Volodymyr Zelenskyj
Volodymyr Zelenskyj er en ukrainsk politiker og tidligere skuespiller, der blev valgt til præsident i Ukraine i 2019. Inden han gik ind i politik, var han kendt som komiker og tv-producent, blandt andet gennem tv-serien "Folkets tjener", hvor han spillede en lærer, der bliver præsident. Siden Ruslands storskala-invasion af Ukraine i 2022 har han stået i spidsen for landets krigsledelse og er blevet Ukraines vigtigste internationale talsperson.
-
Tusk ved Warszawa Security Forum: Ukraine kæmper for overlevelse, Rusland for dominans
Polens premierminister Donald Tusk åbnede Warszawa Security Forum 12. oktober med at rammesætte Ruslands krig mod Ukraine som en kamp mellem russisk dominans og ukrainsk overlevelse. Han lovede, at Polen ikke vil give efter for pres for at svække støtten til Ukraine, og sagde, at Polen og NATO forbereder sig på flere scenarier efter hans samtale med NATOs europæiske kommandør.
-
Ukrainske droner ramte tre af Yandex' største datacentre i Rusland
Mellem 8. og 11. oktober 2026 ramte ukrainske droner tre af Yandex' fem største datacentre i Rusland: i Sasovo (Rjazan-regionen), Kaluga og Vladimir. Efter angrebene faldt den automatiserede trafik fra Yandex' netværk ifølge Cloudflare Radar-data fra omkring 57 % af sit toppunkt efter det første angreb til 0,3–0,4 % efter det tredje. Præsident Zelenskyj sagde ved Warsaw Security Forum, at sociale medier pludselig blev 'lettere at trække vejret på', og historikeren Timothy Snyder samt MEP Tomasz Zdechovský hævdede, at botter, der støtter Trump og AfD, kan være afhængige af russiske servere – en påstand, som faktatjek-analyser betvivler.
-
Polen: NATO skal forberede sig på dødelige russiske hybridangreb i Europa
Polens udenrigsminister Radosław Sikorski opfordrede i et interview med Financial Times NATO til at forberede en afgørende reaktion på mulige dødelige russiske hybridangreb i Europa. Han foreslår konkrete tiltag som lukning af russiske konsulater, indskrænkning af russiske diplomaters bevægelsesfrihed, indførelse af biometriske pas for alle russere, der rejser ind i EU, og færre turistvisa til russiske borgere.
-
Ukraine vedtog national mindretals-lov og baner vejen for to nye EU-klynger
Det ukrainske parlament vedtog mandag den 12. oktober lovforslag nr. 16119 om uddannelse på de nationale mindretals og oprindelige folks sprog, og præsident Volodymyr Zelensky underskrev loven samme dag. Loven opfylder Ungarns krav og fjerner blokeringen af to forhandlingsklynger ("Internal Market" og "Competitiveness and Inclusive Growth") i Ukraines EU-tiltrædelsesforhandlinger, som ventes formelt åbnet på en mellemstatslig konference i Luxembourg den 13. oktober.
-
Ukrainsk finansminister oplyser om likviditetskrise i parlamentet: 29,5 mia. dollars i manglende partnerstøtte
Ukraines finansminister Serhiy Marchenko oplyste Verkhovna Rada 12. oktober, at landet befinder sig i en likviditetskrise, hvor kun forsvar, pensioner, lønninger og sociale ydelser finansieres. Budgettet har over ni måneder manglet næsten 50 milliarder hryvnia i planlagte indtægter, og 29,5 milliarder dollars i forventet partnerstøtte er ikke blevet udbetalt på grund af forsinkede reformer. Parlamentet skal i denne uge stemme om en pakke reformer, der er en forudsætning for at låse op for finansieringen.
-
Trump meldte om »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland – Ukraine siger det kom uventet, og Kreml bekræfter intet
Den 11. oktober annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump på Truth Social, at der var indgået en »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland med øjeblikkelig virkning. Ifølge Det Hvide Hus dækker aftalen kun gensidigt stop for angreb på olieraffinaderier, men Ukraine siger, at aftalen var ny for Kyiv, og Kreml afviste at bekræfte noget. Timer efter annonceringen ramte russiske styrker ukrainsk energiinfrastruktur, herunder TEC-5 i Kharkiv og et anlæg i Kyiv.
-
Kreml støtter Trumps krav om nyt ukrainsk lederskab – Kallas afviser valg under krig
Kreml tilsluttede sig præsident Donald Trumps opfordring til at udskifte Volodymyr Zelensky som Ukraines leder og begrundede det med Zelenskys påståede manglende politiske vilje til at afslutte krigen. EU's udenrigschef Kaja Kallas sagde 12. oktober foran et møde i EU's Udenrigsråd i Luxembourg, at valg i Ukraine ikke kan afholdes, mens krigen fortsætter, og at det internationale pres bør rettes mod Rusland. Samme dag erklærede Trump, at Ukraine og Rusland angiveligt havde indgået et øjeblikkeligt energivåbenstilbud, hvorefter Rusland ifølge Zelensky ramte energianligheter menl i Kharkiv og Kyiv.
-
NATO: Rusland tabte over 50.000 soldater i Ukraine i september
En højtstående NATO-militærkilde har over for Bloomberg anslået, at Ruslands personeltab i krigen mod Ukraine i september oversteg 50.000 – heraf op til 28.000 dræbte. Ukraines tab i samme periode vurderes til omkring 5.000, altså groft sagt en tiendedel. Kilden forklarede de høje russiske tab med, at russiske styrker fortsat sender soldater ind i "drabszoner" medangreb fra ukrainske droner, miner og artilleri. Tallet kunne ikke uafhængigt bekræftes af Bloomberg, og Kreml offentliggør ikke egne tabsdata.
-
Estland vil have EU-partnere til at øge hjælpen til Ukraine, så russiske olieraffinaderier kan ødelægges
Estlands premierminister Kristen Michal vil på det kommende EU-topmøde foreslå at øge den militære hjælp til Ukraine, så landet kan ødelægge russiske olieraffinaderier. Forslaget kommer som reaktion på en aftale mellem Donald Trump og Vladimir Putin om køb af 4,8 millioner tons russisk diesel. Michal kalder aftalen en stor fejl og siger, at indtægterne fra russisk olie og brændstof finansierer krigen mod Ukraine.
-
Tusk og Zelenskyj i telefonisk kontakt om ukrainsk forsvar og EU-møder
Polens premierminister Donald Tusk og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj talte telefonisk 11. oktober. Samtalen fokuserede på ukrainske forsvarsbehov, koordinering op på kommende EU-møder i Bruxelles og det påbudt, Tusk beskrev som en mere aggressiv russisk optræden.
-
Russisk luftangreb på Sloviansk ramte to beboelsesejendomme – syv sårede
Den 11. oktober kl. 09:45 gennemførte russiske styrker et luftangreb på byen Sloviansk i Donetsk-regionen ved hjælp af tre FAB-250-bomber. To beboelsesejendomme blev ramt, og en hel opgang i en fem-etagers bygning blev fuldstændigt ødelagt. Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyste, at der kan være personer fanget under ruinerne, og ukrainske myndigheder har åbnet en krigsforbryderundersøgelse.
-
Zelenskyj og Starmer aftalte bilateralt møde efter telefonopkald om sanktioner og energistop
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og den britiske premierminister Keir Starmer aftalte i en telefonsamtale at mødes ansigt til ansigt i de kommende dage. Samtalen fandt sted kort efter, at USA's præsident Donald Trump offentligt opfordrede Ukraine til at skifte ledelse, og efter en amerikansk-russisk aftale om leverancer af russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. Starmer gav udtryk for fuld solidaritet med Ukraine og understregede behovet for en øjeblikkelig energivåbenhvile og fortsatte britiske sanktioner mod Rusland.
-
Russisk angreb ramte energianlæg i Kyiv og udløste strømafbrydelser i flere bydele
Søndag den 11. oktober angreb russiske styrker et energianlæg i Kyiv med droner og missiler, hvilket forårsagede strømafbrydelser i dele af hovedstaden, beskadigede en højspændingsledning og sænkede vandtrykket på begge sider af byen. Bystyrets borgmester oplyser, at energiarbejdere arbejder på at genoprette forsyningen, mens Ukrenergo og DTEK opfordrer kunder med strøm til at begrænse brugen af kraftige apparater.
-
Mindst 23 dræbt i russisk luftangreb på beboelsesejendom i Zaporizhzhia
Den 10. oktober ramte russiske styrede luftbomber (KAB) en beboelsesejendom i Zaporizhzhia. Mindst 20 mennesker blev dræbt i selve angrebet, og myndighederne oplyste om aftenen og den følgende morgen, at dødstallet var steget til 23, herunder børn. Søndag den 11. oktober blev udråbt som sørgedag i byen.
-
MAGA-profiler beskylder Zelensky for bevidst at angribe russiske olieraffinaderier for at skade Trump
MAGA-konservative i det amerikanske informationslandskab fremfører den fortælling, at den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky bevidst fortsætter med at angribe russiske olieraffinaderier for at underminere den amerikanske præsident Donald Trump forud for midtvejsvalget 3. november og hjælpe Demokraterne. Ifølge ukrainske medier udbredes påstanden af bloggere, tv-værter og senatorer, mens en borgerlig lovforslag mod at ophæve sanktioner mod russisk olie er under forberedelse i Kongressen.
-
EU sender næste uge omkring 3 milliarder euro i militær støtte til Ukraine
Efter en telefonsamtale mellem præsident Volodymyr Zelenskyj og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen annoncerede Ukraine, at EU næste uge (12.–18. oktober) sender omkring 3 milliarder euro i ekstra militær støtte til Ukraine, øremærket droner og missiler. Zelenskyj rapporterede samtidig, at Rusland kort før samtalen havde ramt et kraftværk i Kyiv med en Shahed-drone, og at energiinfrastruktur i Kharkiv-regionen også blev ramt – angreb som han sagde fortsatte efter den amerikanske præsidents udtalelse om en energi-relateret våbenhvile.
-
Russland slog Kharkivs TEC-5 trods erklæret energivåbenhvile
Energiinstallationen TEC-5 i Kharkiv blev ramt om aftenen den 11. oktober, oplyste præsident Zelenskyj i sin aften-tale. Ifølge Zelenskyj angreb russerne med Shahed-droner og luftbomber i løbet af dagen, på trods af den energivåbenhvile, som USA's præsident Trump tidligere har erklært.
-
USA truer med at stoppe våbenprogram og efterretningsdeling for at presse Ukraine til at standse angreb på russisk energi
Ifølge Financial Times truer Trump-administrationen med at suspendere PURL-mekanismen, der forsyner Ukraine med amerikanske våben betalt af allierede, samt at standse dele af efterretningssamarbejdet, hvis ikke Kyiv stopper langtrækkende angreb på russisk energiinfrastruktur. Samme søndag annoncerede Trump på Truth Social et øjeblikkeligt »energifred«, som Kyiv og europæiske partnere siger, de ikke var blevet rådført om, og som Rusland ikke umiddelbart har efterlevet.
-
Zelenskyj: Ukraine klar til at stoppe angreb på russiske raffinaderier hvis Rusland stopper angreb på ukrainsk energi
Den 11. oktober sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine er klar til at indstille angreb mod russisk energiinfrastruktur, herunder olieraffinaderier, hvis Rusland omvendt stopper angreb på ukrainsk energi. Samme dag havde USA's præsident Donald Trump annonceret et øjeblikkeligt »energivåbenstilbud« mellem Ukraine og Rusland. Zelenskyj oplyste, at annonceringen kom som en overraskelse for ham, og at de ukrainske væbnede styrker har modtaget relevante ordrer. Samme dag rapporterede Zelenskyj om et russisk angreb på TEC-5 i Kharkiv samt en russisk strejke på en fem-etagers boligblok i Slovjansk.
-
Trump indgik telefonisk diesel-aftale med Putin og krævede, at Ukraine vælger ny præsident
Den 9. oktober fulgte et telefonopkald mellem Donald Trump og Vladimir Putin, hvor de to ledere ifølge Trump blev enige om levering af mellem 300.000 og 3 millioner tons russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. Efter opkaldet rettede Trump en offentlig kritik mod Volodymyr Zelenskyj og sagde, at det er "tid for Ukraine at vælge en ny præsident." Kreml ophævede sit eksportforbud mod diesel, mens det amerikanske finansministerium udstedte en generel licens gyldig til 7. april 2027. Zelenskyj kaldte beslutningen "svag" og en "gave til Putin", og forhandlinger mellem USA, Ukraine, Europa og NATO i Miami om deeskalation sluttede i utide. Repræsentant Brian Fitzpatrick meddelte, at han vil fremsætte et lovforslag om at blokere al import af russisk olie.