Udgivet · Opdateret

Ukraine vedtager lov om mindretalsundervisning og baner vej for to nye EU-klynger

Det ukrainske parlament (Verkhovna Rada) vedtog mandag den 12. oktober lovforslag nr. 16119 om undervisning på nationale mindretalssprog. Lovgivningen opfylder Ungarns krav for at ophæve sin månedlange blokering af åbningen af klynge 2 ("Indre marked") og klynge 3 ("Konkurrenceevne og inklusiv vækst") i Ukraines EU-tiltrædelsesforhandlinger. EU's Komité af Faste Repræsentanter (Coreper) var klar til at godkende EU's forhandlingspositioner samme dag, og en mellemstatslig konference Ukraine-EU er planlagt til 13. oktober.

Hovedpunkter

  • Verkhovna Rada vedtog 12. oktober lovforslag nr. 16119 om undervisning på nationale mindretalssprog og oprindelige folks sprog i Ukraine
  • 273 deputerede stemte for i førstebehandlingen, 266 stemte for i den endelige afstemning
  • Loven sikrer retten for børn fra mindretal og oprindelige folk med officielle EU-sprog til undervisning på modersmålet ved siden af statens sprog
  • Ungarns udenrigsminister Anita Orbán bekræftede, at vedtagelsen opfylder betingelsen for at åbne klynge 2 og 3
  • EU's Coreper var 12. oktober klar til at godkende EU's forhandlingspositioner for klynge 2 ("Indre marked") og klynge 3 ("Konkurrenceevne og inklusiv vækst")
  • En mellemstatslig konference Ukraine-EU er planlagt til 13. oktober for officielt at åbne de to klynger
  • Loven omfatter ikke russisk, og ukrainsk forbliver undervisningsprocessens statussprog ifølge formanden for uddannelsesudvalget Serhiy Babak

Hvorfor det er vigtigt

Vedtagelsen rydder Ungarns mange måneder lange veto mod at åbne to nye EU-tiltrædelsesforhandlingsklynger for Ukraine og bringer landet et konkret skridt nærmere EU-medlemskab. Efter afstemningen var EU's Coreper klar til at godkende EU's forhandlingspositioner, og en mellemstatslig konference var planlagt til 13. oktober for officielt at åbne klynge 2 og 3. Loven giver samtidig udvidede rettigheder til undervisning på nationale mindretalssprog og oprindelige folks sprog, hvis sprog er officielle EU-sprog, mens ukrainsk bevarer sin status som undervisningsprocessens sprog.

Hvad der skete

Den 12. oktober vedtog Verkhovna Rada lovforslag nr. 16119 om undervisning på nationale mindretalssprog og oprindelige folks sprog i Ukraine. 273 deputerede stemte for i førstebehandlingen (som grundlag), og 266 stemte for i den endelige afstemning. Loven blev straks beordret underskrevet uden forsinkelse af formanden for Verkhovna Rada og sendt til præsidenten for underskrift. Forfatterne til lovforslaget omfatter formanden for Verkhovna Rada Ruslan Stefanchuk, hans stedfortrædere Oleksandr Kornienko og Olena Kondratiuk samt deputerede Serhiy Babak og Mykyta Poturayev. Den 6. oktober havde det parlamentariske udvalg for uddannelse, videnskab og innovation anbefalet Rada at vedtage lovforslaget både som grundlag og i sin helhed.

Loven sikrer retten for børn fra nationale mindretal og oprindelige folk i Ukraine, hvis sprog er officielle EU-sprog, til at modtage undervisning på deres modersmål ved siden af statens sprog. Den indfører begrebet almene sekundære undervisningsinstitutioner med status som mindretalsinstitution, hvilket kan tildeles, hvis mere end 50 % af eleverne modtager undervisning på mindretallets sprog. Loven beskytter mindretalsskoler mod lukning eller omorganisering uden koordinering med Uddannelsesministeriet. Den gælder ikke russisk, og ifølge formanden for uddannelsesudvalget Serhiy Babak forbliver ukrainsk undervisningsprocessens statussprog.

Samme dag holdt Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha forhandlinger med sin ungarske kollega Anita Orbán i Luxembourg. Ifølge rapporteringen drøftede ministrene bilaterale og europæiske dagsordensspørgsmål, og Sybiha oplyste sin ungarske kollega om Ruslands intensivering af angreb på Kyiv og andre fredelige byer samt den kommende EU-topmødeagenda. EU's Komité af Faste Repræsentanter (Coreper) var 12. oktober parat til at godkende EU's forhandlingspositioner for åbningen af klynge 2 og 3. Projekterne til EU's fælles positioner vedrørende forhandlinger med Ukraine om klynge 2 og 3 har været klar siden fredag den 9. oktober.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier beskriver vedtagelsen af loven som en vigtig milepæl på Ukraines europæiske integrationsvej og fremhæver det tætte diplomatiske samarbejde mellem udenrigsminister Andrij Sybiha og hans ungarske kollega Anita Orbán. Der lægges vægt på afstemningsresultaterne (273 for i princippet, 266 for i den endelige afstemning), lovforslagets forfattere og den øjeblikkelige anmodning om underskrift. Ukrainske kilder understreger, at ukrainsk fortsat er undervisningsprocessens statussprog, og at russisk ikke er omfattet af de nye regler. Rapporteringen nævner også EU-kommissær for udvidelse Marta Kos' karakteristik af Ukraines fremskridt som "imponerende" trods krigen samt Sybihas bredere rammesætning af samtalerne i forhold til krig, fred og konfrontation med aggressoren.

Baggrund

Ukraine indledte officielt tiltrædelsesforhandlinger med EU i juni 2024. Forhandlingerne dækker 35 kapitler, der er samlet i seks tematiske klynger. Den 15. juni åbnede Ukraine og EU den første forhandlingsklynge, "Fundamentals", der dækker retsstat, demokratiske institutioner og reform af den offentlige forvaltning; "External Relations" ("Eksterne forbindelser") blev også åbnet senere. Ungarn havde blokeret åbningen af klynge 2 og 3 i flere måneder med henvisning til behovet for stærkere garantier for den ungarske mindretals uddannelsesrettigheder i Ukraine. I foråret 2025 blev Ukraine og Ungarn enige om at afholde regelmæssige konsultationer om mindretalsspørgsmål, og i maj-juni blev en bilateral aftale om en uddannelseslov koordineret. Den 7. oktober ophævede Ungarn den mange måneder lange blokering af Ukraines videre fremskridt på klynge 2 og 3, hvilket banede vejen for Radas afstemning og Corepers behandling. Den ungarske premierminister Péter Magyar havde tidligere oplyst, at den ukrainske regering havde forpligtet sig til at gennemføre foranstaltninger, der giver "betydeligt bredere" uddannelsesmæssige, kulturelle, sproglige og politiske rettigheder for ungarere i Zakarpattja.