Andrij Sybiha
Andrij Sybiha er en ukrainsk diplomat, der fungerer som Ukraines udenrigsminister. Inden sin udnævnelse i september 2024 bestred han ledende stillinger i Ukraines udenrigsministerium.
-
Rusland ramte Kyiv med tre bølger af ballistiske missiler – dræbte og sårede efter massivt natangreb
Rusland affyrede den 22. oktober et massivt kombineret missil- og droneangreb mod Ukraine med hovedvægten rettet mod Kyiv. Byen blev ramt af tre bølger af ballistiske missiler, der ifølge ukrainske myndigheder dræbte én person og sårede 22, herunder fire børn. Angrebet beskadigede boligblokke, en bro, en metrolinje, en klosterkirke og en stormarkedsbutik, og tvang myndighederne til at lukke en vigtig bro og ændre metrotrafikken.
-
Ukraine og Rusland indgår aftale om humanitær mission i Oleshky
Ukraine og Rusland har aftalt et lokalt stop for fjendtlighederne i den russiskbesatte by Oleshky i Kherson-regionen. Aftalen skal lette leveringen af humanitær hjælp og evakueringen af civile gennem en sikker korridor. Omkring 2.000 mennesker, herunder næsten 50 børn, opholder sig fortsat i byen, hvor der er alvorlig mangel på blandt andet fødevarer, vand og medicin.
-
Zelenskyj mødtes med USA's særlige udsending Witkoff i Oslo for at drøfte sikkerhedsgarantier for Ukraine
Tirsdag den 20. oktober blev der afholdt forhandlinger i Oslo om at afslutte Ruslands krig mod Ukraine. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med USA's særlige udsending Steve Witkoff, der deltog fysisk, mens Trumps svigersøn Jared Kushner deltog via video på grund af sygdom. Også Norges statsminister Jonas Gahr Støre og Finlands præsident Alexander Stubb deltog, sammen med repræsentanter for E4-gruppen, EU og NATO. Parterne drøftede sikkerhedsgarantier for Ukraine, herunder NATO-medlemskab, artikel 5 og en 'artikel 5 light'-variant. Efter mødet skulle Witkoff rejse til Sankt Petersborg for at mødes med Vladimir Putin og overbringe de forslag, der var blevet udarbejdet i Oslo.
-
EU-parlamentets vicepræsident Pina Picierno indleder sultestrejke for Oleksijivka
Vicepræsident for Europa-Parlamentet Pina Picierno har indledt en sultestrejke for at rette international opmærksomhed mod den humanitære krise i den besatte by Oleksijivka i Kherson-regionen. Hun kræver en øjeblikkelig humanitær våbenhvile, adgang for fødevarer og medicin samt muligheden for at evakuere civile. Picierno oplyste om strejken 20. oktober på det sociale netværk X, og ifølge hendes hjemmeside havde 277 personer sluttet sig til initiativet indtil morgen den 21. oktober.
-
Russisk natangreb ødelægger Datagroups datacenter i Kyiv – kan ikke genopbygges
Et russisk ballistisk missilangreb natten til 19. oktober har fuldstændigt ødelagt udstyr og infrastruktur i teleselskabet Datagroups datacenter i Kyiv. Selskabet oplyser, at centeret ikke kan genopbygges, og at kunderne betjenes fra reservefaciliteter. I samme angreb blev et hospital, et storcenter, en bygning med Ukraines statsrevision samt boligblokke og metroanlæg beskadiget i tre bydele; mindst én person blev dræbt.
-
Putin foreslår trevejsmøde med Trump og Xi om Ukraine – uden Zelenskyj
The Wall Street Journal rapporterer, at Vladimir Putin under en telefonsamtale med Donald Trump 9. oktober foreslog et trevejsmøde med Kinas leder Xi Jinping for at drøfte en afslutning på krigen i Ukraine på vilkår, der favoriserer Moskva. Mødet tænkes afholdt i sidelinjen af APEC-topmødet 18.–19. november i Shenzhen og uden ukrainsk præns deltagelse. Den amerikanske regering har endnu ikke bekræftet sin deltagelse, og Kinas udenrigsministerium har ingen oplysninger at dele. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha fordømmer planen og siger, at Putin er en krigsforbryder og ikke hører til ved bordet.
-
Ukrainsk viceminister: Ukraine og Ungarn har 'vendt blad' i forholdet til EU
Ukraines viceministerpræsident for EU-integration, Vsevolod Chentsov, siger i et interview til Yevropeiska Pravda, at Ukraine og Ungarn har 'vendt blad' i deres bilaterale forhold. Udtalelsen kommer efter, at Ungarns veto mod Ukraines EU-tilnærming faldt, og at præsident Zelenskyj mødtes med Ungarns premierminister Péter Magyar i Bruxelles den 16. oktober.
-
Polen er nu den største EU-eksportør til Ukraine med rekordstort handelsoverskud
Polen er den største eksportør blandt EU-landene til det ukrainske marked, og landets positive handelsbalance med Ukraine nåede i maj 2026 et rekordhøjt niveau på 9,7 milliarder euro. Væksten er især drevet af energi, forsvar og flyudstyr, mens Ukraine samtidig har et stort samlet udenrigshandelsunderskud og en tvist med nabolandene om korneksport.
-
Ukraine bekræfter nye hjælpepakker fra mindst fem lande
Ukraines udenrigsminister Andriy Sybiha oplyser, at Ukraine har bekræftelse på nye hjælpepakker fra mindst fem lande inden for energi, humanitær bistand og forsvar. Samtidig meddeler Storbritannien 17 millioner pund til reparation af indkapslingsanlægget ved Tjernobyl, premierminister Serhiy Koretsky mødes med Tysklands kansler Friedrich Merz, og præsident Volodymyr Zelenskyj er på besøg i Bruxelles.
-
Zelenskyj ophæver tre dage langt angrebsstop: Ukraine genoptager angreb på russiske olieraffinaderier
I et interview med Financial Times siger Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har løftet det tre dage lange moratorium på angreb på russisk energiinfrastruktur, som var et resultat af en anmodning fra Washington. Ifølge Zelenskyj fortsatte Rusland med at angribe ukrainsk energi under pausen, Ukraine modtog ikke amerikanske varsler om ballistiske missilangreb, og der var begrænsninger på Starlink. Han kalder det hele for en politisk beslutning og ikke en teknisk fejl. Ukraine er kun villig til at stoppe igen mod flere Patriot-interceptorer.
-
Zelenskyj og Magyar holdt første møde i Bruxelles efter lov om nationalmindretal
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Ungarns premierminister Péter Magyar mødtes den 16. oktober bag lukkede døre i Bruxelles på sidelinjen af et EU-topmøde. Det var deres første officielle møde, siden Magyar tiltrådte, og fulgte flere ugers diplomatisk arbejde, herunder vedtagelsen af en ukrainsk lov om uddannelse for nationalmindretal og Ungarns ophævelse af sin veto mod åbning af to EU-tiltrædelsesforhandlingsklynger.
-
Zelensky bekræfter: USA har truet med at stoppe efterretningsdeling med Ukraine
Præsident Volodymyr Zelensky oplyste i et interview med NPR, at Trump-administrationen har advaret Ukraine om, at USA kan standse delingen af efterretninger, hvis Ukraine fortsætter med at angribe russiske olieraffinaderier. Advarslen blev ifølge Zelensky overbragt til hans generaler, ikke til ham personligt. Samtidig blev Kyiv ramt af ballistiske missiler om aftenen 12. og 13. oktober uden forudgående amerikansk advarsel, og SpaceX indførte hastighedsbegrænsninger på Starlink- og Starshield-terminaler brugt af det ukrainske militær. Trump sagde 13. oktober, at USA ikke har standset efterretningsdelingen, og EU-Kommissionen oplyste, at den ikke ser tegn på, at samarbejdet er stoppet.
-
Russland angreb Kyiv og Kharkiv med 39 ballistiske missiler og 128 droner – mindst 600.000 uden strøm
Om natten mellem 13. og 14. oktober 2025 iværksatte Rusland et massivt kombineret angreb på Ukraine med 39 ballistiske missiler og 128 angrebsdroner rettet mod energi- og kritisk infrastruktur i Kyiv, Kyiv oblast og Kharkiv. Mindst 600.000 mennesker blev efterladt uden strøm, og i Kyiv dræbte angrebene tre personer og sårede over 20, da TEC-4 og en boligblok i Desnianskyi-distriktet blev ramt. Angrebet skete dage efter præsident Trumps bebudede "energi-våbenhvile".
-
Droneangreb på to handelsskibe ud for Bulgariens kyst – et synker
I løbet af natten mellem 12. og 13. oktober angreb droner to handelsskibe i det sorte hav nær den bulgarske kyst. Det maltesisk-flagede CHELSEA 3, der er registreret i Odessa og ejet af ukrainere, blev ramt af tre droner omkæstas 33 kilometer fra byen Byala, og alle 15 besætningsmedlemmer – syv ukrainere og otte aserbajdsjanere – blev bragt til Varna. Et andet skib sank omkæstas 31 kilometer fra landsbyen Krapets; tidligere meldinger talte om én reddet, mens senere officielle bulgarske oplysninger nævner fem reddede og 11 savnede. Bulgars premierminister Rumjan Radev har indkaldt Ruslands ambassadør og bedt EU og NATO om hjælp til at opklare angrebene.
-
EU åbner to nye forhandlingsklynger med Ukraine efter lov om minoritetsrettigheder
Den 13. oktober åbnede EU officielt forhandlingsklynge 2 (Indre Marked) og klynge 3 (Konkurrenceevne og inklusiv vækst) i Ukraines EU-tiltrædelsesforhandlinger. Det skete på den fjerde mellemstatslige konference i Luxembourg, dagen efter at det ukrainske parlament vedtog og præsident Zelensky underskrev en lov, der beskytter uddannelsesrettighederne for nationale mindretal og oprindelige folk, hvis sprog er officielle EU-sprog. Loven blev vel modtaget af Ungarn, som siden 2023 havde blokeret Ukraines fremskridt i denne sag, og af Rumænien.
-
USA og Europa arbejder på firepunkts fredsplan for Ukraine efter skelsættende møde i Florida
Den 9. oktober holdt USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner et seks timer langt møde i Florida med en ukrainsk delegation og repræsentanter for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, EU og NATO. Samme dag annoncerede præsident Trump en aftale med Vladimir Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og globale marked, mens USA pressede Ukraine til at stoppe angrebene på russiske raffinaderier. Mødet i Miami sluttede før tid, og The Washington Post offentliggjorde en firepunkts fredsplan, som Ukraines præsidentkontor afviste som 'pæn PR' fra den amerikanske side.
-
Trump meldte om »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland – Ukraine siger det kom uventet, og Kreml bekræfter intet
Den 11. oktober annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump på Truth Social, at der var indgået en »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland med øjeblikkelig virkning. Ifølge Det Hvide Hus dækker aftalen kun gensidigt stop for angreb på olieraffinaderier, men Ukraine siger, at aftalen var ny for Kyiv, og Kreml afviste at bekræfte noget. Timer efter annonceringen ramte russiske styrker ukrainsk energiinfrastruktur, herunder TEC-5 i Kharkiv og et anlæg i Kyiv.
-
Ukraine vedtog national mindretals-lov og baner vejen for to nye EU-klynger
Det ukrainske parlament vedtog mandag den 12. oktober lovforslag nr. 16119 om uddannelse på de nationale mindretals og oprindelige folks sprog, og præsident Volodymyr Zelensky underskrev loven samme dag. Loven opfylder Ungarns krav og fjerner blokeringen af to forhandlingsklynger ("Internal Market" og "Competitiveness and Inclusive Growth") i Ukraines EU-tiltrædelsesforhandlinger, som ventes formelt åbnet på en mellemstatslig konference i Luxembourg den 13. oktober.
-
Trump indgik telefonisk diesel-aftale med Putin og krævede, at Ukraine vælger ny præsident
Den 9. oktober fulgte et telefonopkald mellem Donald Trump og Vladimir Putin, hvor de to ledere ifølge Trump blev enige om levering af mellem 300.000 og 3 millioner tons russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. Efter opkaldet rettede Trump en offentlig kritik mod Volodymyr Zelenskyj og sagde, at det er "tid for Ukraine at vælge en ny præsident." Kreml ophævede sit eksportforbud mod diesel, mens det amerikanske finansministerium udstedte en generel licens gyldig til 7. april 2027. Zelenskyj kaldte beslutningen "svag" og en "gave til Putin", og forhandlinger mellem USA, Ukraine, Europa og NATO i Miami om deeskalation sluttede i utide. Repræsentant Brian Fitzpatrick meddelte, at han vil fremsætte et lovforslag om at blokere al import af russisk olie.
-
Ukrainske droner ramte Yandex' datacenter i Vladimir – tredje angreb på fire dage
Ukrainske droner beskadigede Yandex' datacenter i Vladimir øst for Moskva natten til 11. oktober. Yandex oplyste, at driften på anlægget blev helt indstillet, og at ingen kom til skade. Det er det tredje angreb på Yandex-faciliteter på fire dage, og strømafbrydelsen i cloud-zonen ru-central1-a medføre omfattende nedbrud på selskabets forbruger- og cloudtjenester.