Volodymyr Zelenskyj
Volodymyr Zelenskyj er en ukrainsk politiker og tidligere skuespiller, der blev valgt til præsident i Ukraine i 2019. Inden han gik ind i politik, var han kendt som komiker og tv-producent, blandt andet gennem tv-serien "Folkets tjener", hvor han spillede en lærer, der bliver præsident. Siden Ruslands storskala-invasion af Ukraine i 2022 har han stået i spidsen for landets krigsledelse og er blevet Ukraines vigtigste internationale talsperson.
-
Tyrkiet vil mægle midlertidig våbenhvile i Sortehavet for at beskytte civile skibe
Tyrkiets faste repræsentant ved NATO, ambassadør Basat Öztürk, oplyser på Tyrkiet-EU-topmødet i Bruxelles, at Tyrkiet arbejder med både Ukraine og Rusland om en midlertidig, delvis våbenhvile i Sortehavet, der skal forhindre angreb på civile fragtskibe. Ifølge Öztürk rammes kommercielle skibe med civil last af begge sider, og han advarer om, at det kan udløse kriser i forsyningen af energi, fødevarer og gødning.
-
Zelensky bekræfter: USA har truet med at stoppe efterretningsdeling med Ukraine
Præsident Volodymyr Zelensky oplyste i et interview med NPR, at Trump-administrationen har advaret Ukraine om, at USA kan standse delingen af efterretninger, hvis Ukraine fortsætter med at angribe russiske olieraffinaderier. Advarslen blev ifølge Zelensky overbragt til hans generaler, ikke til ham personligt. Samtidig blev Kyiv ramt af ballistiske missiler om aftenen 12. og 13. oktober uden forudgående amerikansk advarsel, og SpaceX indførte hastighedsbegrænsninger på Starlink- og Starshield-terminaler brugt af det ukrainske militær. Trump sagde 13. oktober, at USA ikke har standset efterretningsdelingen, og EU-Kommissionen oplyste, at den ikke ser tegn på, at samarbejdet er stoppet.
-
Storbritannien fremskynder missilleverancer til Ukraine og indfører forbud mod russisk LNG
Under et besøg i London 14. oktober meddelte den britiske regering, at den fremskynder leveringen af lette flerformålsmissiler (LMM) til Ukraine for at imødegå russiske jetdrevne droner. Samtidig annonceredes en luftforsvarspakke til 45 mio. pund, hvoraf missiler for 10 mio. pund leveres hurtigere inden vinteren. Storbritannien gennemfører desuden fuldt ud forbuddet mod maritielle tjenester til russisk LNG-eksport og vil presse på for lignende restriktioner ved IMF-møder i Bangkok. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med premierminister Andy Burnham og kong Charles III.
-
SpaceX indførte hastighedsbegrænsning på Starlink-terminaler for ukrainske styrker
I natten mellem 13. og 14. oktober indførte SpaceX ensidigt og uden forudgående varsel en hastighedsbegrænsning på Starshield-terminaler – Starlinks militære version – som bruges af ukrainske styrker. Begrænsningen, der er sat til 100 mph (ca. 160 km/t), har medført afbrudte militære missioner, herunder droneoperationer på fronten. Ukrainske embedsmænd og kommentatorer har knyttet indgrebet til den politiske spænding mellem Kyiv og Washington.
-
Russland angreb Kyiv og Kharkiv med 39 ballistiske missiler og 128 droner – mindst 600.000 uden strøm
Om natten mellem 13. og 14. oktober 2025 iværksatte Rusland et massivt kombineret angreb på Ukraine med 39 ballistiske missiler og 128 angrebsdroner rettet mod energi- og kritisk infrastruktur i Kyiv, Kyiv oblast og Kharkiv. Mindst 600.000 mennesker blev efterladt uden strøm, og i Kyiv dræbte angrebene tre personer og sårede over 20, da TEC-4 og en boligblok i Desnianskyi-distriktet blev ramt. Angrebet skete dage efter præsident Trumps bebudede "energi-våbenhvile".
-
Russiske jetdroner rammer vestlige Ukraine og beskadiger rekordstort maleri i Lutsk
Russland har de seneste dage affyret flere dusin jetdrevne Geran-4-droner (reaktive Shahed) fra det besatte Krim mod vestlige Ukraine. Fire droner nåede Lviv efter omkring 820 km, og flere nåede Lutsk efter omkring 880 km. Den 13. oktober skød luftforsvaret to droner ned over Lviv-regionen, hvor faldende vragdele ødelagde huse i Muravane og Malekhiv og sårede tre personer. I Lutsk antændte dronenedfald taget på underholdningscentret Adrenalin City, der huser Korsaks Museum for Moderne Ukrainsk Kunst, og beskadigede en del af det over 2.000 m² store lærred "Cosmohonia", der satte ukrainsk rekord i 2024.
-
Det ukrainske parlament indkaldte Kyivs borgmester Klitsjko til høring om vinterforberedelsen
Verkhovna Rada stemte den 13. oktober for at indkalde Kyivs borgmester Vitalij Klitsjko til en redegørelse i parlamentet om hovedstadens beredskab til vinteren og opvarmningssæsonen. 151 parlamentsmedlemmer stemte for forslaget, som var fremsat af Maryana Bezuhla fra partiet Tjener Folket. Klitsjko afviste anklagerne om dårlig forberedelse som grundløse og sagde, at indkaldelsen er et forsøg på at fjerne ham fra posten og nedbryde lokalt selvstyre i Ukraine. Han fik fem minutter til sin tale uden spørgsmål fra parlamentsmedlemmer.
-
Russiske droner ramte Lviv-regionen: nedskudt drone styrtede ned på bolighus
Den 13. oktober ramte russiske styrker Lviv-regionen i det vestlige Ukraine med droner i de tidlige morgentimer. En nedskudt jetdrevet drone styrtede ned på et bolighus i landsbyen Muravane i Lviv-distriktet og udløste brande i beboelsesejendomme; ingen kom ifølge myndighederne til skade. Senere på dagen blev regionen ramt igen, og en drone faldt i landsbyen Malekhiv og beskadigede private boliger.
-
Rusland ramte Kyiv med ballistiske missiler: Energianlæg TEC-4 og boligblok i Desnianskyj-distriktet ramt
Om aftenen den 13. oktober affyrede russiske styrker ballistiske missiler mod Kyiv. Hovedmålet var TEC-4 (CHPP-4), et af byens centrale energianlæg, der også blev ramt. En ni-etagers boligblok i Desnianskyj-distriktet blev ramt og brød i brand. Ifølge præsident Zelensky og hans rådgiver Dmytro Lytvyn modtog Ukraine intet forhåndsvarsel fra partnere via de normale efterretningskanaler, og ukrainske luftforsvarssystemer opdagede først missilerne, da de nærmede sig Kyiv. Mindst tre personer blev dræbt og adskillige kvæstet i det samlede natteangreb.
-
Ukrainske angreb ramte tre Yandex-datacentre i Rusland og fik bot-trafikken til at styrtdykke
Mellem 8. og 11. oktober 2026 ramte Ukraine tre store Yandex-datacentre i Sasovo, Kaluga og Vladimir. Angrebene forårsagede alvorlige forstyrrelser på Yandex' cloudtjenester og en række russiske forbruger-, logistik- og betalingssystemer. Ifølge Cloudflare Radar faldt den automatiserede bot-trafik fra Yandex' netværk dramatisk, og ukrainske analytikere peger på, at det kortvarigt svækkede russiske propagandanetværk.
-
Zelenskyj: Ukraine klar til at møde amerikanske forhandlere i de kommende dage
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj oplyser, at Ukraine er klar til at møde amerikanske forhandlere i de kommende dage, og at han har viderebragt forslaget til Donald Trumps udsendte Steve Witkoff og Jared Kushner. Ifølge Zelenskyj fortsætter ukrainske og amerikanske teams forhandlinger om veje til fred, og Ukraine bakker en amerikansk-foreslået energivåbenhvile, der også skal omfatte Rusland.
-
Generalstaben: 206 kampe den 13. oktober, 1.390 russiske tab på én dag
Ukraines generalstab rapporterede 203 kampe på fronten den 12. oktober og 206 kampe siden starten af 13. oktober 2026. Pokrovsk-retningen forblev det mest aktive frontafsnit. Russiske tab det seneste døgn blev opgjort til 1.390 personer, hvormed de samlede russiske tab siden 24. februar 2022 nåede omkring 1.555.700 ifølge generalstaben. Det oplyses også om luftangreb, guidede bomber, kamikaze-droner og beskydning af bosættelser i Sumy og Tjernihiv oblast.
-
EU's betaling til Rusland for fossile brændstoffer langt under Trumps tal ifølge EU-kilde
Ifølge en EU-kilde har EU-landene siden marts 2022 betalt Rusland omkring 197 milliarder euro – svarende til cirka 209 milliarder dollar – for fossile brændstoffer frem til juli 2026. Det modsiger den amerikanske præsident Donald Trumps påstand på sociale medier om, at EU har betalt 250 milliarder dollar for russiske energiressourcer. Oplysningerne kommer samtidig med, at Trump har annonceret en aftale med Vladimir Putin om russisk diesel til det amerikanske og det globale marked, hvilket Volodymyr Zelensky har kritiseret som "uretfærdigt og uærligt".
-
Syrskyj bryder tavsheden: Interview om krigen, Kursk-operationen og konflikten med Fedorov
Den tidligere ukrainske generalstabschef Oleksandr Syrskyj gav sit første store interview siden sin afskedigelse i juli til BBC. Han forsvarede Kursk-operationen, redegjorde for sine uenigheder med den daværende forsvarsminister Mykhailo Fedorov om våbenindkøb og afviste at have stillet nogen ultimatum.
-
USA og Europa arbejder på firepunkts fredsplan for Ukraine efter skelsættende møde i Florida
Den 9. oktober holdt USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner et seks timer langt møde i Florida med en ukrainsk delegation og repræsentanter for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, EU og NATO. Samme dag annoncerede præsident Trump en aftale med Vladimir Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og globale marked, mens USA pressede Ukraine til at stoppe angrebene på russiske raffinaderier. Mødet i Miami sluttede før tid, og The Washington Post offentliggjorde en firepunkts fredsplan, som Ukraines præsidentkontor afviste som 'pæn PR' fra den amerikanske side.
-
Droneangreb på to handelsskibe ud for Bulgariens kyst – et synker
I løbet af natten mellem 12. og 13. oktober angreb droner to handelsskibe i det sorte hav nær den bulgarske kyst. Det maltesisk-flagede CHELSEA 3, der er registreret i Odessa og ejet af ukrainere, blev ramt af tre droner omkæstas 33 kilometer fra byen Byala, og alle 15 besætningsmedlemmer – syv ukrainere og otte aserbajdsjanere – blev bragt til Varna. Et andet skib sank omkæstas 31 kilometer fra landsbyen Krapets; tidligere meldinger talte om én reddet, mens senere officielle bulgarske oplysninger nævner fem reddede og 11 savnede. Bulgars premierminister Rumjan Radev har indkaldt Ruslands ambassadør og bedt EU og NATO om hjælp til at opklare angrebene.
-
EU åbner to nye forhandlingsklynger med Ukraine efter lov om minoritetsrettigheder
Den 13. oktober åbnede EU officielt forhandlingsklynge 2 (Indre Marked) og klynge 3 (Konkurrenceevne og inklusiv vækst) i Ukraines EU-tiltrædelsesforhandlinger. Det skete på den fjerde mellemstatslige konference i Luxembourg, dagen efter at det ukrainske parlament vedtog og præsident Zelensky underskrev en lov, der beskytter uddannelsesrettighederne for nationale mindretal og oprindelige folk, hvis sprog er officielle EU-sprog. Loven blev vel modtaget af Ungarn, som siden 2023 havde blokeret Ukraines fremskridt i denne sag, og af Rumænien.
-
Petraeus i Warszawa: Ukraine er fremtidens krigs laboratorium – NATO mangler reformer
Den tidligere CIA-chef, general David Petraeus, sagde ved Warszawa Sikkerhedsforum, at krigen i Ukraine er det virkelige laboratorium for fremtidens krigsførelse. Ifølge ham har ingen NATO- eller vestlig stat endnu formuleret det nye krigsbegreb, der kræves for den nødvendige institutionelle militære transformation.
-
Tidligere USA-udsending Keith Kellogg: Ukraine bør have frihed til at slå mod mål i Rusland
På sidelinjen af Warszawa-sikkerhedsforumet sagde den tidligere særlige USA-udsending for Ukraine, Keith Kellogg, at Ukraine skal have frihed til at angribe mål på russisk territorium – herunder olieraffinaderier. Udtalelsen står i direkte kontrast til præsident Donald Trumps krav om, at Kyiv stopper luftangrebene mod russisk energiinfrastruktur.
-
Ukrainsk efterretningstjeneste offentliggør detaljer om russisk Kinzhal-missil og 58 producentvirksomheder
Ukraines militære efterretningstjeneste (HUR) har offentliggjort en interaktiv 3D-model samt oplysninger om komponenter, produktionssamarbejde og egenskaber ved det russiske aerobalistiske missil Kh-47M2 'Kinzhal' på portalen War&Sanctions. Materialet nævner 58 russiske virksomheder i produktionskæden, hvoraf 22 ikke er omfattet af sanktioner fra nogen land i sanktionskoalitionen. Ifølge HUR har Rusland i 2026 skåret kraftigt ned på statens forsvarsordrer for Kinzhal og omdirigeret kapacitet til Iskander-M.