G7
G7 er et mellemstatsligt forum, der samler syv store avancerede økonomier: Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA. Det blev oprettet i 1975 for at skabe en platform til at samordne politik om globale økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Ud over ledernes topmøder afholdes også møder mellem gruppens udenrigsministre og finansministre.
-
Italienien beder Ukraine forklare optagelsen af otte EU-parlamentsmedlemmer på 'Peacebuilder'-listen
Italienien har bedt Ukraine forklare, hvorfor alle otte medlemmer af partiet Five Star Movement i Europa-Parlamentet blev optaget på 'Peacebuilder'-sanktionslisten. Den 16. november blev den europæiske parlamentsmedlem Danilo Delli Valle først opført, hvorefter de øvrige syv blev tilføjet. Italiens udenrigsminister Antonio Tajani har bedt ambassadøren i Kyiv bede om en forklaring, samtidig med at Italien understreger fortsat støtte til Ukraine.
-
EU-Kommissionen foreslår op til 45 milliarder euro i støtte til Ukraine
EU-Kommissionen har foreslået et nyt koordineret støtteinstrument på op til 45 milliarder euro til Ukraine i 2027. Af beløbet skal 25 milliarder euro gå til forsvar og 20 milliarder euro til budgetstøtte. Pakken skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet.
-
EU-kommissionen foreslår op til 45 mia. euro i ekstra støtte til Ukraine i 2027
EU-kommissionen foreslår et nyt lån på op til 45 mia. euro til Ukraines budget og forsvar i 2027, under garantier fra EU's fælles budget. Lånet skal dække omkring to tredjedele af Ukraines estimerede finansieringsbehov på 70 mia. euro, men godkendelse kræver støtte fra alle 27 medlemsstater, hvor fire har sagt, at de ikke vil deltage.
-
EU-ambassadører aftaler 145 nye sanktioner mod Rusland
EU-ambassadører har i forvegne godkendt, at 145 fysiske og juridiske personer og virksomheder skal føjes til EU's sanktionslister mod Rusland. Sanktionerne fordeler sig over tre ordninger og omfatter blandt andet 50 russiske banker. Endelig godkendelse var planlagt til EU's udenrigsministerråd den 16. november, hvorefter forbudene træder i kraft efter offentliggørelse i EU's Official Journal.
-
Canada indfører nye sanktioner mod Rusland med 62 nye opføringer
Canada meddelte den 9. november en ny sanktionspakke mod Rusland. 38 juridiske enheder og 24 enkeltpersoner blev føjet til den canadiske sanktionsliste, med fokus på Ruslands militærindustri, raketudvikling, кібердіяльність og økonomiske støtte til krigsøkonomien.
-
G7 holder møde om Ukraine og konference om Chornobyl i Paris
Udenrigsministrene fra G7 samles i Paris den 9.–10. november 2026. Den 10. november afholder de et særligt møde om støtte til Ukraine med deltagelse af den ukrainske udenrigsminister Andrii Sybiha, а тоді 9. november skal de deltage i en donorkonference om at reparere den beskadigede kapsling af Chornobyls atomkraftværk.
-
EU og allierede lægger op til sikkerhedsgarantier og genopbygning af Ukraine i Bruxelles
Den Europæiske Kommission afholder 4.–5. november en møderække i Bruxelles med repræsentanter fra Ukraine, USA, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, NATO og Verdensbanken. Der skal drøftes sikkerhedsgarantier, efterkrigsgenopbygning og en bredere europæisk sikkerhedsarkitektur, mens en særskilt runde 5. november fokuserer på Ukraines sikkerhedsgarantier.
-
EU-Kommissionen foreslår 45 mia. euro i støtte til Ukraine i 2027
EU-Kommissionen har foreslået at Ukraine modtager 45 mia. euro i 2027 som en del af kreditsprogrammet Ukraine Support Loan på 90 mia. euro. Heraf er 31,7 mia. euro til udvikling af Ukraines forsvarsindustrielle kapacitet og 13,3 mia. euro til budgetstøtte. Forslaget skal endnu behandles af EU’s råd.
-
Russisk droneangreb på Dnipros station dræber 14 og sårar 14
En russisk reaktiv drone ramte en platform på Dnipros jernbanestation den 29. oktober. Ifølge de seneste oplysninger blev 14 mennesker dræbt og 14 såret, heraf 13 indlagt på hospital. Angrebet udløste fordømmelser og opfordringer til stærkere sanktioner mod Rusland.
-
EU: Ukraine kan få omkring 30 milliarder euro i 2026 – men et stort hul venter i 2027
EU-Kommissionen oplyste 19. oktober, at Ukraine kan modtage omkring 30 milliarder euro fra EU inden udgangen af 2026, hvis reformer fortsætter. Samtidig anerkender Kommissionen et budgetunderskud på cirka 70 milliarder euro for 2027, som kræver ekstra international støtte. EU-topmødet har bedt Kommissionen om at udarbejde forslag til at dække dette hul.
-
EU-ledere forbereder sig på scenario hvor Trump stiller sig på Moskvas side
EU-ledere i Bruxelles advarer om, at Trump i løbet af den seneste uge har ophævet års energisanktioner mod Rusland, presset Kyiv til at stoppe angreb på russiske olieraffinaderier og satet spørgsmålstegn ved Zelenskyjs legitimitet. Danmarks statsminister Mette Frederiksen sagde, at 'det vestlige alliance er i en svagere position end for et par dage siden'. Ifølge Bloomberg forbereder europæerne sig på et scenarie, hvor Trump reelt stiller sig på Moskvas side, mens et planlagt Trump-Putin-møde ved APEC-topmødet i Kina næste måned vil finde sted uden Zelenskyj eller europæiske ledere til stede.
-
EU søger ekstra milliarder til Ukraine ved IMF- og G7-møder for at lukke 2027-finansieringshul
EU leder efter yderligere finansiering til Ukraine ved møder med IMF og G7-finansministre i Bangkok. Bruxelles har allerede lovet 45 milliarder euro til 2027, men det rækker ikke. Derfor rettes henvendelse til Norge, Schweiz, Canada, Japan og Storbritannien om at bidrage til de resterende behov, som Ukraines premierminister opgør til over 52 milliarder dollar.
-
USA foreslog at EU overdrager frosne russiske midler til Washington-styret struktur – europæere afviste planen
USA har foreslået, at europæiske lande delvist frigiver frosne russiske statsobligationer og overfører dem til en finansiel struktur under amerikansk kontrol for at genstyrke fredsforhandlinger. Forslaget blev fremlagt af præsident Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner under et møde i Miami med repræsentanter for Ukraine, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, EU og NATO. Europæiske forhandlere afviste planen, og den tyske forbundskansler Friedrich Merz erklærede 15. oktober, at de frosne midler skal forblive i Europa og bestemmes af europæerne selv.
-
Ukrainsk finansminister oplyser om likviditetskrise i parlamentet: 29,5 mia. dollars i manglende partnerstøtte
Ukraines finansminister Serhiy Marchenko oplyste Verkhovna Rada 12. oktober, at landet befinder sig i en likviditetskrise, hvor kun forsvar, pensioner, lønninger og sociale ydelser finansieres. Budgettet har over ni måneder manglet næsten 50 milliarder hryvnia i planlagte indtægter, og 29,5 milliarder dollars i forventet partnerstøtte er ikke blevet udbetalt på grund af forsinkede reformer. Parlamentet skal i denne uge stemme om en pakke reformer, der er en forudsætning for at låse op for finansieringen.
-
Kravchenko og Reiche drøftede krigsrisikoforsikring og industriel Ramstein i Kyiv
Ukraines økonomiminister Oleksandr Kravchenko mødtes 4. oktober 2026 i Kyiv med den tyske økonomiminister Katherina Reiche. Samtalen drejede sig om en ny model for krigsrisikoforsikring med udbetalinger på op til 10 millioner dollars og om udviklingen af det fælles "Industrial Ramstein"-initiativ, som Tyskland støtter med 30 millioner euro i startfinansiering. Reiche oplyste også, at hun under sit besøg havde drøftet antikorruptionsreformer med præsident Volodymyr Zelenskyj.
-
Ukraine beder EU om at bruge frosne russiske milliarder for at lukke hul på 69 milliarder euro i 2027
Ukraines finansminister Serhiy Marchenko fortalte 29. september et donor-møde i Bruxelles, at Ukraine har brug for omkring 69 milliarder euro i 2027 ud over det allerede lovede. Han opfordrede EU til at bruge de omkring 210 milliarder euro i frosne russiske centralbank-aktiver til at dække finansieringsgabet. Flere EU-lande og embedsmænd reagerede skeptisk, og Kommissionen understregede, at reformer i Ukraine skal gennemføres, før nye midler kan udbetales.
-
Zelenskyj: Rusland affyrede over 2.200 angrebsdrone mod Ukraine på én uge
Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyste 27. september, at Rusland i løbet af den seneste uge har affyret mere end 2.200 angrebsdrone, omkring 1.650 luftbomber og 38 missiler mod Ukraine, hvoraf en betydelig del var ballistiske. Alene det seneste døgn blev der ifølge ham anvendt 277 drone, heraf 155 reaktivdrone. Han afviste samtidig russiske signaler om deeskalering som falske og oplyste, at nye sanktionspakker ventes at træde i kraft i oktober.
-
Macron foreslår »dobbelt moratorium« for at dæmpe energikrise
Den franske præsident Emmanuel Macron har i et interview bebudet et såkaldt »dobbelt moratorium«, der skal standse ukrainske angreb på russiske raffinaderier og kamphandlinger i Sortehavet. Parallelt vil Frankrig arbejde for at genåbne skibsfarten i Hormuzstrædet og opfordre G7-landene til at bruge strategiske oliereserver for at lette presset på energimarkedet.
-
Zelenskyj og Trump mødtes i New York: Ukraine foreslog gensidigt energivåbenhvile
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med den amerikanske præsident Donald Trump den 22. september i New York på sidelinjen af FN's 81. Generalforsamling. Ukraine fremlagde et forslag om gensidigt stop for angreb på energiinfrastruktur og drøftede licensproduktion af Patriot-missiler. Zelenskyj sagde, at han er klar til at mødes med Putin, og Trump sagde, at krigen vil slutte «hurtigere, end folk forestiller sig».
-
Trump underskriver Lindsey Graham-loven: sanktioner mod Rusland for bortførelse af ukrainske børn
USA's præsident Donald Trump underskrev den 18. september loven Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act (H.R. 5334). Loven kodificerer for første gang sanktioner for den tvangsmæssige deportation af ukrainske børn på lovniveau og indfører samtidig omfattende økonomiske sanktioner mod Ruslands energi-, finans- og forsvarssektor. Den ukrainske ledelse hilste underskriften velkommen som en historisk dag.