Zelenskyj og Trump mødtes i New York: Ukraine foreslog gensidigt energivåbenhvile

Hvorfor det er vigtigt

Mødet var et af de mest synlige bilaterale kontakter mellem den ukrainske og den amerikanske præsident i løbet af FN's Generalforsamlings uge og satte retningen for den nærmeste diplomati omkring krigens afslutning. Ukraine fremsatte et formelt forslag om gensidigt energivåbenhvile, som USA lovede at viderebringe til Rusland. Drøftelsen af licensproduktion af Patriot-missiler i Ukraine markerer et potentielt skift i det vestlige forsvarsindustrielle samarbejde. Trumps gentagne henvisning til den nye «Graham-lov» viser, at USA fortsat er parat til at skrue op for det økonomiske pres på Rusland.

Hvad der skete

Den 22. september mødtes Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og USAs præsident Donald Trump i New York på sidelinjen af FN's 81. Generalforsamlings højniveauuge. Ved mødet fremsatte Ukraine et forslag om gensidigt stop for angreb på energiinfrastruktur: Ukraine stopper angreb på russiske olieraffinaderier og energiinstallationer, hvis Rusland stopper angreb på ukrainsk energi, varme og vandforsyning. Zelenskyj sagde, at Ukraine er klar til enhver form for energivåbenhvile, og at USA lovede at overbringe forslaget til Rusland.

Zelenskyj erklærede sig desuden parat til at mødes med Vladimir Putin når som helst og sagde, at Trump kan hjælpe med at organisere et trilateralt topmøde. Trump sagde på den anden side, at «Putin er klar til at mødes» og ønsker krigens afslutning, og at krigen slutter «hurtigere, end folk forestiller sig». Begge ledere udtrykte håb om, at krigen kan være afsluttet inden vinteren.

Emnerne omfattede også en eventuel licens til produktion af Patriot-missilafbrydere i Ukraine; Zelenskyj sagde, at Trump er positivt indstillet over for en sådan licens, men at han ikke fik noget konkret svar på en «vinterpakke» af ekstra Patriot-afbrydere til Ukraine. Trump henviste til den nye «Graham-lov» om sanktioner mod Rusland, som han underskrev den 18.–19. september, og sagde, at han om nødvendigt vil bruge dens toldbeføjelser. Zelenskyj understregede, at der ikke blev stillet krav om, at Ukraine ensidigt skulle stoppe angreb på russisk territorium.

Den åbne del af mødet varede omkring syv minutter; den lukkede del varede ifølge Zelenskyj omkring 40 minutter. Den amerikanske delegation omfattede blandt andre udenrigsminister Marco Rubio, finansminister Scott Bessent og særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

Sådan beskriver ukrainske kilder det

Ukrainske medier fremhæver, at Zelenskyj kom forberedt med konkrete forslag – et symmetrisk energivåbenhvile, licensproduktion af Patriot-missiler og en anmodning om at inddrage Kinas Xi Jinping i pres på Putin. Den indenlandske dækning lægger vægt på, at Zelenskyj efter mødet understregede, at «der ikke var nogen krav om, at Ukraine ensidigt skulle stoppe angreb på russisk territorium», og at USA lovede at viderebringe Kyivs energiforslag til Moskva. Zelenskyjs påstand om, at «Putin ikke er klar til en trilateralt møde og ikke er klar til at afslutte krigen», fremhæves som en direkte modsigelse af Trumps vurdering og bruges til at så tvivl om Ruslands vilje til forhandlinger. Derudover lægger ukrainske kilder stor vægt på Ukraines behov for Patriot-afbrydere til vinteren, licens til indenlandsk produktion og senatorernes bipartisan opbakning, som Zelenskyj fik bekræftet på et møde dagen inden.

Sådan beskriver internationale kilder det

International og engelsksproget dækning fokuserer på Trumps bemærkninger ved Generalforsamlingen – «Afslut krigen!», «hurtigere, end folk forestiller sig» – og hans brug af den nye «Graham-lov» som pressionsmiddel. Flere internationale medier fremhæver Trumps påstand om, at både Putin og Zelenskyj ønsker krigens afslutning, og at Putin er klar til at mødes, i kontrast til Zelenskyjs skepsis. Før mødet rapporterede The Guardian og Reuters, at drøftelserne især ville dreje sig om energivåbenhvile og globale dieselpriser, og at Trump pressede Ukraine til at stoppe angreb på russiske raffinaderier. International dækning giver desuden stor plads til den trilaterale møde-vinkel (Zelenskyj klar til at møde Putin, Trump eventuelt arrangerer et G20-topmøde i Miami) og til Trumps bredere tale ved FN om Iran, Cuba og Venezuela.

Baggrund

Mødet fandt sted under FN's 81. Generalforsamlings højniveauuge (22.–28. september) i New York med deltagelse af mere end 130 stats- og regeringschefer. Zelenskyj indledte sit besøg med et møde med amerikanske senatorer den 21. september, hvor han takkede for opbakningen til Graham-sanktionsloven og drøftede forslag til deeskalering, behov for missilforsvar og udfordringer inden vinteren. Det amerikanske Repræsentanternes Hus vedtog sanktionsloven (HR 5334) den 16. september efter Senatets godkendelse i august; Trump underskrev den 18.–19. september som «Lindsey O. Graham Sanctions Act on Russia and Iran 2026», der giver mulighed for told på op til 100 % på lande, der køber russiske energiressourcer. Det foregående møde mellem Trump og Zelenskyj fandt sted i Det Hvide Hus den 28. juli, og Trump og Putin mødtes i Alaska i august. Forud for New York-mødet havde Trump den 20. september i en telefonsamtale opfordret Zelenskyj til at stoppe ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier med henvisning til de globale dieselpriser.