Ukraine beder EU om at bruge frosne russiske milliarder for at lukke hul på 69 milliarder euro i 2027
Ukraines finansminister Serhiy Marchenko fortalte 29. september et donor-møde i Bruxelles, at Ukraine har brug for omkring 69 milliarder euro i 2027 ud over det allerede lovede. Han opfordrede EU til at bruge de omkring 210 milliarder euro i frosne russiske centralbank-aktiver til at dække finansieringsgabet. Flere EU-lande og embedsmænd reagerede skeptisk, og Kommissionen understregede, at reformer i Ukraine skal gennemføres, før nye midler kan udbetales.
Hovedpunkter
- Marchenko præsenterede 29. september Ukraines 2027-behov på omkring 69 milliarder euro for donorerne i Bruxelles (EU, G7, Norge, Sydkorea og IMF).
- Ifølge Ukraines finansministerium er det udækkede behov for 2027 på cirka 78 milliarder dollar (≈68,77 milliarder euro): 32,6 milliarder dollar til budgettet og 45 milliarder dollar til forsvar.
- EU har omkring 210 milliarder euro i frosne russiske centralbank-aktiver, hvoraf cirka 180 milliarder euro ligger i den belgiske depositar Euroclear.
- EU har allerede vedtaget et fælles lån på 90 milliarder euro til 2026-2027, men Ukraines 15 milliarder euro i budgetstøtte er blokeret, indtil reformer, herunder anti-korruption, er gennemført.
- Belgien modsætter sig konfiskering eller ny brug af de frosne russiske aktiver i Euroclear, mens Italien og Frankrig også er skeptiske.
- EU forventer at drøfte yderligere finansiering ved finansministrenes møde 9. oktober eller ved Det Europæiske Råd i midten af oktober.
Hvorfor det er vigtigt
Ukraine beder om et beløb i størrelsesordenen titusinder af millioner euro i et øjeblik, hvor allerede vedtaget EU-støtte er blokeret af Ukraines langsomme reformtempo. Bruxelles presses til at genåbne spørgsmålet om at bruge de cirka 210 milliarder euro i frosne russiske aktiver, der hovedsageligt ligger i Euroclear i Belgien – noget Belgien modsætter sig, og som tidligere mislykkedes i december 2024. EU-skepsis og verserende reformer skaber usikkerhed om, hvorvidt Ukraines budget- og forsvarsbehov i 2027 kan dækkes, og med nationale valg i Frankrig, Spanien, Polen og Italien i 2027 er sagen politisk følsom. Samtidig har USA angivelig ikke ydet Kyiv økonomisk hjælp siden begyndelsen af 2025, hvilket lægger en større byrde på de europæiske donorer.
Hvad der skete
Den 29. september mødtes repræsentanter for EU, G7-landene, Norge og Sydkorea sammen med IMF-repræsentanter og en ukrainsk delegation i Europa-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles for at vurdere Ukraines finansielle behov. Ukraines finansminister Serhiy Marchenko fremlagde beregninger, der krævede omkring 69 milliarder euro i yderligere finansiering for 2027 – fordelt på cirka 40 milliarder euro til militære udgifter og 29 milliarder euro til statens drift. Ifølge ministeriets egne tal svarer dette til et samlet udækket behov på cirka 78 milliarder dollar (≈68,77 milliarder euro), opdelt i 32,6 milliarder dollar til budgetbehov og 45 milliarder dollar til forsvarsbehov. Marchenko opfordrede EU til at bruge de omkring 210 milliarder euro i frosne russiske centralbank-aktiver – hvoraf cirka 180 milliarder euro ligger hos den belgiske depositar Euroclear – til at dække gabet. Han beskrev brugen af aktiverne som en praktisk og rimelig måde at finansiere Ukraines ekstraordinære krigsudgifter på og understregede, at Ukraine er tilfreds med det allerede aftalte lån på 90 milliarder euro, men at det ikke er nok. Reaktionen i Bruxelles var ifølge diplomater skeptisk; en europæisk diplomat sammenlignede situationen med at "vande ørkenen". EU-kommissær for udvidelse Marta Kos understregede ved donor-konferencen, at Ukraine skal gennemføre de aftalte reformer for at kunne modtage fortsat økonomisk støtte.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den franske avis Le Monde og international dækning lægger vægt på EU-skepsis: den citerede diplomats "vander ørkenen"-kommentar, Europa-Kommissionens modvilje mod at genåbne spørgsmålet om brug af de frosne aktiver, mens udbetalingen af de 90 milliarder euro fortsat er ufuldstændig, og den politiske følsomhed i forbindelse med valgene i Frankrig, Spanien, Polen og Italien i 2027. International rapportering centrerer sig om den belgiske modstand (juridiske risici ved Euroclear) og skepsis fra Italien og Frankrig, mens det understreges, at EU's umiddelbare prioritet er den reformbetingede udbetaling af det allerede aftalte lån på 90 milliarder euro og budskabet fra Marta Kos om, at Ukraine skal gennemføre reformer. Dækningen skitserer alternative EU-finansieringsveje, der drøftes – European Peace Fund (6,6 milliarder euro), Ursula von der Leyens forslag om at omdirigere cirka 20 milliarder euro fra EU's 150 milliarder store oprustningslån og de 100 milliarder euro til Ukraine i det flerårige budget 2028-2034 – og bemærker, at Tyskland og de såkaldte "frugale" allierede samt Berlin og Paris modsætter sig dele af disse.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, præcis hvordan det udækkede 2027-behov på 69-70 milliarder euro er sammensat: Ukraines finansministeriums tal (refereret af Euronews/Le Monde) opdeler det i 32,6 milliarder dollar i budgetbehov plus 45 milliarder dollar i forsvarsbehov, i alt cirka 78 milliarder dollar (≈68,77 milliarder euro), mens Marchenkos egen Bruxelles-præsentation opgav det som 40 milliarder euro til militære udgifter og 29 milliarder euro til statslige ydelser, i alt omkring 69 milliarder euro. Kilderne er desuden uenige om, hvor stor en andel af de frosne russiske aktiver der ligger i Euroclear: de fleste angiver "størstedelen" eller specifikt cirka 180 milliarder euro af omkring 210 milliarder euro, mens et flertal i Europa-Parlamentet i en henvendelse fra september 2025 talte om "over 200 milliarder euro".
Baggrund
Russiske centralbank-aktiver har været frosset i EU siden februar 2022, hovedsageligt i den belgiske depositar Euroclear, og har genereret omkring 8 milliarder euro i ekstraordinære overskud, hvoraf endnu 1,4 milliarder euro blev indberettet i august. I december 2024 dannede Belgien et flertal ved et EU-topmøde, der blokerede et forslag fra Europa-Kommissionen om at bruge de frosne russiske aktiver som basis for en rentefri kreditlinje til Ukraine. Som alternativ vedtog EU et lån på 90 milliarder euro sikret ved fælles gæld, ligeligt fordelt mellem 2026 og 2027 (30 milliarder euro/år til forsvar og 15 milliarder euro/år til budgettet); pr. midten af september havde Bruxelles udbetalt 15 milliarder euro til våbenindkøb, men de 15 milliarder euro til budgetstøtte er blokeret, indtil Ukraine gennemfører reformer, herunder anti-korruptionsforanstaltninger. Sverige, Nederlandene, Spanien og Polen, støttet af de baltiske stater, havde allerede advaret om, at lånet på 90 milliarder euro ville være utilstrækkeligt og opfordret til nye måder at bruge de russiske aktiver på. I september opfordrede 123 medlemmer af Europa-Parlamentet EU-Rådet og Kommissionen til at genoptage drøftelserne om at bruge de frosne russiske aktiver til støtte for Ukraine.