EU overvejer at flytte russiske frozen assets fra Belgien til en ny EU-kontrolleret depot for at støtte Ukraine
EU undersøger en ny idé om at flytte indefrosne russiske aktiver fra Euroclear-depotet i Belgien til en ny EU-kontrolleret depot for at støtte Ukraine og samtidig imødekomme Belgiens juridiske betænkeligheder. Ukraine har allerede sendt et konkret forslag til Bruxelles, men EU betragter fortsat idéen som teoretisk, og der foreligger intet lovgivningsudkast fra Kommissionen.
Hovedpunkter
- Idéen går ud på at flytte russiske aktiver fra Euroclear i Belgien til en ny EU-kontrolleret depot.
- Ukraine bakker idéen op; både Udenrigsministeriet og Finansministeriet har sendt konkrete forslag til Bruxelles.
- Hvis depotet flyttes, overgår det juridiske ansvar fra Belgien til EU-niveau, hvilket fjerner Belgiens tidligere indvendinger.
- EU betragter fortsat idéen som teoretisk; der er intet lovgivningsudkast fra Europa-Kommissionen.
- I december 2025 afviste EU-lederne Kommissionens reparationslåneforslag og vedtog i stedet at låne 90 mia. euro til Ukraine for 2026-2027.
- Ukraine har erklæret et forsvarsbudgetunderskud på 27 mia. dollar for 2026.
- Sverige, Nederlandene, Spanien og Polen har i et fælles brev opfordret til at genoptage arbejdet med de indefrosne russiske aktiver.
Hvorfor det er vigtigt
Forslaget kan omgå Belgiens modstand mod at bruge indefrosne russiske aktiver, som hidtil har blokeret bestræbelserne. Hvis det juridisk ansvar flyttes fra en enkelt medlemsstat til EU som helhed, kan milliarder til Ukraines forsvar og genopbygning frigøres. Ukraine står med et erklæret forsvarsbudgetunderskud på 27 mia. dollar i 2026, hvilket gør nye finansieringskilder presserende.
Hvad der skete
En ny idé er opstået i europæiske ekspertkredse om at bruge indefrosne russiske aktiver til at støtte Ukraine ved at ændre både måden midlerne anvendes på og det sted/den institution, der opbevarer dem. Konkret indebærer forslaget at flytte de russiske aktiver fra Euroclear-depotet i Belgien til en ny EU-kontrolleret depot. Ukraine støtter idéen, og både Ukraines udenrigsministerium og finansministerium har sendt konkrete forslag til Bruxelles om, hvordan en europæisk mekanisme til at modtage midlerne kan oprettes. Ukraines udenrigsministeriums talsperson Heorhiy Tykhyi forklarede, at beslutninger om midlernes faktiske anvendelse til forsvar, modstandsdygtighed og genopbygning skal træffes kollektivt med fordelt ansvar blandt alle EU-regeringer. Hvis en ny EU-struktur erstatter Euroclear, overgår det juridiske ansvar fra Belgien til EU-niveau, hvilket fjerner de bekymringer, den belgiske regering hidtil har brugt mod en reparationslån. EU ser dog fortsat idéen som en teoretisk mulighed frem for en færdig plan; den juridiske og finansielle mekanisme er ikke udarbejdet, og der foreligger intet lovgivningsudkast fra Europa-Kommissionen.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremhæver Ukraine som en proaktiv aktør, der allerede har sendt konkrete forslag til Bruxelles. Dækningen indrammer skridtet som en mekanisme til at 'overvinde det belgiske veto' og sætter Ukraines egen diplomatiske og finansielle indsats i centrum. Samtidig understreges det erklærede forsvarsbudgetunderskud på 27 mia. dollar som den drivende akut baggrund for den nye idé.
Baggrund
I december 2025 afviste EU-ledere efter svære natforhandlinger på et Bruxelles-topmøde Europa-Kommissionens reparationslåneforslag, der var knyttet til indefrosne russiske aktiver. I stedet vedtog Det Europæiske Råd, at EU skulle låne 90 mia. euro på de finansielle markeder under en garanti fra det fælles EU-budget til overførsel til Ukraine som bistand i 2026-2027. Belgien havde tidligere blokeret brugen af de indefrosne russiske midler og havde brugt juridiske risici som argument mod reparationslånet. Ukraine har siden begyndelsen af august 2026 via diplomatiske kanaler orienteret partnere om finansieringsunderskuddet, hvilket præsident Volodymyr Zelensky offentligt understregede den 24. august 2026.