Estland vil have EU-partnere til at øge hjælpen til Ukraine, så russiske olieraffinaderier kan ødelægges
Estlands premierminister Kristen Michal vil på det kommende EU-topmøde foreslå at øge den militære hjælp til Ukraine, så landet kan ødelægge russiske olieraffinaderier. Forslaget kommer som reaktion på en aftale mellem Donald Trump og Vladimir Putin om køb af 4,8 millioner tons russisk diesel. Michal kalder aftalen en stor fejl og siger, at indtægterne fra russisk olie og brændstof finansierer krigen mod Ukraine.
Hovedpunkter
- Den estiske premierminister vil på det kommende EU-topmøde foreslå en hurtig forøgelse af hjælpen til Ukraine for at ødelægge russiske olieraffinaderier.
- Kristen Michal kaldte Trump-Putin-aftalen en stor fejl og sagde, at aftaler med diktatorer er en vej til helvede.
- 9. oktober blev Trump og Putin enige om levering af 4,8 millioner tons russisk diesel, og den amerikanske finansministeriet offentliggjorde en licens til handel med diesel fra Rusland gældende til 7. april 2027.
- Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj foreslog en gensidig aftale: Ukraine stopper angreb på russiske raffinaderier, hvis Rusland stopper angreb på ukrainsk energiinfrastruktur.
- EU's udenrigschef Kaja Kallas oplyste 10. oktober, at EU vil vedtage den største sanktionspakke mod Rusland siden krigens start.
- Tyskland oplyser, at det vil fastholde sanktionerne mod Rusland.
Hvorfor det er vigtigt
Estland forsøger at samle EU-partnere om at øge den militære hjælp til Ukraine på et tidspunkt, hvor USA's politik over for russisk energi er under forandring. Forslaget binder direkte øget vestlig hjælp til angreb på russisk olieinfrastruktur og skærper dermed debatten om, hvordan Ruslands krigsfinansiering kan svækkes. Det sker som direkte svar på den amerikansk-russiske dieselaftale, som estiske ledere siger vil finansiere Ruslands krig yderligere.
Hvad der skete
Estlands premierminister Kristen Michal meddelte, at han på det kommende EU-topmøde vil foreslå, at Estland og dets partnere hurtigt øger hjælpen til Ukraine, så landet kan ødelægge russiske olieraffinaderier. Forslaget er en reaktion på, at USA og Rusland 9. oktober blev enige om levering af 4,8 millioner tons russisk diesel, og at den amerikanske finansministeriet offentliggjorde en licens for handel med diesel fra Rusland gældende til 7. april 2027. Michal kaldte aftalen en stor fejl og sagde, at aftaler med diktatorer er en vej til helvede, og at penge fra salg af gas og brændstof dræber uskyldige. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj foreslog som modsvar en gensidig aftale: Ukraine stopper angreb på russiske raffinaderier, hvis Rusland stopper ødelæggelsen af ukrainsk energiinfrastruktur. EU's udenrigschef Kaja Kallas oplyste 10. oktober, at EU vil vedtage sin største sanktionspakke mod Rusland siden krigens start, og Tyskland oplyser, at det vil fastholde sanktionerne.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske kilder, Liga.net og ZN.UA, fremstiller Estlands udspil som et direkte svar på den amerikansk-russiske dieselaftale og sætter fokus på Moskous rolle snarere end Washingtons. De understreger det konkrete militære formål med en eventuel øget hjælp: at gøre russiske olieraffinaderier til ruiner og dermed svække Ruslands evne til at finansiere krigen.
Baggrund
Grundlaget for Estlands reaktion er en aftale fra 9. oktober mellem USA og Rusland om 4,8 millioner tons russisk diesel samt en amerikansk licens til handel med russisk diesel gældende til 7. april 2027. Rapporter tyder på, at amerikanske diplomater har presset Ukraine til at reducere eller stoppe droneangreb mod russiske olieraffinaderier. EU's udenrigschef Kaja Kallas sagde 10. oktober, at EU vil vedtage sin største sanktonspakke mod Rusland siden krigens start, Tyskland har sagt, at det vil fastholde sanktionerne, og en republikansk kongresmedlem har bebudet et tværpolitisk lovforslag om at blokere køb af russisk olie.