Schweiz forkastede forslag om strammere neutralitet ved folkeafstemning
Ved en folkeafstemning 27. september stemte 70,15% af de schweiziske vælgere imod et forslag fra det højreorienterede Schweizerische Volkspartei (SVP) om at forankre en strammere, "evig og bevæbnet" neutralitet i forfatningen. Forslaget ville have forbudt Schweiz at tilslutte sig militære alliancer og at indføre sanktioner, der ikke var godkendt af FN. Resultatet bevarer regeringens fleksibilitet til at tilslutte sig EU's sanktioner mod Rusland.
Hovedpunkter
- Folkeafstemningen om strammere neutralitet fandt sted 27. september i Schweiz.
- 70,15% stemte imod forslaget, 29,85% stemte for; ingen af de 26 kantoner støttede det.
- Forslaget blev fremsat af SVP og ville have forbudt Schweiz at tilslutte sig militære alliancer og indføre ikke-FN-godkendte sanktioner.
- Forfatningsændringen var en reaktion på Schweiz' beslutning i februar 2022 om at tilslutte sig EU's sanktioner mod Rusland.
- Regeringen, begge parlamentets kamre og alle større partier undtagen SVP modsatte sig forslaget.
- Moskva opfordrede schweiziske vælgere til at stemme for forslaget; tidligere SVP-leder Christoph Blocher brugte omkring 2 millioner schweizerfranc på kampagnen.
- Resultatet bevarer regeringens mulighed for fleksibelt at anvende neutralitetsprincippet og fortsætte med at tilslutte sig sanktioner mod Rusland.
Hvorfor det er vigtigt
Resultatet bevarer Schweiz' mulighed for at tilslutte sig EU's sanktioner mod Rusland – et centralt element i det vestlige pres på Moskva. Afstemningen bekræfter, at den eksisterende fleksible neutralitetsmodel forbliver politisk konsensus, da alle større partier undtagen SVP modsatte sig en forfatningsmæssig låsning. Forslaget blev afvist, selvom Moskva offentligt opfordrede vælgerne til at stemme for det, og en central bagmand brugte omkring 2 millioner schweizerfranc på kampagnen. En af initiativets hovedpersoner har desuden dokumenterede erhvervsmæssige forbindelser til Rusland via familiekontrollerede virksomheder, der fortsatte driften efter den fuldskala-invasion.
Hvad der skete
Den 27. september stemte de schweiziske vælgere ved en folkeafstemning om et forslag fra det højreorienterede SVP om at forankre princippet om "evig og bevæbnet" neutralitet i forfatningen. Forslaget ville have forbudt Schweiz at tilslutte sig militære alliancer og at indføre sanktioner, der ikke var godkendt af FN's Sikkerhedsråd. Ifølge de officielle resultater offentliggjort af Forbundsrådet stemte 70,15% imod forslaget og 29,85% for. Ingen af de 26 kantoner støttede det. Forslaget var en reaktion på Schweiz' beslutning i februar 2022 om at tilslutte sig EU's sanktioner mod Rusland efter den fuldskala-invasion af Ukraine. Den schweiziske regering, begge parlamentets kamre og alle større partier med undtagelse af SVP havde modsat sig forslaget. Blandt initiativets hovedpersoner var den tidligere SVP-leder og Forbundsrådsmedlem Christoph Blocher, der ifølge rapporter brugte omkring 2 millioner schweizerfranc (ca. 2,4 millioner dollar) på kampagnen. Moskva havde opfordret schweiziske vælgere til at stemme for forslaget. Resultatet ændrer ikke Schweiz' neutrale status, men bevarer regeringens fleksibilitet til at anvende neutralitetsprincippet og til at tilslutte sig sanktioner mod Rusland, herunder EU's sanktioner.
Baggrund
Schweiz' permanente væbnede neutralitet blev internationalt anerkendt i 1815 efter Napoleonskrigene og har været forankret i den schweiziske forfatning siden 1848. Initiativet blev fremsat af SVP som reaktion på Schweiz' beslutning i februar 2022 om at tilslutte sig EU's sanktioner mod Rusland. En tidligere SRG-måling i begyndelsen af september viste, at modstanden mod forslaget var steget til 63%, mens støtten var faldet til 34%. I august udvidede Schweiz sine sanktioner mod Rusland ved at tilføje ni personer og 45 virksomheder til sanktionslisterne, og tidligere i 2022 havde landet indefrosset russiske aktiver til en værdi af omkring 5,75 milliarder schweizerfranc. Et andet SVP-forslag om at begrænse Schweiz' befolkning til 10 millioner blev også forkastet af vælgerne i juni. I november forventes en yderligere schweizisk folkeafstemning om et venstreorienteret initiativ mod en lempelse af loven om krigsmateriale.