USA truer med at stoppe PURL-våbenprogram mod Ukraine for at få stoppet angreb på russisk energi
Ifølge Financial Times-kilder har Trump-administrationen i weekenden ringet til europæiske og ukrainske embedsmænd og truet med at standse våbenleverancer til Ukraine via PURL-programmet og stoppe deling af efterretninger, hvis ikke Kyiv stopper langtrækkende angreb på russisk energiinfrastruktur. Samme søndag meddelte Trump på sociale medier, at Ukraine og Rusland havde indgået et energisk våbenhvile – noget Kyiv siger, det ikke var orienteret om, og som Rusland tilsyneladende ikke overholdt.
Hovedpunkter
- Ifølge Financial Times truer USA med at stoppe våbenleverancer til Ukraine via PURL-programmet, hvis angreb på russiske olieraffinaderier fortsætter.
- Truslerne omfatter også at indstille delingen af efterretninger med Ukraine.
- Amerikanske embedsmænd ringede lørdag og søndag til europæiske hovedstæder og Kyiv; Det Hvide Hus ønskede ikke at be- eller afkræfte opkaldene.
- Søndag annoncerede Trump på sociale medier en 'energivåbenhvile' mellem Ukraine og Rusland, der skulle træde i kraft med det samme.
- Zelenskyj sagde, at Ukraine er klar til at stoppe angreb på russisk energi mod gensidighed, men at Rusland ikke er stoppet – bl.a. blev TEC-5 i Kharkiv ramt på dagen for annonceringen.
- Ifølge ukrainske kilder var ingen i Kyiv informeret om våbenhvilen; reparationshold arbejdede med at genoprette strøm og vand i Kyiv efter russiske angreb, der kom få minutter efter Trumps udmelding.
- PURL er et NATO-initiativ, hvor europæiske lande og Canada finansierer køb af amerikansk våben til Ukraine; USA bidrager selv ikke økonomisk til mekanismen.
Hvorfor det er vigtigt
Truslerne retter sig mod en central mekanisme, hvor europæiske allierede og Canada finansierer amerikanske våben til Ukraine, og kan derfor betyde en mærkbar reduktion af den vestlige militære støtte. Samtidig trues med at stoppe deling af efterretninger, som Ukraine er afhængig af til tidlig varsling om russiske angreb. Kampagnen falder sammen med Trumps ensidige udmelding om en energivåbenhvile, som Kyiv siger, det ikke kendte til, og som Rusland ikke syntes at overholde – hvilket rejser spørgsmål om en amerikansk-russisk tilnærmelse på bekostning af Ukraine.
Hvad der skete
Ifølge Financial Times, der citerer europæiske embedsmænd, har den amerikanske regering i weekenden (lørdag og søndag) ringet til embedsmænd i europæiske hovedstæder og Kyiv og lagt pres på for at få stoppet ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier. Budskabet indeholdt ifølge kilderne trusler om at indstille våbenleverancer via PURL-programmet og om at stoppe den amerikanske efterretningsdeling med Ukraine. Det Hvide Hus ville hverken be- eller afkræfte opkaldene. Blandt de kontaktede var Pavlo Palisa, som i den ene ukrainske kilde betegnes som vicechef for Ukraines præsidentkontor og i en anden som militær rådgiver for præsident Zelenskyj og tidligere chef for 93. mekaniserede brigade.
Samme søndag meddelte præsident Donald Trump på Truth Social, at Ukraine og Rusland havde indgået en energivåbenhvile med øjeblikkelig virkning. Kyiv reagerede overrasket: præsident Zelenskyj kaldte udmeldingen 'gode nyheder for alle', men understregede, at våbenhvilen skulle blive virkelighed, og at Rusland ikke var stoppet – herunder et angreb på TEC-5 i Kharkiv. En højtstående ukrainsk embedsmand tæt på Zelenskyj sagde til FT, at reparationshold i Kyiv arbejdede med at genoprette strøm og vand efter russiske angreb, der var sket få minutter efter Trumps udmelding, og at 'ingen havde hørt om en våbenhvile'. Zelenskyj gjorde det klart, at Ukraine er klar til at stoppe angreb på russisk energi mod gensidighed.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainsksprogede medier placerer historien om Trumps pres som et forsøg på at tvinge Kyiv til at opgive angreb på russisk energi, og de lægger vægt på kløften mellem den annoncerede energivåbenhvile og situationen på jorden. ZN.UA og ЛІГА.net LB.ua citerer Zelenskyj og en højtstående ukrainsk embedsmand for, at reparationshold i Kyiv arbejdede med at genoprette forsyninger efter russiske angreb, der kom minutter efter Trumps udmelding, og at ingen var orienteret om våbenhvilen. Ukrainske kilder giver desuden detaljeret kontekst om PURL, herunder at USA ikke selv bidrager økonomisk til mekanismen, og de placerer presset i række af Trumps seneste skridt mod Rusland – ophævelse af sanktioner mod russisk diesel og udtalelsen om, at Ukraine har brug for en ny præsident.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den internationale dækning, repræsenteret ved det engelsksprogede nyhedsbureau APA, formidler historien mere kortfattet som en amerikansk trussel om at stoppe våbenleverancer til Ukraine og giver færre detaljer om mekanismerne i PURL, truslen om stoppet efterretningsdeling eller den bredere sammenhæng med Trumps øvrige udtalelser.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om titlen på den ukrainske embedsmand Pavlo Palisa, som var blandt de kontaktede: ZN.UA betegner ham som vicechef for Ukraines præsidentkontor, mens ЛІГА.net LB.ua beskriver ham som militær rådgiver for præsident Zelenskyj og tidligere chef for 93. mekaniserede brigade.
Baggrund
PURL er et NATO-initiativ, hvor europæiske lande og Canada finansierer køb af amerikanskproducerede våben, som efterfølgende leveres til Ukraine; USA selv yder ikke økonomiske bidrag til mekanismen. I dagene op til de rapporterede opkald havde Trump offentligt hævdet at have indgået en aftale med Vladimir Putin om at ophæve sanktionerne mod russisk diesel og sagt, at Ukraine havde brug for en ny præsident, der kunne forhandle med Rusland. Zelenskyj har sagt, at Ukraine er villig til at stoppe angreb på russisk energi, hvis Rusland gensidigt stopper angreb på ukrainsk energi, men at Rusland er fortsat – herunder med et angreb på et kraftværk i Kharkiv samme dag som den annoncerede våbenhvile.