omkring 13,7–13,8 %, LDPR omkring 9,0 % og Nytt Folk 7,9 %.
Hvorfor det er vigtigt
EU's formelle forpligtelse til aldrig at anerkende valgene på de besatte territorier og til nye sanktioner har konkrete juridiske og diplomatiske konsekvenser og understreger, at de besatte områder ikke kan integreres i Rusland via valghandlinger. Det er første gang, Rusland har afholdt parlamentariske valg på dele af fire besatte oblast, hvilket uddyber dets bestræbelse på at integrere territorierne. De koordinerede fordømmelser fra EU og en bred kreds af lande viser en sjældent samlet international linje mod skridtet.
Hvad der skete
Rusland afholdt tre dage lange valg til statsdumaen 18.–20. september, herunder på Krim, i Sevastopol og i dele af de midlertidigt besatte dele af Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson oblast. EU's højtstående repræsentant Kaja Kallas udsendte 21. september en erklæring på EU's vegne, der fordømte afholdelsen som en grov krænkelse af folkeretten, herunder FN-pagten, og af Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet. EU erklærede, at det aldrig vil anerkende hverken afholdelsen af valgene på de besatte territorier eller deres resultater, og at der vil blive indført sanktioner mod personer involveret i organiseringen, mod kandidater opstillet på de besatte områder samt mod ansvarlige for at undergrave muligheden for frie og fair valg i Rusland. EU kritiserede desuden udelukkelsen af Yabloko-partiet fra den føderale valgliste og Ruslands beslutning om ikke at invitere OSCE-observatører. Ifølge foreløbige tal fra den russiske valgkommission fik Forenet Rusland omkring 57,8–58,0 % af stemmerne på den føderale liste, CPRF omkring 13,7–13,8 %, LDPR omkring 9,0 % og Nytt Folk 7,9 %, med en officiel valgdeltagelse på cirka 57 %.
Sådan beskriver internationale kilder det
En bred koalition af lande sluttede sig til EU's fordømmelse: Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna kaldte valgene et "politisk skuespil" rettet mod at konsolidere Vladimir Putins magt og oplyste, at Estland koordinerer et svar med partnere; Litauens udenrigsminister Kęstutis Budrys sagde, at valgene hverken var frie eller fair, og at Litauen aldrig vil anerkende resultaterne på besatte ukrainske områder; Frankrigs udenrigsministerium fordømte valgene som en yderligere krænkelse af folkeretten og FN-pagten og tilsluttede sig ikke-anerkendelsen; Australien, Canada, New Zealand, Norge og Storbritannien udsendte en fælles erklæring, der betegnede valgene som en grov krænkelse af Ukraines suverænitet, uafhængighed og FN-pagten og opfordrede til ansvarlighed for arrangørerne; desuden fordømte Polen, Tyskland, Schweiz og Rumænien valgene, hvor sidstnævnte også kritiserede åbningen af russiske valgsteder i Transnistrien uden Chisinåus samtykke.
Hvor dækningen adskiller sig
Foreløbige CEC-tal varierer en smule mellem to optællinger: med ca. 95,18 % af protokollerne behandlet fik Forenet Rusland 57,83 %, CPRF 13,81 %, LDPR 8,98 %, Nytt Folk 7,96 % og Et Retfærdigt Rusland 4,96 % (under spærregrænsen); med ca. 97,37 % behandlet lød tallene på 57,96 %, 13,67 %, 8,96 %, 7,91 % og 5,1 % for Et Retfærdigt Rusland, som dermed lå lige over grænsen. Estlands formulering varierer desuden mellem "politisk show/spektakel", rettet mod at "konsolidere Vladimir Putins magt", og i en anden udlægning rettet mod yderligere at konsolidere "Kreml-herren Vladimir Putins regime".
Baggrund
De tre dage lange Duma-valg var de første siden den fuldskala invasion af Ukraine, og det var første gang, Rusland afholdt denne type afstemning på dele af de besatte Donetsk-, Luhansk-, Zaporizjzja- og Kherson-oblast. Rusland havde ikke inviteret OSCE-observatører til at overvåge valget. Forinden havde Ruslands forfatningsdomstol ophævet registreringen af Yabloko-partiets føderale valgliste, hvilket fjernede det eneste registrerede parti med en åbenlys anti-krigs-platform. Den 20. september lukkede besættelsesmyndighederne i den midlertidigt besatte del af Donetsk oblast valgstederne tidligt kl. 14:00 med henvisning til truslen om ukrainske droneangreb.