EU-lande blev enige om at frigive 6,6 milliarder euro fra Europæiske Fredsfond til Ukraine
EU's medlemslande har nået til enighed om betingelserne for at frigive 6,6 milliarder euro fra den Europæiske Fredsfond (EPF) til støtte for Ukraine. Aftalen, som EU's øverste udenrigsrepræsentant Kaja Kallas annoncerede på X den 25. september, fordeler pengene mellem EU's militære bistandsmission i Ukraine, nye fælles indkøb af militært udstyr og kompensation til medlemslandene for tidligere leveret våbenhjælp. Det formelle vedtak skal vedtages af EU's forsvarsministre på et rådsmøde mandag.
Hovedpunkter
- EU's medlemslande blev enige om betingelserne for at frigive 6,6 milliarder euro fra den Europæiske Fredsfond til Ukraine.
- Aftalen blev annonceret af EU's øverste udenrigsrepræsentant Kaja Kallas på X den 25. september.
- 900 millioner euro går til EU's militære bistandsmission i Ukraine (EUMAM Ukraine).
- 1 milliard euro øremærkes nye fælles indkøb af militært udstyr.
- 4,7 milliarder euro skal kompensere EU-lande for militær hjælp allerede leveret til Ukraine.
- Midlerne har været blokeret siden foråret 2023 på grund af Ungarns veto under Viktor Orbán; den nye premierminister Péter Magyar har ophævet vetoet som et valgløfte.
- Det endelige vedtak skal formelt vedtages af EU's forsvarsministre på et rådsmøde mandag den 28. september.
Hvorfor det er vigtigt
Aftalen frigør en stor militær støttepakke til Ukraine efter mere end to års blokering og fjerner en central kilde til intern EU-uoverensstemmelse knyttet til Ungarns regeringsskifte. Den er tæt knyttet til Ukraines umiddelbare forsvarsfinansiering, herunder et rapporteret underskud i forsvarsministeriets budget, og signalerer EU's fortsatte vilje til at opskalere den militære støtte trods russisk hybrid pres.
Hvad der skete
EU's medlemslande blev den 25. september enige om betingelserne for at frigive 6,6 milliarder euro fra den Europæiske Fredsfond til støtte for Ukraine. EU's øverste udenrigsrepræsentant Kaja Kallas annoncerede aftalen på sin X-konto. Af beløbet er 900 millioner euro øremærket EU's militære bistandsmission i Ukraine (EUMAM Ukraine), 1 milliard euro går til nye fælles indkøb af militært udstyr, og 4,7 milliarder euro skal kompensere EU-lande for militær hjælp allerede leveret til Ukraine. Midlerne har været blokeret siden foråret 2023 som følge af Ungarns veto under premierminister Viktor Orbán; den nye premierminister Péter Magyar ophævede vetoet som et valgløfte efter at have vundet over Orbán. Aftalen er på nuværende tidspunkt en politisk aftale, og det endelige vedtak skal formelt vedtages af EU's forsvarsministre på et rådsmøde mandag den 28. september.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske mediers overskrifter beskriver enstemmigt aftalen som et gennembrud i EU's militære støtte til Ukraine med vendinger som 'frigået', 'aftalt' og 'allokeret til forsvar'. Den ukrainske dækning fremhæver den ramme, Kaja Kallas leverede — 'dårligt nyt for Rusland, godt nyt for Ukraine' — og understreger Ungarns regeringsskifte som afgørende for, at aftalen kunne indgås. Der rapporteres desuden om, at flere EU-lande, deriblandt Sverige og Tyskland, har tilkendegivet, at de vil sende deres andel af kompensationen videre til yderligere støtte for Ukraine. Ukrainske kilder knytter frigørelsen til landets akutte forsvarsfinansiering, herunder et rapporteret underskud i forsvarsministeriets budget på 27 milliarder dollar, som truer forsyningen af droner.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den eneste ikke-ukrainsksprogede kilde, en engelsksproget avis fra Hong Kong, rapporterer den samme underliggende beslutning, men bruger et beløb i amerikanske dollar i overskriften frem for eurobeløbet, som alle andre kilder anvender.
Hvor dækningen adskiller sig
South China Morning Post angiver i sin overskrift beløbet som '7,5 milliarder dollar', mens alle øvrige kilder beskriver det som 6,6 milliarder euro fra den Europæiske Fredsfond. Tyskland havde foreslået, at hele det frigjorte beløb på 6,6 milliarder euro skulle overføres direkte til Ukraine, men ikke alle EU-lande støttede dette; i juni modsatte Polen sig det tyske forslag og krævede fuld kompensation for omkring 450 millioner euro i hjælp leveret gennem fonden.
Baggrund
Den Europæiske Fredsfond er et off-budget EU-instrument på 17 milliarder euro, oprettet i marts 2021 til at finansiere militær og forsvarsmæssig bistand til partnerlande. Efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i februar 2022 blev EPF for første gang brugt til at finansiere leverancer af dødbringende våben til et tredjeland under angreb. Udbetalinger fra EPF kræver enstemmig godkendelse af alle EU's medlemsstater. EPF-midler til Ukraine har været blokeret siden foråret 2023 på grund af Ungarns veto under premierminister Viktor Orbán; den nye premierminister Péter Magyar, der vandt over Orbán ved valget, ophævede vetoet som et valgløfte. Den 18. september har Europa-Kommissionen desuden separat tildelt Ukraine 3,3 milliarder euro til køb af droner og missiler. Ukraine står over for et underskud i forsvarsministeriets budget på 27 milliarder dollar, som kan true forsyningen af droner; Europa-Kommissionen og IMF er i dialog med den ukrainske regering om en mulig løsning.