NATO's øverste general: Alliancen er klar til at svare på russisk eskalation mod østflanken
NATOs øverste militære chef, admiral Giuseppe Cavo Dragone, sagde lørdag den 19. september i København, at NATO er klar til at reagere på en mulig russisk eskalation på alliancens østflanke. Udmeldingen kommer samtidig med advarsler fra Polen, Frankrig, Nederlandene, Litauen og Letland om en eventuel russisk provokation mod et NATO-land.
Hovedpunkter
- Admiral Giuseppe Cavo Dragone, formand for NATOs Militærkomité, erklærede 19. september i København, at NATO er klar til at svare på en mulig russisk eskalation
- Udmeldingen blev givet på et møde mellem de 32 øverste militære ledere i NATO i København
- Dragone sagde, at NATO råder over ca. 4.000 sider militære planer for forsvaret af østflanken
- I 2023 vedtog NATO-allierede tre regionale forsvarsplaner efter Ruslands storskala-invasion af Ukraine
- Polens premierminister Donald Tusk advarede om, at Rusland kan gennemføre et drone- eller missilangreb mod et NATO-land som iscenesat provokation
- Frankrig, Nederlandene og Litauen har også advaret om risikoen for en russisk provokation mod NATO-lande
- Den 15. september sagde Putins rådgiver Nikolai Patrusjev, at Warszawa ville blive udslettet «inden to-tre dage» i tilfælde af krig mod Moskva
Hvorfor det er vigtigt
Udmeldingen kommer fra NATOs øverste militære leder på et tidspunkt, hvor flere europæiske hovedstæder advarer om en mulig russisk provokation mod et NATO-land. Dragone bekræfter NATO's militære beredskab, herunder omkring 4.000 siders forsvarsplaner for østflanken, og understreger, at alliancen fortsat opruster. Samtidig viser advarslerne fra Polen, Frankrig, Nederlandene, Litauen og Letland, at der er udbredt bekymring for hybride og direkte trusler, hvilket gør Dragones budskab om parathed og sammenhold særligt relevant.
Hvad der skete
Den 19. september mødtes de 32 øverste militære ledere i NATO i København, og formanden for Militærkomitéen, admiral Giuseppe Cavo Dragone, erklærede, at alliancen er klar til at reagere på en mulig russisk eskalation mod østflanken. Han sagde direkte, at «alliancen er klar, strukturen er klar, soldaterne og våbnene er klar», og tilføjede, at NATO fortsat udvider sine styrker både i antal og i teknologisk niveau. Dragone oplyste, at NATO råder over ca. 4.000 sider militære planer for forsvaret af østflanken, der dækker scenarier fra en minimal krise til indsats på alliancens territorium. Han understregede, at Ruslands «ansvarsløse adfærd» de seneste uger og måneder har til formål at undergrave tillid og svække NATO's enhed, men afviste, at disse forsøg splitter alliancen. Dragone tilføjede, at de seneste allieredes advarsler om en mulig russisk provokation ikke specifikt blev drøftet på mødet.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
Ukrainske medier fremhæver Dragones erklæring i sammenhæng med advarsler fra en række NATO-lande om en mulig russisk provokation. De peger på konkrete hændelser i de seneste uger — droneintercepteringer ud for Rumænien, en bevæbnet drone i Leipzigs lufthavn, en drone fra Hviderusland ind i Litauen og en påstået russisk organiseret brand på en estisk dronefabrik — som tegn på en intensiveret russisk kampagne. Ukrainske kilder modsætter sig Dragones budskab om parathed med den lettiske præsident Edgars Rinkēvičs' vurdering af, at de fleste NATO-lande ikke kan afvise et russisk missilangreb, og inkluderer det ukrainske Center for Strategisk Kommunikations bemærkning om, at Moskva tidligere regnede med hurtigt at kunne indtage Kyiv. Den polske udenrigsminister Radosław Sikorskis udtalelse på YES-konferencen om, at Polen og allierede hurtigt kunne besejre Rusland i tilfælde af et angreb, indgår også i den ukrainske dækning.
Hvor dækningen adskiller sig
Datoen for den polske premierminister Donald Tusk advarsel om en mulig russisk drone- eller missilprovokation mod et NATO-land rapporteres forskelligt i kilderne: nogle angiver torsdag uden præcis dato, andre 17. september, mens mindst én kilde placerer den 18. september. Derudover tilskrives udtalelsen om, at de fleste NATO-lande ikke aktuelt kan afvise et russisk missilangreb, og at Europa ikke følger med udviklingen i drone- og luftkrigen, forskellige aktører: de fleste kilder nævner den lettiske præsident Edgars Rinkēvičs, men én kilde tilskriver den samme udtalelse den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.
Baggrund
I 2023 vedtog NATO-allierede tre operative regionale forsvarsplaner efter Ruslands storskala-invasion af Ukraine. I august indeholdt amerikanske efterretningsrapporter en advarsel om, at Moskva planlægger et begrænset angreb på et NATO-land i de kommende år. I de seneste uger har Europa oplevet et stigende antal krænkelser af luftrummet og sabotageforsøg i forbindelse med de stigende spændinger med Rusland. Den 15. september sagde den russiske præsidentassistent Nikolai Patrusjev, at Warszawa ville blive udslettet «inden to-tre dage» i tilfælde af militære aktioner mod Moskva. På YES-konferencen i Ukraine sagde den polske udenrigsminister Radosław Sikorski, at Polen og allierede hurtigt kunne besejre Rusland, hvis det angreb, med henvisning til NATO's fordel i luftfart og langdistancevåben.