Emne: Økonomi
-
Rusland ødelagde Epicentrs sidste store logistikcenter i Khmelnytskyj
Den 13. oktober gennemførte russiske styrker ti angreb på Epicentrs logistikcenter i Khmelnytskyj, hvilket udslettede omkring 85 % af de varer, der var lagret der. Centret var virksomhedens sidste tilbageværende store lager, der havde overlevet siden invasionens start. Ingen medarbejdere kom til skade, men Epicentr advarer om, at tusindvis af job og lønninger nu er i fare.
-
EU's udvidelseskommissær: EU skal forberede sig på nye medlemmer, herunder Ukraine
EU's kommissær for udvidelse, Marta Kos, opstillede tirsdag den 13. oktober tre prioriteter for EU's forberedelse til nye medlemmer: stærkere garantier mod tilbageslag på demokratiske normer, mere fleksibel beslutningstagning og gradvis integration af kandidatlande inden optagelse. Hun oplyste desuden, at kandidatlande, herunder Ukraine, vil deltage i arbejdet i Det Europæiske Center for Demokratisk Modstandsdygtighed allerede inden medlemskab.
-
Ukrainske angreb ramte tre Yandex-datacentre i Rusland og fik bot-trafikken til at styrtdykke
Mellem 8. og 11. oktober 2026 ramte Ukraine tre store Yandex-datacentre i Sasovo, Kaluga og Vladimir. Angrebene forårsagede alvorlige forstyrrelser på Yandex' cloudtjenester og en række russiske forbruger-, logistik- og betalingssystemer. Ifølge Cloudflare Radar faldt den automatiserede bot-trafik fra Yandex' netværk dramatisk, og ukrainske analytikere peger på, at det kortvarigt svækkede russiske propagandanetværk.
-
Ukrainsk finansminister oplyser om likviditetskrise i parlamentet: 29,5 mia. dollars i manglende partnerstøtte
Ukraines finansminister Serhiy Marchenko oplyste Verkhovna Rada 12. oktober, at landet befinder sig i en likviditetskrise, hvor kun forsvar, pensioner, lønninger og sociale ydelser finansieres. Budgettet har over ni måneder manglet næsten 50 milliarder hryvnia i planlagte indtægter, og 29,5 milliarder dollars i forventet partnerstøtte er ikke blevet udbetalt på grund af forsinkede reformer. Parlamentet skal i denne uge stemme om en pakke reformer, der er en forudsætning for at låse op for finansieringen.
-
Ukraines forsvarsminister: Forsvarsindustriens medarbejdere skal i videst muligt omfang fritages for mobilisering
Ukraines forsvarsminister Jevhenij Chmara har under et pressemøde 10. oktober sagt, at Forsvarsministeriet ønsker at fritage så mange medarbejdere i forsvarsindustrien som muligt for mobilisering. Han understregede, at hvis staten pålægger virksomheder at opskalere produktionen af systemer, som er afgørende for fronten, og giver dem kontrakter, skal staten også skabe betingelserne for, at de kan opfylde dem. Ifølge ministeren skal reservationssystemet tage højde for den enkelte virksomheds reelle bidrag til Forsvarsstyrkerne og være retfærdigt.
-
Trump aftaler russisk diesel med Putin: sanktionslettelse møder hård kritik fra Ukraine og Europa
USA's præsident Donald Trump meddelte 9. oktober, at han efter en telefonisk samtale med Ruslands leder Vladimir Putin havde indgået en aftale om at ophæve de amerikanske sanktioner mod russisk diesel og tillade millioner af tons russisk dieselolie på det globale marked. Samtalen fandt sted samme aften, som ukrainske, amerikanske og europæiske forhandlere mødtes i Miami for at drøfte en afslutning på krigen. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kaldte beslutningen 'svag', 'urimelig og uærlig' og en 'fødselsdagsgave til Putin', mens EU, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Finland, Sverige og Estland afviste at lempe presset på Rusland.
-
Ukraine eksporterer strøm til EU mens borgere står uden lys
Ukraine eksporterer fortsat elektricitet til EU, selv om flere regioner samtidig rammes af længerevarende strømafbrydelser og transportrestriktioner. Ukrenergo oplyser, at der er overskud på produktionen, men at beskadigede transmissionslinjer forhindrer strømmen i at blive ført fra vest til øst.
-
EU vedtager ny sanktionspakke mod Rusland – estisk ønske fjerner russisk sjældne-jordart-virksomhed fra listen
EU-ambassadører blev 7. oktober enige om en ny sanktionspakke mod Rusland, der omfatter 743 personer og 826 juridiske enheder. Pakken, der betegnes som den 22. og den største EU-sanktionspakke vedtaget ad gangen, ventes formelt godkendt af EU's udenrigsministre 12. oktober. På Estlands anmodning blev en russisk virksomhed, der leverer sjældne jordarter til Estlands NPM Silmet, samt en tilknyttet person fjernet fra listen.
-
The Guardian: Sydkoreanske havne brugt til at fragte brændstof til Rusland – tre af syv tankere under sanktioner
En undersøgelse fra The Guardian viser, at over 176.000 ton brændstof, hovedsageligt diesel, i juli og august blev lastet i sydkoreanske havne på syv tankere – tre af dem under sanktioner fra Storbritannien og EU – som gennemførte 14 ture til den russiske Fjernøsten. Sydkorea tegnede sig for omkring 31 % af Ruslands søbårne import af olieprodukter i august. Ukraine bekræftede via Udenrigsministeriet, at Sydkorea i lukkede diplomatiske kanaler har erkendt forholdene. Den sydkoreanske præsidentadministration afviser imidlertid anklagerne.
-
Kravchenko og Reiche drøftede krigsrisikoforsikring og industriel Ramstein i Kyiv
Ukraines økonomiminister Oleksandr Kravchenko mødtes 4. oktober 2026 i Kyiv med den tyske økonomiminister Katherina Reiche. Samtalen drejede sig om en ny model for krigsrisikoforsikring med udbetalinger på op til 10 millioner dollars og om udviklingen af det fælles "Industrial Ramstein"-initiativ, som Tyskland støtter med 30 millioner euro i startfinansiering. Reiche oplyste også, at hun under sit besøg havde drøftet antikorruptionsreformer med præsident Volodymyr Zelenskyj.
-
EU-Kommissionen vil begrænse Ukraines adgang til EU's landbrugsmarked og -støtte efter optagelse
EU-Kommissionen har vedtaget et dokument, der foreslår at begrænse Ukraines adgang til det fælles landbrugsmarked og til EU's landbrugsstøtte, selv efter en eventuel optagelse. Forslaget skal imødekomme bekymringer i især Polen, Frankrig og Italien. Ukraines landbrugsminister afviser modellen med permanente begrænsninger.
-
Ruslands olie- og gasindtægter faldt 17% i 2026 trods højere Urals-priser
Ruslands skatteindtægter fra olie og gas faldt 17% i årets første ni måneder til 5,47 billioner rubler (64,43 milliarder dollars), selvom Urals-prisen lå over 92 dollar pr. tønde. Faldet skyldes lavere produktion, eksportbegrænsninger og ukrainske droneangreb på raffinaderier, der ifølge Ukraines forsvarsminister har sat mere end 51% af raffinaderikapaciteten ud af drift.
-
Lastskib med ukrainsk korn ramt i Sortehavet – to besætningsmedlem dræbt
Den 5. oktober blev fragtskibet Royad Mammadov, der fragtede korn fra den ukrainske havn Izmail til Italien, ramt og brød i brand i Sortehavet nær den rumænske kyst. To besætningsmedlem omkom, og 11 blev reddet. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj sagde, at skibet blev ramt af to russiske droner i neutralt farvand.
-
Polen og Rumænien afviser at hjælpe Ukraine med at eksportere korn gennem Europa
Ukraine har bedt nabolande om hjælp til at få korn ud af landet via europæiske ruter, efter at Ruslands blokade af Sortehavs-havnene har standset søvejen. Både Polen og Rumænien har afvist at udvide transittens kapacitet og henviser til hensynet til deres egne landmænd. Ukraines landbrugsminister advarer om, at op mod 35 millioner ton korn kan sidde fast, og at næste års såede areal kan skrumpe med 35–40 procent, hvis situationen ikke løses inden foråret.
-
Ukraine: Russisk olieraffinaderikapacitet reduceret med over 51 % ifølge Kyiv
Ukraines forsvarsminister Yevheniy Khmara oplyste, at langtrækkende angreb fra ukrainske styrker har sat mere end 51 % af Ruslands olieraffinaderikapacitet ud af drift. Blandt de senest ramte anlæg nævnes raffinaderier i Moskva, Jaroslavl, KINEF, Perm, Ilsky, Saratov og Syzran samt anlægget i Ust-Luga. Khmara oplyste desuden, at Ukraine i 2026 har tredoblet produktionen og indkøbet af langtrækkende angrebsdroner.
-
EU afviser ukrainsk ønske om at fremrykke 2027-støtte og kræver reformer
EU har afvist Ukraines anmodning om at få udbetalt en del af den økonomiske støtte, der er planlagt til 2027, og opfordrer i stedet Kyiv til at gennemføre lovede reformer, som kan frigøre omkring 34 milliarder euro, der stadig er til rådighed i 2026. Ukraine anslog i juli sine ekstra forsvarsbehov til 27 milliarder dollar og bad EU-Kommissionen om at dække underskuddet ved at fremrykke trancher fra et EU-lån på 90 milliarder euro, der blev aftalt sent i 2025. Kommissionen vurderer samtidig Ukraines finansielle behov for 2027, og resultaterne forventes forelagt EU's ledere i midten af oktober.
-
URIF godkender største investeringspakke til dato: over 60 millioner dollar i egne midler
Den amerikansk-ukrainske genopbygningsinvesteringsfond (URIF) har godkendt en investeringspakke på over 60 millioner dollar af egne midler rettet mod nye projekter inden for energi, kritiske mineraler og dual-use-teknologier. Ifølge fonden forventes pakken at tiltrække op til 1 milliard dollar i yderligere kapital fra tredjepartsinvestorer. Blandt projekterne er en minedriftsplatform med BGV Group Management og batterilagring til DTEK.
-
Rusland planlægger rekordstore militærudgifter på 17,1 billioner rubler for 2027
Ruslands budgetudkast for 2027 viser militærudgifter på 17,1 billioner rubler (ca. 205 milliarder dollar), en stigning på over 40 % i forhold til 2026 og næsten 380 % mere end året før den fuldskala-invasion af Ukraine. Kun et lille fald er planlagt i 2028 og 2029. Analytikere vurderer, at midlerne primært vil gå til våbenproduktion, og at Putin 'hæver indsatsen' ved at afvise tidligere planer om at bremse væksten i militærbudgettet.
-
Trump giver Ukraine skylden for den amerikanske dieselkrise og overvejer eksportforbud
Den amerikanske præsident Donald Trump sagde den 30. september til journalister i Det Hvide Hus, at ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier – ikke Mellemøsten – er hovedårsagen til de stigende dieselpriser i USA. Han gentog sin tidligere opfordring til Zelenskyj om at stoppe angrebene og sagde, at han ikke udelukker et forbud mod amerikansk dieseleksport.
-
Tyrkiet og FN mægler nye sorthavsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland
Tyrkiet og FN organiserer nye forhandlinger mellem Rusland og Ukraine om en våbenhvile i Sortehavet for at beskytte korneksporten. Møderne er planlagt til begyndelsen af oktober og skal ifølge Bloomberg finde sted i Ukraine og Rusland med den schweiziske NGO Center for Humanitarian Dialogue som mægler. Initiativet blev lanceret i september 2025 og har til formål at genskabe rammerne fra kornaftalen i 2022, men Moskva afviser angiveligt alle forslag og kræver sanctionslettelser og militære indrømmelser fra Ukraine.