Putin
Vladimir Putin er en russisk politiker, som har været præsident i Den Russiske Føderation siden 2000, med en pause fra 2008 til 2012, hvor han var premierminister. Inden da ledte han den føderale sikkerhedstjeneste FSB og var premierminister i 1999. Hans politiske magt hviler på den tætte forbindelse mellem staten og de statslige energiselskaber samt på en autoritær styreform.
-
Zelensky: Ukraine har accepteret sik passage i Sortehavet og venter på Ruslands svar
Ved det sjette topmøde i Krim-platformen den 23. september oplyste Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at Ukraine har accepteret en ordning for sik passage af skibe i Sortehavet og nu venter på et svar fra Rusland via mæglere. Egypten, Indien og Tyrkiet har allerede fremsat skriftlige forslag, og Zelensky knyttede de stigende globale energi- og fødevarepriser til Ruslands besættelse af Krim i 2014.
-
Ukraine tilslutter sig våbenhvile – 51 FN-lande kræver det samme af Rusland
Ukraine har tilsluttet sig en fuld, øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile, og 51 FN-medlemslande har udsendt en fælles erklæring, der opfordrer Rusland til at gøre det samme og indlede meningsfulde fredsforhandlinger. Erklæringen blev offentliggjort den 23. september op til et møde i FN's Sikkerhedsråd og under den 81. FN-generalforsamlings højniveauuge i New York. USA tilsluttede sig ikke erklæringen.
-
EU forlænger sanktioner mod Rusland i tre år – men ophæver dem for to oligarker
EU's ambassadører blev 22. september enige om at forlænge de individuelle sanktioner mod personer, der undergraver Ukraines territoriale integritet, i 36 måneder frem til 22. september 2029. Som en del af kompromiset blev de russiske oligarker Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fjernet fra listen. Letland, der var den eneste stat, der modsatte sig ophævelsen, ophævede sit veto og undlod at stemme, men annoncerede nationale sanktioner mod de to.
-
Zelenskyj og Trump mødtes i New York: Ukraine foreslog gensidigt energivåbenhvile
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj mødtes med den amerikanske præsident Donald Trump den 22. september i New York på sidelinjen af FN's 81. Generalforsamling. Ukraine fremlagde et forslag om gensidigt stop for angreb på energiinfrastruktur og drøftede licensproduktion af Patriot-missiler. Zelenskyj sagde, at han er klar til at mødes med Putin, og Trump sagde, at krigen vil slutte «hurtigere, end folk forestiller sig».
-
Macron på FN's generalforsamling: opfordrer til flere interceptormissiler til Ukraine og «dobbelt moratorium»
Den franske præsident Emmanuel Macron talte den 22. september ved FN's 81. generalforsamlings generelle debat i New York. Han opfordrede til at give Ukraine flere interceptormissiler inden vinteren, foreslog et såkaldt «dobbelt moratorium» mod angreb på energi- og civil infrastruktur og mod kamphandlinger i Sortehavet, samt krævede reform af FN's Sikkerhedsråd.
-
EU-ambassadører kunne ikke forlænge sanktioner mod Rusland – Usmanov og Fridman deler EU
EU's Komité af Faste Repræsentanter (Coreper) nåede 21. september ikke til enighed om at forlænge EU's individuelle sanktioner mod Rusland, der udløber ved midnat den 22. september. Slovakiet og Frankrig insisterede på at fjerne oligarkerne Aliser Usmanov og Mikhail Fridman fra listen, mens Letland blokerede et kompromis, der ville have givet dem 36 måneders forlængelse mod at lade de to slettes. Coreper mødes igen om morgenen den 22. september. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha kaldte en eventuel sletning uacceptabel og advarede om, at det ville sende det forkerte signal til Moskva.
-
Ukrainske droner satte Moskvas olieraffinaderi ud af drift under stort angreb natten til 20. september
Natten til 20. september gennemførte ukrainske styrker et stort drone- og missilangreb mod Moskva og Moskva-regionen. Raffinaderiet Gazpromneft-Moskva NPZ i Kapotny-distriktet blev ramt, og begge primære råoliedestillationsenheder brød i brand. Ifølge Reuters' kilder stoppede anlægget helt for olieforarbejdning, og brændstof fra raffinaderiet blev trukket fra børsen i Skt. Petersborg fra 21. september. Ukraines generalstab oplyser, at kumulative ukrainske angreb har sat over 45 % af Ruslands designede olieraffineringskapacitet ud af drift.
-
Kyiv og Moskva angiveligt utilfredse med USA's særlige udsending Witkoff
Ifølge anonyme kilder er både Ukraine og Rusland skuffede over den amerikanske særlige udsending Steve Witkoffs rolle i fredsforhandlingerne om at afslutte krigen i Ukraine. Kyiv anser ham for inkompetent og for blød over for Rusland, mens Moskva giver ham skylden for USA's manglende evne til at presse Ukraine til territoriale indrømmelser. Det Hvide Hus har afvist rapporteringen som 'fake news and nonsense'.
-
Trump underskriver Lindsey Graham-loven: sanktioner mod Rusland for bortførelse af ukrainske børn
USA's præsident Donald Trump underskrev den 18. september loven Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act (H.R. 5334). Loven kodificerer for første gang sanktioner for den tvangsmæssige deportation af ukrainske børn på lovniveau og indfører samtidig omfattende økonomiske sanktioner mod Ruslands energi-, finans- og forsvarssektor. Den ukrainske ledelse hilste underskriften velkommen som en historisk dag.
-
NATO's øverste general: Alliancen er klar til at svare på russisk eskalation mod østflanken
NATOs øverste militære chef, admiral Giuseppe Cavo Dragone, sagde lørdag den 19. september i København, at NATO er klar til at reagere på en mulig russisk eskalation på alliancens østflanke. Udmeldingen kommer samtidig med advarsler fra Polen, Frankrig, Nederlandene, Litauen og Letland om en eventuel russisk provokation mod et NATO-land.
-
Trump underskriver sanktionslov mod Rusland og Iran opkaldt efter afdøde senator Lindsey Graham
USA's præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 sanktionsloven, der bærer navnet efter den afdøde republikanske senator Lindsey Graham. Loven giver den amerikanske præsident bemyndigelse til at indføre told på op til 100 % på import fra lande, der fortsætter med at købe russisk olie og gas – herunder Kina, Indien og Tyrkiet. Den udvider også sanktioner mod russisk militærledelse, finanssektor, energisektor, skyggeflåden og udenlandske leverandører.
-
USA's Repræsentanterhus vedtager Rusland-sanktionslov opkaldt efter afdøde senator Lindsey Graham
Det amerikanske Repræsentanterhus har vedtaget sanktionsloven mod Rusland og Iran med stemmerne 262 mod 159. Loven, opkaldt efter den afdøde republikanske senator Lindsey Graham, giver præsident Donald Trump bemyndigelse til at indføre told på op til 100 % på varer fra lande, der er blandt de fem største importører af russisk olie og gas. Lovforslaget er nu sendt til Trumps underskrift.
-
EU sender 3,3 milliarder euro til Ukraine til missiler og droner
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen meddelte efter en telefonsamtale med præsident Volodymyr Zelensky, at EU vil overføre 3,3 milliarder euro til Ukraine til indkøb af missiler og droner. Beløbet udbetales fredag 18. september som den fjerde rate under Ukraine Support Loan-programmet for 2026–2027. Von der Leyen varslede desuden en ny fælles EU-Ukraine forsvarsindsats baseret på systemet Freya.
-
Marine Le Pen: Frankrig kan ikke længere yde samme økonomiske støtte til Ukraine
Marine Le Pen, uformel leder af det franske højreorienterede parti National Rally, har udtalt, at Frankrig ikke længere kan yde Ukraine samme niveau af økonomisk bistand på grund af landets forværrede finansielle situation. Hun understregede, at dette ikke er en fjendtlig handling over for Ukraine, og at Frankrig fortsat kan uddanne ukrainske soldater og levere udstyr, så Ukraine kan forsvare sig.
-
Russisk generalmajor dræbt i Donetsk kort efter rapport om erobring af Kostiantynivka
Den russiske generalmajor Anton Grunis, der kommanderede den 4. separate motoriserede riflebrigade, er blevet dræbt i Donetsk oblast. Ifølge chefen for Ukraines styrker for ubemandede systemer blev han elimineret den 12. september af en ukrainsk droneenhed. Hans død kommer kort tid efter, at han personligt rapporterede til Vladimir Putin om den påståede indtagelse af byen Kostiantynivka, som Ukraine afviser er erobret.
-
Russisk droneangreb dræber fem på passagerbus i Nikopol
Et russisk droneangreb ramte en passagerbus i Nikopol-distriktet i Dnipropetrovsk-regionen om morgenen den 16. september og dræbte fem mennesker og sårede mindst syv. Præsident Zelenskyj kaldte angrebet for en "grusomhed" uden militær begrundelse. Samme dag ramte en russisk drone et passagertog på ruten Kyiv–Mykolaiv, mens Kyiv blev udsat for en bølge på mere end 80 luftfartøjer.
-
EU præsenterer største sanktionsudvidelse mod Ruslands militærindustri siden 2014
EU's Tjeneste for EU's Optræden Udadtil (EEAS) har forelagt et nyt forslag til en sanktionspakke med 1.576 fysiske og juridiske personer tilknyttet Ruslands militærindustrielle kompleks for EU's ambassadører. Ifølge kilden er det den største enkeltstående udvidelse af sanktionsregimet siden dets oprettelse i 2014. Pakken skal nu gennem teknisk analyse, inden den kan godkendes endeligt.
-
Kim Jong Un lover Ruslands sejr i en "hellig krig" og lover Putin udvidet samarbejde
Nordkoreas leder Kim Jong Un sendte mandag en besked til Vladimir Putin, hvor han lovede at udvide og uddybe samarbejdet med Rusland på alle områder. Beskeden var et svar på Putins lykønskning i anledning af Nordkoreas 78-års stiftelsesdag den 9. september, og Kim udtrykte tillid til Ruslands sejr i, hvad han kaldte en "hellig krig" – en formulering der ifølge Reuters henviser til Ruslands krig mod Ukraine.
-
Valdai-møde flyttet fra Sotsji til Moskva-regionen på grund af ukrainske droner
Den årlige Valdai-diskussionsklubs møde er blevet flyttet fra Sotsji til Moskva-regionen af sikkerhedshensyn relateret til intensiverede ukrainske droneangreb, rapporterer Financial Times med henvisning til fire kilder. To af kilderne siger, at ændringen blev forlangt af Putin's sikkerhedstjeneste. Omkring 120 inviterede deltagere fik i august besked om den nye placering, efter først at have modtaget invitationer til Sotsji.
-
Trump hævdede en energivåbenhvile mellem Ukraine og Rusland – hverken Kyiv eller Moskva bekræfter den
Præsident Donald Trump skrev 14. september på Truth Social, at Ukraine og Rusland havde indgået aftale om gensidigt at stoppe angreb på hinandens energianlæg. Hverken Kyiv eller Moskva bekræftede aftalen, og Zelensky knyttede en eventuel ukrainsk tilbageholdenhed til garantier fra partnere om, at Rusland også stopper sine angreb.