EU-domstolen afviste Ungarns sag om brug af russiske asset-indtægter til militær støtte til Ukraine

Hvorfor det er vigtigt

Afgørelsen fjerner en ungarsk juridisk forhindring for at kanalisere indtægter fra indefrosne russiske statsobligationer til European Peace Facility til militær støtte til Ukraine. Den bekræfter desuden, at beslutninger om denne type indtægter hører under EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som kun i begrænset omfang kan prøves ved domstolene. Sagen var indledt af den tidligere Orbán-regering; den nye regering under Péter Magyar har signaleret et skift i retning af støtte til Ukraine og anerkendelse af Rusland som en trussel.

Hvad der skete

EU's General Court, EU's næsthøjeste retsinstans, afviste Ungarns sag, der udfordrede brugen af indtægter fra indefrosse russiske centralbankaktiver til at finansiere militær bistand til Ukraine. Retten fastslog, at den ikke har jurisdiktion til at behandle sagen, fordi den henhører under EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ikke falder ind under de traktatmæssige undtagelser, der giver retten adgang til området. Retten tog dermed ikke stilling til selve mekanismens lovlighed.

Ungarn havde indgivet sagen i juli 2025, forfulgt af den daværende Orbán-regering, der krævede annullering af to beslutninger: EU-Rådets beslutning af 21. maj 2024, der etablerede regler for at kanalisere ekstraordinære indtægter fra indefrosne russiske aktiver til støtte for Ukraine, og en beslutning fra European Peace Facility-komiteen fra marts 2025, der tillod brug af disse indtægter til militær støtte. EU's General Court registrerede sagen den 25. august 2025, men afviste den altså på grund af manglende jurisdiktion.

Budapest argumenterede, at landets undladelse fra at stemme – og ikke stemme imod – under vedtagelsen af mekanismen ikke indebar samtykke til efterfølgende beslutninger om at sende midlerne gennem European Peace Facility uden ungarsk støtte. EU modsatte sig dette med den begrundelse, at Ungarns afståelse – og ikke et direkte mod-stem – ikke kan blokere brugen af indtægterne. Ungarn hævdede desuden, at det uretmæssigt var blevet nægtet stemmeret som ikke-'bidragydende medlemsstat' og anfægtede proceduren som krænkelse af ligebehandling mellem medlemsstater og EU's demokratiske funktionsmåde.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier fremhæver, at dommen begunstiger Ukraine ved at fjerne et ungarsk forsøg på at blokere brugen af russiske asset-indtægter til militær bistand. Dækningen lægger vægt på den geopolitiske kontekst, herunder kontrasten mellem den tidligere Orbán-regerings søgsmål og den nye ungarske regerings reviderede kurs over for Rusland og Ukraine, og understreger størrelsen af de indefrosne russiske aktiver – over 200 milliarder euro i EU og G7 – samt de igangværende vestlige drøftelser om fuld konfiskation eller Ukraine Loan Cooperation Mechanism til potentielt 45 milliarder euro.

Baggrund

Sagen blev indgivet i juli 2025 og søgte annullering af både EU-Rådets beslutning af 21. maj 2024 og en beslutning fra European Peace Facility-komiteen fra marts 2025. European Peace Facility blev oprettet af EU-Rådet i 2021 for at finansiere EU-aktioner inden for fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; mellem 2022 og 2024 mobiliserede EU 6,1 milliarder euro gennem faciliteten til Ukraine, hvorefter loftet blev hævet med 5 milliarder euro til i alt 11,1 milliarder euro. De samlede indefrosne russiske centralbankaktiver i EU og G7 anslås til over 200 milliarder euro, med hovedparten under europæisk jurisdiktion og en betydelig del opbevaret i den belgiske depotbank Euroclear. Vestlige lande drøfter muligheden for fuld konfiskation af russiske aktiver eller deres brug inden for Ukraine Loan Cooperation Mechanism til potentielt 45 milliarder euro. Efter parlamentsvalget i april har Ungarns nye regering under premierminister Péter Magyar ændret landets udenrigspolitiske doktrin og anerkender nu Rusland som en trussel og støtter Ukrainas territoriale integritet; den 8. september udviste Ungarn ti russiske diplomater.