Zelensky: Ukraine har accepteret sik passage i Sortehavet og venter på Ruslands svar
Ved det sjette topmøde i Krim-platformen den 23. september oplyste Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at Ukraine har accepteret en ordning for sik passage af skibe i Sortehavet og nu venter på et svar fra Rusland via mæglere. Egypten, Indien og Tyrkiet har allerede fremsat skriftlige forslag, og Zelensky knyttede de stigende globale energi- og fødevarepriser til Ruslands besættelse af Krim i 2014.
Hovedpunkter
- Zelensky talte den 23. september ved det sjette topmøde i Krim-platformen i New York.
- Ukraine har accepteret en ordning for sik passage af skibe i Sortehavet og afventer Ruslands svar via mæglere.
- Egypten, Indien og Tyrkiet har fremsat skriftlige forslag til Ukraine om Sortehavs-navigation og fødevaresikkerhed; forslagene er ifølge Zelensky «på papir».
- Zelensky sagde, at Ukraine er klar til at sikre rolig og sikker skibsfart i Sortehavet, hvis Rusland foretager reelle skridt mod de-eskalering.
- Zelensky knyttede stigende globale energi- og fødevarepriser til Ruslands besættelse af Krim i 2014 og den efterfølgende militarisering af halvøen.
- Rusland har intensiveret angreb på civil skibsfart: 52 civile skibe blev angrebet i juli og første halvdel af august 2026, oplyser Zelensky.
- Ukraines korneksport i august 2026 var 981.000 tons – 2,5 gange mindre end i samme måned 2025, ifølge ministeriet for agrarpolitik.
Hvorfor det er vigtigt
Ukraine har offentligt forpligtet sig til en sik-passage-ordning i Sortehavet, hvilket signalerer vilje til at forhandle en afslutning på den maritime blokade. Initiativet er multilateralt – Egypten, Indien og Tyrkiet har allerede leveret skriftlige forslag – men Rusland har endnu ikke svaret, og dets angreb på civil skibsfart er taget til. Blokaden har skåret Ukraines korneksport drastisk, og hvis den fortsætter, kan Ukraine ifølge et estimat fra Forbes Ukraine miste over 5 milliarder dollar i eksportindtægter og lade omkring 24 millioner tons korn blive uskibet.
Hvad der skete
Ved det sjette topmøde i den internationale Krim-platform den 23. september i New York meddelte præsident Volodymyr Zelensky, at Ukraine har accepteret en ordning for sik passage af skibe i Sortehavet og afventer Ruslands svar via mæglere. Han oplyste, at Egypten, Indien og Tyrkiet allerede har fremsat skriftlige forslag, men at de fortsat «er på papir». Zelensky understregede, at Ukraine er klar til at sikre rolig, sikker skibsfart og fødevaresikkerhed i Sortehavet, hvis Rusland foretager reelle skridt mod de-eskalering. På topmødet knyttede han de stigende globale energi- og fødevarepriser til Ruslands besættelse af Krim i 2014 og hævdede, at eksporten af korn, gødning, diesel og olie gennem Sortehavet ville foregå uhindret, hvis ikke Krim var blevet forvandlet til en stor militærbase. Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan oplyste, at Tyrkiet har intensiveret sine diplomatiske bestræbelser og forhandler med parterne, og under Zelenskys besøg i New York mødtes han med Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De ukrainske kilder, der alle er ukrainsksprogede medier og bureauer, centrerer sig om Zelenskys udtalelser og fremhæver Ukraines forhandlingsvilje, mens de giver Rusland skylden for den maritime forstyrrelse. De fremhæver Ruslands besættelse af Krim i 2014 som den underliggende årsag til problemerne med Sortehavseksport og rammer de russiske angreb på civil skibsfart som bevidst økonomisk og humanitær terror. De understreger mæglernes rolle – især Tyrkiet (med udenrigsminister Hakan Fidans intensiverede indsats og et Zelensky-Erdoğan-møde i New York) samt Egypten og Indien.
Baggrund
Rusland besatte Krim i 2014 og har siden militariseret halvøen, hvilket Zelensky pegede på som den underliggende årsag til forstyrrelserne i Sortehavseksporten af korn, gødning, diesel og olie. Efter Ruslands fuldskalainvasion i 2022 steg de globale fødevarepriser kraftigt og ramte især udviklingslande hårdt; EU-repræsentanter ved FN's Generalforsamling, der åbnede den 18. september, havde blandt deres opgaver at forhindre en gentagelse af den fødevarekrise. Siden invasionens start er 1.173 havneinfrastrukturfaciliteter og 274 civile skibe blevet beskadiget eller delvist ødelagt ifølge Ukraines minister for genopbygning, infrastruktur og transport, Mykola Kalashnyk. Omkring 100 millioner tons fødevarer fra Rusland og Ukraine – ca. 60 millioner tons russisk korn og 30–35 millioner tons ukrainsk korn og oliefrø – kan ikke nå verdensmarkedet på grund af blokaden. Den 14. september sagde den amerikanske præsident Donald Trump, at de stigende globale dieselpriser hovedsageligt skyldes Ruslands krig mod Ukraine; Zelensky svarede, at Kyiv er klar til en gensidig indstilling af angreb på kritisk infrastruktur, hvis partnerne kan garantere Ruslands overholdelse. Den 15. september kaldte Kremls talsmand Dmitrij Peskov en mulig «energivåbenhvile» en «meget god idé», efter tidligere reelt at have afvist muligheden. Ukraine har desuden tilsluttet sig 51 FN-medlemsstaters krav om en fuld, øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile.