EU-Kommissionen vil begrænse Ukraines adgang til EU's landbrugsmarked og -støtte efter optagelse
EU-Kommissionen har vedtaget et dokument, der foreslår at begrænse Ukraines adgang til det fælles landbrugsmarked og til EU's landbrugsstøtte, selv efter en eventuel optagelse. Forslaget skal imødekomme bekymringer i især Polen, Frankrig og Italien. Ukraines landbrugsminister afviser modellen med permanente begrænsninger.
Hovedpunkter
- EU-Kommissionen vedtog 6. oktober 2025 en pakke dokumenter om reform af udvidelsespolitikken.
- Kommissionen foreslår at begrænse markedsadgang og økonomisk støtte for følsomme landbrugsprodukter fra Ukraine efter optagelse, herunder hvede og andre kornsorter.
- Begrænsningerne skal imødekomme bekymringer i Polen, Frankrig og Italien over konkurrence fra ukrainsk korn og oliefrø.
- Ukraine, Moldova, Montenegro og Albanien er udpeget som de fire kandidatlande, der er nået længst; de får individuelle "køreplaner" uden faste optagelsesdatoer, præsenteret 28. oktober.
- EU's fælles landbrugspolitik (CAP) udgør ca. 55 mia. euro årligt, omkring en tredjedel af EU-budgettet; Ukraine har ca. 30 mio. ha landbrugsjord, ca. en fjerdedel af EU's samlede areal.
- Ukraines landbrugsminister Taras Vysotsky afviser permanente restriktioner, men er åben over for overgangsordninger med klart defineret slutdato.
- Kommissionen vil i stedet for fuld markedsadgang hjælpe Ukraine med at genvinde adgang til traditionelle eksportmarkeder i tredjelande, bl.a. i Afrika og Mellemøsten.
Hvorfor det er vigtigt
Forslaget ville skabe en ny kategori af begrænsninger efter optagelse rettet mod Ukraines landbrugssektor — en hjørnesten i landets økonomi og eksport. Under de gældende regler ville Ukraine blive den største modtager af CAP-støtte på grund af sit areal på ca. 30 mio. ha, hvilket kan flytte Polen, Ungarn og andre fra netto-modtagere til netto-bidragydere til EU-budgettet. Ukraines regering har trukket en skarp linje mellem overgangsordninger, den er villig til at acceptere, og permanente begrænsninger, den afviser som uforenelige med fuldt medlemskab.
Hvad der skete
EU-Kommissionen vedtog 6. oktober 2025 en pakke dokumenter, der reformerer EU's udvidelsespolitik og forbereder Unionen på fremtidige udvidelser. Ukraine, Moldova, Montenegro og Albanien udpeges som de fire kandidatlande, der er nået længst, og de vil få egne optagelsesplaner uden faste datoer, præsenteret 28. oktober. Samtidig foreslår Kommissionen at begrænse markedsadgang og finansiel støtte for følsomme landbrugsprodukter fra Ukraine efter optagelse, især hvede og andre kornsorter, med henvisning til sektorens størrelse, struktur og høje produktivitet. Formålet er at berolige Polen, Frankrig og Italien, der frygter konkurrence fra ukrainsk korn og oliefrø. I stedet for fuld markedsadgang vil Bruxelles hjælpe Ukraine med at genvinde eksportmarkeder i tredjelande i Afrika og Mellemøsten, som er forstyrret af krigen. Forslagene knytter desuden adgang til EU-midler til fremskridt med retslige, anti-korruptions- og finansielle reformer og forenkler proceduren under artikel 7 i EU-traktaten for at fratage et medlemsland stemmeret. Ukraines landbrugsminister Taras Vysotsky har afvist modellen med permanente restriktioner.
Baggrund
EU's fælles landbrugspolitik koster omkring 55 mia. euro om året og udgør ca. en tredjedel af EU-budgettet. Efter den fuldskala-invasion ophævede EU told og kvoter på ukrainske varer; i 2023 blokerede Polen, Ungarn og Slovakiet ensidigt import af visse ukrainske landbrugsprodukter. Den nuværende EU-Ukraine-handel reguleres af en opdateret frihandelsaftale med kvoter for følsomme varer. Ukraine og EU åbnede 15. juni 2025 den første forhandlingsklynge "Fundamentals"; åbningen af yderligere klynger blev i slutningen af juni blokeret af Ungarns holdning i COELA-arbejdsgruppen. De foreslåede landbrugsrestriktioner skal formaliseres i EU's fælles positioner for klynge 5 (Ressourcer, landbrug og samhørighed) i forhandlingerne med Ukraine. Ukraine og Moldova tilsluttede sig EU's "Roam Like at Home"-ordning 1. januar 2026.