Droneangreb på to handelsskibe i Bulgariens økonomiske zone – et skib sank
Den 6. oktober blev to handelsskibe ramt af droner i Bulgariens eksklusive økonomiske zone i Sortehavet. Det togo-flaggede ALFA WATAN sank, mens 18 besætningsmedlemmer fra det palau-flaggede ABLE, som var sat i brand, blev evakueret til den bulgarske færge DIOSCURIA. Bulgarske myndigheder iværksatte en redningsaktion, og premierminister Rumen Radev indkaldte til et hastemøde. Ukraines præsident Volodymyr Zelensky sagde, at Rusland stod bag angrebet ved hjælp af en kombination af sø- og luftdroner.
Hovedpunkter
- Droneangreb den 6. oktober ramte to handelsskibe i Bulgariens eksklusive økonomiske zone i Sortehavet
- ALFA WATAN (flag Togo) led kritiske skader og sank øst for Bulgariens kyst
- ABLE (flag Palau) brød i brand; alle 18 besætningsmedlemmer blev evakueret til færgen DIOSCURIA, to blev såret
- Bulgarske redningsfolk fandt kun en kæntret båd, tre kæntrede flåder og redningsveste ved ALFA WATAN – besætningen betragtes som savnet
- Det er det første kendte droneangreb på skibe i Bulgariens eksklusive økonomiske zone
- Premierminister Rumen Radev afviste at udløse NATO-artikel 4 og 5 og kaldte angrebet et groft brud på folkeretten
- Zelensky sagde, at angrebet var russisk og udført med sø- og luftdroner; Bulgars forsvarsminister Stoyanov sagde, at det endnu ikke kan bekræftes, om dronerne var russiske eller ukrainske
Hvorfor det er vigtigt
Angrebet er det første kendte droneangreb på handelsskibe inden for en NATO-medlemsstats (Bulgariens) eksklusive økonomiske zone og bringer Sortehavskonflikten tættere på alliancens territorium. En besætning er savnet efter forlis, en anden måtte evakueres med sårede – civile skadevirkninger på internationalt flagførte skibe. Bulgarien vurderer, at der ikke er grundlag for at udløse NATO-artikel 4 og 5, og EU, Ukraines udenrigsminister og det tyrkiske diplomati reagerer, hvilket hæver indsatsen for civil søfart, korneksport og fødevaresikkerhed.
Hvad der skete
Den 6. oktober blev to handelsskibe angrebet af droner i Bulgariens eksklusive økonomiske zone i Sortehavet, omkring 130 km fra kysten øst for Kap Sveti Atanas og byen Bjala. Det togo-flaggede ALFA WATAN led kritiske skrogskader og sank; den palau-flaggede ABLE brød i brand. Alle 18 besætningsmedlemmer fra ABLE – 11 tyrkiske og 7 indiske statsborgere, heraf to sårede – blev evakueret til den bulgarske færge DIOSCURIA og modtog førstehjælp om bord, hvorefter de blev transporteret til kystnære lægefaciliteter. Bulgarske redningsstyrker, herunder DIOSCURIA og en patruljebåd, fandt kun en kæntret båd, tre kæntrede flåder og redningsveste ved ALFA WATAN; besætningen blev betragtet som savnet, og redningsaktionen blev indstillet samme aften uden planer om genoptagelse. Bulgariens premierminister Rumen Radev indkaldte til et hastemøde med repræsentanter fra forsvars-, indenrigs-, transport- og miljøministerierne, præsidentadministrationen og sikkerhedstjenesterne. Præsident Iliana Jotova aflyste et besøg i Veliko Tarnovo. Bulgariens forsvarsminister Dimitar Stojanov beskrev hændelsen som et målrettet angreb og del af en 'hybrid krig mellem Ukraine og Rusland', men sagde, at dronernes oprindelse endnu ikke kunne bekræftes. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj sagde, at det var et russisk angreb med sø- og luftdroner, og at ukrainske styrker ikke opererede i området. En kilde i den maritime sikkerhedsbranche sagde til Reuters, at Rusland efter en foreløbig vurdering sandsynligvis stod bag. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen fordømte angrebet og udtrykte solidaritet med de berørte medlemslande.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske kilder fremhæver Zelenskyjs udtalelser om, at Rusland stod bag angrebet, og at ukrainske styrker ikke opererede i området, samt at den ukrainske flåde har været i kontakt med bulgarske kolleger. Zelenskyj beskriver hændelsen som en bevidst russisk eskalering med det formål at gøre den vestlige del af Sortehavet uegnet til søfart. Udenrigsminister Andrij Sybiha opfordrer til at styrke Ukraine og begrænse Ruslands mulighed for aggression. Det 5. oktober-angreb på Royad Mammadov ved Rumæniens kyst nævnes parallelt, hvor Zelenskyj peger på russiske droner som årsagen og kaptajnens dødsfald som bevis på en eskalering rettet mod Bulgarien. Andrij Klymenko fra Institutet for Sortehavsstrategiske Studier påpeger, at alle tre skibe ejes af tyrkiske selskaber, og at mønstret kan tolkes som, at Rusland 'jager' tyrkisk-ejede handelsskibe.
Sådan beskriver internationale kilder det
Bulgarske officielle kilder – premierminister Radev (i nogle medier omtalt som Rosen Zjeliazkov) og forsvarsminister Dimitar Stojanov – citeres for, at det endnu ikke vides, om dronerne var russiske eller ukrainske, og beskriver situationen som en 'hybrid krig' og angrebet som et grovt brud på folkeretten uden at udpege en ansvarlig. Radev siger, at der ikke er grundlag for at udløse NATO-artikel 4 og 5, idet angrebet fandt sted i en zone med 'særlig status' (neutrale farvande). EU-Kommissionen og EU's højrepræsentant fordømmer angrebene på civile skibe og udtrykker solidaritet med de berørte EU-medlemsstater, men understreger, at de nøjagtige omstændigheder stadig efterforskes. En kilde i den maritime sikkerhedsbranche citeres af Reuters for en foreløbig vurdering om, at Rusland sandsynligvis stod bag, hvilket illustrerer den bredere internationale medietendens til at pege mod russisk ansvar, mens regeringer indtil videre tilbageholder en formel udpegning.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om tilskrivningen af ansvaret for angrebet i Bulgariens farvand: Bulgariens premierminister Rumen Radev og forsvarsminister Dimitar Stojanov sagde, at det endnu ikke kunne fastslås, om dronerne var russiske eller ukrainske; en kilde i den maritime sikkerhedsbranche gav Reuters en foreløbig vurdering om, at Rusland sandsynligvis var ansvarlig; Ukraines præsident Zelenskyj erklærede kategorisk, at det var et russisk kombinationsangreb med sø- og luftdroner. Oplysninger om tabstallene for ALFA WATAN divergerer også: de fleste kilder rapporterer, at besætningen betragtes som savnet, mens Rumæniens indenrigsministerium (via HotNews) opgiver to dræbte og 11 reddede fra det sunkne skib. Endvidere beskrives lasten og karakteren af 5. oktober-hændelsen med Royad Mammadov forskelligt: dels som et skib med korn fra Ukraine til Italien, dels – ifølge Zelenskyjs gengivelse – som et skib med majs ramt af to russiske droner.
Baggrund
Ifølge Institutet for Sortehavsstrategiske Studier ejes begge angrebne skibe af tyrkiske selskaber: ALFA WATAN og Royad Mammadov er knyttet til den Istanbul-baserede Spring Marine Denizcilik, mens ABLE ejes af Ocean Eagle Shipping & Trading. Marine Trafik-data placerer ALFA WATAN på en rute fra Egypten til Rumænien og ABLE på en rute fra Rumænien til Istanbul; ABLE førte hvede mod syd. ABLE's besætning på 18 bestod af 11 tyrkiske og 7 indiske statsborgere; Royad Mammadovs besætning omfattede borgere fra Aserbajdsjan og Indien. Dagen inden Bulgarien-hændelsen, den 5. oktober, blev Royad Mammadov ramt af droner ud for Rumæniens kyst under transport af korn fra Ukraine til Italien; Rumæniens indenrigsministerium rapporterede to døde og 11 reddede. Bulgariens premierminister indkaldte til et hastemøde med flere ministerier og sikkerhedstjenester, og præsident Iliana Jotova aflyste et besøg i Veliko Tarnovo som reaktion på angrebet. Bulgarske redningsenheder, herunder marinefartøjet DIOSCURIA, en hurtiggående navalbåd og en patruljebåd samt rumænske kystvagtsfartøjer og en helikopter deltog i redningsaktionen; eftersøgningen af ALFA WATAN's besætning blev indstillet samme aften uden fundne overlevende. I diplomatisk sammenhæng rapporteres Tyrkiet og FN om at organisere nye Rusland-Ukraine-forhandlinger om en våbenhvile i Sortehavet for at beskytte kornforsyninger; den russiske præsident Vladimir Putin havde tidligere afvist at indgå aftaler om at standse angreb; EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen fordømte angrebene og udtrykte solidaritet med de berørte EU-medlemsstater.