Andrij Sybiha
Andrij Sybiha er en ukrainsk diplomat, der fungerer som Ukraines udenrigsminister. Inden sin udnævnelse i september 2024 bestred han ledende stillinger i Ukraines udenrigsministerium.
-
Zelenskyj: Ukraine klar til at stoppe angreb på russiske raffinaderier hvis Rusland stopper angreb på ukrainsk energi
Den 11. oktober sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine er klar til at indstille angreb mod russisk energiinfrastruktur, herunder olieraffinaderier, hvis Rusland omvendt stopper angreb på ukrainsk energi. Samme dag havde USA's præsident Donald Trump annonceret et øjeblikkeligt »energivåbenstilbud« mellem Ukraine og Rusland. Zelenskyj oplyste, at annonceringen kom som en overraskelse for ham, og at de ukrainske væbnede styrker har modtaget relevante ordrer. Samme dag rapporterede Zelenskyj om et russisk angreb på TEC-5 i Kharkiv samt en russisk strejke på en fem-etagers boligblok i Slovjansk.
-
Trump kræver nyt lederskab i Ukraine dagen efter russisk diesel-aftale
Den 10. oktober opfordrede den amerikanske præsident Donald Trump Ukraine til at vælge en ny præsident, der kan forhandle en aftale om at afslutte krigen med Rusland. Udtalelsen kom dagen efter, at Trump havde offentliggjort en aftale med Vladimir Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og det globale marked og en lempelse af de relaterede sanktioner. Ukraines præsident Volodymyr Zelensky kritiserede skarpt aftalen, og udenrigsminister Andriy Sybiha svarede, at det kun er det ukrainske folk, der kan afgøre, hvem der skal lede landet.
-
Ukraine modtager F-16-ammunition fra Finland i de kommende dage
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky oplyste lørdag den 10. oktober, at Ukraine vil modtage ammunition til F-16-kampfly fra Finland i de kommende dage. Det skete efter en telefonsamtale med Finlands præsident Alexander Stubb. Ifølge Zelensky er F-16-ammunitionen afgørende for at nedskyde jetdrevne Shahed-droner.
-
Ukrainsk delegation rejser til USA for forhandlinger mens Rubio taler om "strategisk dødvande"
En ukrainsk delegation skal 9.–10. oktober rejse til USA til to dages forhandlinger med den amerikanske side, herunder særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner. Samme dag sagde USA's udenrigsminister Marco Rubio i et interview med det græske medie Kathimerini, at en diplomatisk afslutning på krigen i Ukraine er "uopnåelig", fordi krigen er i et "strategisk dødvande", og at Rusland kræver fuld kontrol over Donbas, hvilket Ukraine afviser. Præsident Volodymyr Zelensky afviste under et besøg i Pryluky rubioens dødvande-beskrivelse og opfordrede i stedet Washington til at lukke Ruslands økonomi og lægge mere pres på Moskva.
-
Sydkorea tilbagekalder ambassadør fra Ukraine i diplomatisk strid om nordkoreanske krigsfanger
Sydkorea meddelte 8. oktober, at landets ambassadør i Ukraine, Park Hee-chang, tilbagekaldes efter en diplomatisk strid udløst af den ukrainske præsidents afsløring under FN's Generalforsamling af, at Ukraine havde overdraget to nordkoreanske krigsfanger til Seoul. Sydkorea beskylder Ukraine for at have brudt en fortrolighedsaftale og kræver en officiel undskyldning; Ukraine benægter, at en sådan aftale fandtes, og hævder, at minister Andrij Sybiha kun udtrykte beklagelse. Parallelt afviste Sydkoreas præsidentkontor ukrainske beskyldninger, støttet af The Guardian, om at over 176.000 ton brændstof var blevet sendt til Rusland på sanktionerede tankskibe.
-
Baltiske lande vil have EU til at forbyde transit af russisk korn
Litauen, Letland og Estland har i et fælles brev til EU-ledelsen opfordret til at forbyde transit af russisk korn gennem EU's territorium og til at tilføje russiske landbrugsoligarker til sanktionslisten. Litauens premierminister Mindaugas Sinkevičius meddelte samtidig, at han har givet ordre til at skærpe kontrollen med korns oprindelse i transit gennem Litauen.
-
Rusland gennemførte et af krigens største natangreb på Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og droner
Den 6.–7. oktober 2025 affyrede Rusland et stort kombineret luftangreb mod Ukraine med ballistiske missiler, krydsermissiler og 130 droner. Hovedangrebet rettede sig mod Kyiv, Kharkiv, Poltava og Dnipropetrovsk oblast, og en fem-etagers boligblok i Prylukly blev ødelagt. Mindst 11 civile blev dræbt ifølge præsident Zelensky; senere rapporter satte dødstallet højere. Ukrainsk luftforsvar opgjorde kl. 09:00, at 161 mål var skudt ned eller undertrykt, herunder 5 ballistiske missiler, 39 krydsermissiler og 117 droner.
-
EU's ambassadører blev enige om ny stort sanktionspakke mod Rusland – formel godkendelse 12. oktober
EU-landenes ambassadører blev den 7. oktober enige om at føje 743 personer og 826 virksomheder tilknyttet Ruslands militærindustrielle kompleks til EU's sanktionsliste. Samtidig vedtog de sanktioner mod 77 personer «valgt» til den russiske statsduma fra besatte ukrainske territorier samt en forlængelse af sanktionsregimet for spredning og brug af kemiske våben. Pakken, der beskrives som den største personalesanktionspakke mod Rusland til dato, skal formelt godkendes på EU's udenrigsrådsmøde den 12. oktober i Luxembourg.
-
Ungarn ophæver blokering: EU’s COELA godkender screening for klynge 2 og 3 for Ukraine
Den 7. oktober blev EU’s arbejdsgruppe for udvidelse, COELA, enige om screeningresultaterne for klynge 2 ("Indre marked") og klynge 3 ("Konkurrenceevne og inklusiv vækst") i Ukraines EU-tiltrædelsesforhandlinger. Samme dag godkendte ambassadørerne i Coreper at sende breve til Ukraine og Moldova om at fremsende deres forhandlingspositioner. Ungarn ophævede dermed den blokering, der siden sommeren har forhindret Ukraine i at bevæge sig videre i processen, hvilket baner vej for en mulig mellemstatslig konference 13. oktober, der formelt kan åbne de to klynger.
-
Droneangreb på to handelsskibe i Bulgariens økonomiske zone – et skib sank
Den 6. oktober blev to handelsskibe ramt af droner i Bulgariens eksklusive økonomiske zone i Sortehavet. Det togo-flaggede ALFA WATAN sank, mens 18 besætningsmedlemmer fra det palau-flaggede ABLE, som var sat i brand, blev evakueret til den bulgarske færge DIOSCURIA. Bulgarske myndigheder iværksatte en redningsaktion, og premierminister Rumen Radev indkaldte til et hastemøde. Ukraines præsident Volodymyr Zelensky sagde, at Rusland stod bag angrebet ved hjælp af en kombination af sø- og luftdroner.
-
Kyiv-datacenter "Omega Telecom" lukker efter russisk angreb
Kyiv-datacenteret "Omega Telecom" er ophørt med at fungere efter et russisk angreb, oplyste virksomheden omkring midnat den 6. oktober i et opslag på Facebook. Ifølge virksomheden er det kun Kyiv-afdelingen, der lukker ned; specialister arbejder på at genskabe forbindelser via reservelokationer. Lukningen er den seneste i en række russiske angreb på ukrainske data- og teleinfrastrukturanlæg i slutningen af september og begyndelsen af oktober.
-
EU kan åbne to nye forhandlingsklynger for Ukraine og Moldova allerede næste uge
EU's kommissær for udvidelse, Marta Kos, oplyste 5. oktober, at EU kan åbne de næste to forhandlingsklynger om EU-tiltrædelse for Ukraine og Moldova allerede næste uge under en intergovernmental konference i Luxembourg. Åbningen er betinget af, at den ukrainske Verkhovna Rada vedtager et lovforslag om uddannelse på nationale mindretalssprog, som Ungarn har krævet.
-
Zelensky og Macron drøftede telefonisk droneforsvar, nyt våbenpakke og pilottræning på Rafale
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky og Frankrigs præsident Emmanuel Macron talte sammen pr. telefon mandag den 5. oktober. Efter samtalen meddelte Zelensky, at ukrainske piloter snart begynder træningen på franske Rafale-jagerfly i Frankrig. De drøftede desuden en ny fransk forsvarspakke, støtte til at opfange dronet, lokalisering af produktionen af franske missiler og bomber samt samarbejdet om FREYJA-systemet. Macron fordømte Ruslands intensivering af angreb på ukrainsk civil infrastruktur.
-
Tysklands Merz besøgte Kyiv og annoncerede hjælpepakke til Ukraine for over 1,3 milliarder euro
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz gennemførte 4. oktober et uanmeldt solidaritetsbesøg i Kyiv, hvor han sammen med præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede en samlet støttepakke fra Tyskland til Ukraine på mere end 1,3 milliarder euro. Pakken indeholder omkring 1 milliard euro til militær støtte – herunder fælles produktion af interceptordroner mod russiske "Shahed"-droner – og cirka 350 millioner euro til energisektoren inden vinteren. Under besøget blev der underskrevet 15 aftaler og dokumenter til en samlet værdi af over 8,5 milliarder euro, og Merz opfordrede offentligt Putin til at stoppe angrebene og vise vilje til forhandlinger.
-
Sydkoreas præsident truer Ukraine med "yderligere skridt" over afsløring af nordkoreanske krigsfanger
Sydkoreas præsident Lee Jae Myung har på X truet med uspecificerede "yderligere skridt", hvis ikke Ukraine offentligt undskylder, at præsident Zelenskyj under FN's Generalforsamling afslørede, at Ukraine havde overført to nordkoreanske krigsfanger til Sydkorea. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha har kaldt striden et "diplomatisk misforståelse" og sagt, at Kyiv arbejder på at løse den. Parterne er uenige om, hvorvidt der overhovedet fandtes en fortrolighedsaftale om overførslen.
-
Rusland ramte Kijevs Sydbro gentagne gange med droner – transportkaos og et drab i Darnytskyj
I dagene 1.–2. oktober 2026 ramte russiske droner gentagne gange Sydbroen (Pivdennyj) i Kijev, herunder et fjerde hit omkring kl. 05:00 den 2. oktober og et femte hit samme aften. Broen blev lukket helt i begge retninger, og der blev indført restriktioner på Paton- og Metrobroen, hvilket udløste omfattende trafikpropper og en transportkollaps i hovedstaden. En 25-etagers boligblok i Darnytskyj-distriktet blev ramt, hvor én person blev dræbt og to såret. Kijevs Forsvarsråd vedtog nye regler, der lukker alle broer under luftalarm.
-
Tyrkiet og FN mægler nye sorthavsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland
Tyrkiet og FN organiserer nye forhandlinger mellem Rusland og Ukraine om en våbenhvile i Sortehavet for at beskytte korneksporten. Møderne er planlagt til begyndelsen af oktober og skal ifølge Bloomberg finde sted i Ukraine og Rusland med den schweiziske NGO Center for Humanitarian Dialogue som mægler. Initiativet blev lanceret i september 2025 og har til formål at genskabe rammerne fra kornaftalen i 2022, men Moskva afviser angiveligt alle forslag og kræver sanctionslettelser og militære indrømmelser fra Ukraine.
-
Russiske droner ramte Kyivs Sydbro tre gange – metro og busser indstillet
Den 1. oktober 2026 blev Kyivs Pivdennyi-bro (Sydbroen) over Dnipro ramt af to russiske droner nær broens støttekonstruktion i løbet af dagen og igen af en drone på kørebanen om aftenen. Københavns borgmester Vitalij Klitjko rapporterede om hændelserne. Mens et metro-tog krydsede broen under formiddagsangrebet, blev støv blæst ind i vognen via ventilationen, men ingen passagerer eller føreren kom til skade, og togets glas og struktur var ubeskadiget. Metro- og bustrafikken over broen blev indstillet; busterne vendte tilbage ved 14:30-tiden efter et tjek, der ikke fandt kritiske skader, men metrodriften blev ikke genoptaget, og broen blev igen lukket efter aftenangrebet.
-
Rusland lancerede stort kombineret angreb på Kyiv og Kyiv-regionen – barn dræbt, energiforsyning ramt
Den 30. september gennemførte Rusland et stort kombineret missil- og droneangreb mod Kyiv og Kyiv-regionen, der dræbte mindst tre personer i Kyiv og et barn i Vyshhorod. Ifølge ukrainske myndigheder var energiforsyningen i hovedstaden hovedmålet, og statsminister Serhij Koretskyj kaldte det det største kombinerede angreb på energisektoren siden slutningen af sidste fyringssæson. Der blev indført nødstrømsafbrydelser i Kyiv, og DTEK fik genetableret strømmen til 8.000 husstande.
-
Estland: brand på Milrem Robotics-bygning var russisk sabotage bestilt af specialtjenester
Estlands sikkerhedspoliti (Kapo) har konkluderet, at branden i Milrem Robotics' bygning i Tallinn natten til 15. august var en forudplanlagt sabotage bestilt af russiske specialtjenester. Tre lettiske mistænkte er tilbageholdt, og 29. september indkaldte Estland Ruslands chargé d'affaires. Milrem Robotics leverer ubemandede THeMIS-køretøjer til Ukraines væbnede styrker i samarbejde med EU-lande.