Sydkoreas præsident truer Ukraine med "yderligere skridt" over afsløring af nordkoreanske krigsfanger

Hvorfor det er vigtigt

Striden skaber en offentlig kløft mellem Sydkorea, en vigtig sympatisk partner for Ukraine, og Kyiv på et følsomt tidspunkt i krigen. Den handler om håndteringen af nordkoreanske kombattanter, der er taget til fange i Ukraine, og binder dermed krigen i Ukraine direkte til sikkerheden på den koreanske halvø. Sydkorea fastholder en mangeårig politik om ikke at levere dødelige våben til lande i aktiv krig, og uoverensstemmelsen kan påvirke rækkevidden af det fremtidige samarbejde mellem Seoul og Kyiv. Parterne beskylder desuden hinanden for at misfortolke kendsgerningerne, hvilket gør diplomatisk deeskalering mere kompliceret.

Hvad der skete

Sydkoreas præsident Lee Jae Myung skrev 2. oktober på X, at han vil tage uspecificerede "yderligere skridt", hvis ikke Ukraine offentligt undskylder afsløringen af, at to nordkoreanske krigsfanger var blevet overført til Sydkorea. Han anklagede Kyiv for at "forsøge at provokere en krig på den koreanske halvø" og sagde, at sagen handler om "det koreanske folks og nationens værdighed".

Afsløringen blev foretaget af præsident Volodymyr Zelenskyj under hans tale til FN's Generalforsamling 23. september. Ifølge Sydkoreas præsidentkontor var det Ukraine selv, der bad om, at overførslen blev holdt hemmelig – blandt andet for at beskytte de nordkoreanske soldaters familier og for at undgå kritik i Ukraine af, at man havde opgivet en mulighed for at bytte soldaterne tilbage for ukrainske krigsfanger. Zelenskyjs kontor og præsidentens kommunikationsrådgiver Dmytro Lytvyn har afvist, at en sådan aftale overhovedet fandtes.

Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte sagen et "diplomatisk misforståelse" 1. oktober og sagde, at Kyiv arbejder på at løse den. Lee afviste denne karakteristik og sagde, at sagen går dybere end et misforståelse. I Sydkorea har Lee desuden været udsat for intern politisk kritik, hvor oppositionen har beskyldt ham for at dække over overførslen for at imødekomme Pyongyang.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier har fremhævet udenrigsminister Andrij Sybihas karakterisering af episoden som et "diplomatisk misforståelse" og hans forsikring om, at Kyiv "arbejder" på at løse den. Flere stykker giver bredere baggrund: de to nordkoreanske soldaters udtalte ønske om at komme til Sydkorea, konteksten med nordkoreanere udstationeret ved siden af russiske styrker og Sydkoreas politik om ikke at levere dødelige våben. Zelenskyjs kontors benægtelse af enhver fortrolighedsaftale er også fremtrædende. Overordnet fremstilles striden som en uheldig men afgrænset diplomatisk forhindring.

Sådan beskriver internationale kilder det

Ikke-ukrainske medier har sat fokus på præsident Lee Jae Myungs trussel om "yderligere skridt", hans anklage om, at Kyiv "forsøger at provokere en krig på den koreanske halvø", og hans rammesætning af sagen som et spørgsmål om "det koreanske folks og nationens værdighed". Den internationale dækning giver desuden betydelig plads til striden om en eventuel fortrolighedsaftale, hvor Seouls version – at Ukraine bad om fortrolighed – bliver refereret indgående. Endelig fremhæves den indenrigspolitiske kritik i Sydkorea af oppositionen, der beskylder Lee for at dække over overførslen for at imødekomme Pyongyang, og det understreges, at de truede "yderligere skridt" fortsat er uspecificerede.

Hvor dækningen adskiller sig

Sydkorea hævder, at der fandtes en fortrolighedsaftale om overførslen af de to nordkoreanske krigsfanger, og at det var Ukraine, der bad om hemmeligholdelse – dels for at beskytte soldaternes familier, dels for at undgå ukrainsk kritik for at have opgivet en mulighed for at bytte dem for ukrainske krigsfanger. Zelenskyjs kontor og rådgiveren Dmytro Lytvyn afviser, at en sådan aftale overhovedet eksisterede, og udenrigsminister Andrij Sybiha har kaldt tvisten et "diplomatisk misforståelse". Ifølge Korea JoongAng Daily oplyste Ukraine desuden på forhånd Seoul via diplomatiske kanaler om Zelenskyjs hensigt om at nævne sagen i sin tale til FN's Generalforsamling. Spørgsmålet om, hvorvidt en fortrolighedsaftale reelt eksisterede, er således det centrale stridspunkt.

Baggrund

De to overførte nordkoreanske soldater havde kæmpet på Ruslands side mod Ukraine og havde ifølge lokale medier selv givet udtryk for, at de ønskede at komme til Sydkorea. Sydkorea har været sympatisk indstillet over for Ukraine siden den russiske storskalainvasion, men har fastholdt en mangeårig politik om ikke at levere dødelige våben til lande i aktiv krig. Zelenskyjs afsløring fandt sted i hans tale til FN's Generalforsamling 23. september, mens præsident Lee første gang offentligt kritiserede afsløringen dagen efter.