Ukraine prioriterer forsvar og sociale ydelser og udskyder alt andet under budgetkrise
Ukraines regering har vedtaget en prioritering af statens udgifter i lyset af en vanskelig finansiel situation. Midlerne rettes først mod forsvar, pensioner, sociale ydelser og løn til lærere, læger og andre ansatte i den offentlige sektor, mens ikke-kritiske byggerier, anlægsarbejder og forskønnelsesprojekter som parker, pladser, fontæner og omlægning af brosten udskydes til efter krigens afslutning. Premierminister Serhiy Koretsky oplyste 28. september, at en del af den planlagte internationale finansiering endnu ikke er kommet, blandt andet fordi Ukraine ikke har opfyldt alle sine forpligtelser over for de internationale partnere.
Hovedpunkter
- Regeringen har vedtaget en prioritering af statens udgifter, hvor forsvar, pensioner, sociale ydelser og løn til offentligt ansatte har første prioritet.
- Ikke-kritiske nybyggerier, anlægsarbejder, kapitalreparationer samt forskønnelsesprojekter (parker, pladser, fontæner, brosten) udskydes til efter krigens afslutning.
- Premierminister Serhiy Koretsky annoncerede beslutningen 28. september og forklarede, at en del af den planlagte internationale finansiering mangler, delvist fordi Ukraine ikke har opfyldt forpligtelser over for partnere.
- Forsvarsministeriets budgetunderskud er ifølge premierministeren 27 mia. dollar; gennem stram økonomi og intern optimering har regeringen fundet ca. 7 mia. dollar.
- Præsident Zelensky har sat regeringen en frist til 15. oktober for at opfylde sin del af forpligtelserne og kræver, at forsvarets økonomiske behov er fuldt dækket inden årets udgang.
- Det sjette krigsbudget er forelagt Verkhovna Rada med udgifter over 8 billioner hrivnja mod egne indtægter på ca. 3,7 billioner hrivnja; ud af de nødvendige 52,6 mia. dollar i international støtte har partnere kun bekræftet 20 mia.
- Regeringen opfordrer de lokale selvstyreorganer til at gennemgå deres budgetter og begrænse ikke-prioriterede udgifter.
Hvorfor det er vigtigt
Beslutningen omprioriterer Ukraines krigsbudget og sender alle ikke-kritiske udgifter som infrastruktur, byggeri og forskønnelse i baggrunden til fordel for forsvar og beskyttede sociale forpligtelser. Den kommer, mens Forsvarsministeriet ifølge premierministeren står med et underskud på 27 mia. dollar, og regeringen selv kun har kunnet finde ca. 7 mia. dollar gennem intern optimering. Koretskys åbne erkendelse af, at manglende reformer over for internationale donorer forsinker finansieringen, er et usædvanligt tilfælde, hvor Kyiv offentligt peger på sig selv som en del af årsagen – noget der kan påvirke forholdet til partnerne. Samtidig varsler regeringen nye skattestramninger (moms og afgifter) og en større revision af statens apparat, hvilket lægger yderligere pres på parlamentet og de lokale myndigheder.
Hvad der skete
Ukraines regering vedtog 28. september en prioritering af statens udgifter som svar på en presset økonomi og forsinket international finansiering. Første prioritet er forsvar, pensioner, sociale ydelser samt løn til lærere, læger og andre ansatte i den offentlige sektor. Ikke-prioriterede udgifter – nye byggerier, rekonstruktioner, kapitalreparationer og forskønnelsesprojekter som parker, pladser, fontæner og omlægning af brosten – udskydes til efter krigens afslutning. Premierminister Serhiy Koretsky oplyste, at en del af den planlagte internationale finansiering ikke er kommet, blandt andet fordi Ukraine ikke har opfyldt alle sine forpligtelser over for de internationale partnere, og at regeringen arbejder sammen med Verkhovna Rada om at løse det. Regeringen har samtidig fundet ca. 7 mia. dollar gennem intern optimering af et samlet forsvar af 27 mia. dollar. Præsident Volodymyr Zelensky gav regeringen frist til 15. oktober for at opfylde sin del af forpligtelserne og krævede, at Ukraines samlede økonomiske behov for forsvaret er dækket inden årets udgang. Regeringen opfordrer de lokale selvstyreorganer til selv at prioritere og begrænse ikke-prioriterede udgifter og har desuden foreslået at finansiere nye erhvervsstøtteudgifter via forhøjet moms og afgifter, hvilket kræver parlamentets godkendelse.
Sådan beskriver internationale kilder det
Ukraines regering peger selv på, at en del af den manglende internationale finansiering skyldes, at Ukraine ikke har opfyldt alle sine forpligtelser over for de internationale partnere. Europæiske partnere og IMF knytter ifølge den ukrainske finansminister fortsatte midler til gennemførelsen af aftalte reformer. EU-kommissærerne Valdis Dombrovskis og Marta Kos har sendt Verkhovna Rada en liste over love, der skal vedtages for at frigøre allerede aftalt EU-finansiering, som svar på Ukraines anmodning om yderligere 27 mia. dollar til forsvaret. Finansminister Serhiy Marchenko befinder sig i Bruxelles for at mødes med EU-kommissionens tekniske team og drøfte kilder til budgettet for 2027.
Hvor dækningen adskiller sig
Én kilde tilskriver udtalelsen om prioriteringen af statens udgifter premierminister Denys Shmyhal, mens alle øvrige kilder – og premierministerens egne udtalelser – navngiver Serhiy Koretsky.
Baggrund
Ukraines statsbudget, der blev vedtaget før krigen, havde allerede et rekordstort underskud på 1,9 billioner hrivnja svarende til ca. 18,5 % af BNP, hvor sikkerhedsblokken tegnede sig for over halvdelen af udgifterne. Den 1. september indførte regeringen et regime med "stram økonomi" for ikke-forsvarsrelaterede udgifter, og 14. september beskrev premierministeren de offentlige finanser som tæt på et kritisk punkt. Det sjette krigsbudget, som er forelagt Verkhovna Rada, lægger op til udgifter på over 8 billioner hrivnja mod egne indtægter på ca. 3,7 billioner hrivnja, hvilket efterlader et hul på 4,3 billioner hrivnja, der skal dækkes af international hjælp. Et nyt lønsystem for militært ansatte, der blev bebudet i juni, er ikke sat i kraft på grund af manglende midler og vedrører ca. 1 billion hrivnja. Ifølge uafhængige beregninger koster én krigsdag i 2026 Ukraine omkring 190 mio. dollar, 50 mio. dollar mere end for to år siden.