Kreml
Kreml er den uformelle betegnelse for Den Russiske Føderations regering, opkaldt efter Kremlkomplekset i Moskva, der huser den præsidentielle administration og residens. Betegnelsen bruges ofte som metonym for den russiske udøvende magt og dens beslutninger, især i udenrigsanliggender.
-
Zelensky: USA har genoptaget deling af efterretninger med Ukraine
I et interview på NBC's Meet the Press søndag den 18. oktober sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at USA har genoptaget delingen af efterretninger med Ukraine efter at have været blokeret i en periode. Ifølge Zelensky var det kun USA, der kunne advare Ukraine om russiske ballistiske missilaffyringer. Han udtrykte håb om, at forhandlinger med Washington kunne finde sted i løbet af ugen.
-
Trump i tv-interview: Zelensky er "ikke den rette at forhandle med" og sværere at håndtere end Putin
I et interview med Newsmax offentliggjort 15. oktober sagde den amerikanske præsident Donald Trump, at han ikke er "en stor fan" af Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at Zelensky "ikke er den person, vi bør have med at gøre", og at det er sværere at forhandle med Zelensky end med Vladimir Putin. Trump krævede, at Ukraine stopper angreb på russiske olieraffinaderier, som han kaldte "en skændsel", og gentog kravet om valg i Ukraine. Samme dag sagde Zelensky til Financial Times, at Ukraine genoptager angreb på russiske raffinaderier, fordi Rusland fortsatte med at angribe ukrainsk energiinfrastruktur under en tre-dages pause.
-
Rusland indledte massiv kampagne mod ukrainsk energi: Gerasimov rapporterede til Putin
Den 16. oktober rapporterede Ruslands generalstabschef Valerij Gerasimov til Vladimir Putin, at den russiske hær havde indledt en kampagne med massive angreb på ukrainske energiinfrastruktur. I løbet af natten og morgenen den 17. oktober blev mere end 15 vigtige kraftværker og transformerstationer i mindst ti oblaster angrebet med over 320 droner og missiler ifølge præsident Zelenskyj.
-
EU-ledere forbereder sig på scenario hvor Trump stiller sig på Moskvas side
EU-ledere i Bruxelles advarer om, at Trump i løbet af den seneste uge har ophævet års energisanktioner mod Rusland, presset Kyiv til at stoppe angreb på russiske olieraffinaderier og satet spørgsmålstegn ved Zelenskyjs legitimitet. Danmarks statsminister Mette Frederiksen sagde, at 'det vestlige alliance er i en svagere position end for et par dage siden'. Ifølge Bloomberg forbereder europæerne sig på et scenarie, hvor Trump reelt stiller sig på Moskvas side, mens et planlagt Trump-Putin-møde ved APEC-topmødet i Kina næste måned vil finde sted uden Zelenskyj eller europæiske ledere til stede.
-
Zelensky afviser at gå af: »Det er mit ansvar«
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky sagde i et interview med journalisten Piers Morgan, at han ikke har planer om at træde tilbage, og at beslutningen om at udskifte ham tilkommer det ukrainske folk – ikke Donald Trump, Elon Musk eller nogen anden. Han afviste samtidig muligheden for at holde valg under krig og fortsatte russiske angreb.
-
USA foreslog at EU overdrager frosne russiske midler til Washington-styret struktur – europæere afviste planen
USA har foreslået, at europæiske lande delvist frigiver frosne russiske statsobligationer og overfører dem til en finansiel struktur under amerikansk kontrol for at genstyrke fredsforhandlinger. Forslaget blev fremlagt af præsident Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner under et møde i Miami med repræsentanter for Ukraine, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, EU og NATO. Europæiske forhandlere afviste planen, og den tyske forbundskansler Friedrich Merz erklærede 15. oktober, at de frosne midler skal forblive i Europa og bestemmes af europæerne selv.
-
Russland angreb Kyiv og Kharkiv med 39 ballistiske missiler og 128 droner – mindst 600.000 uden strøm
Om natten mellem 13. og 14. oktober 2025 iværksatte Rusland et massivt kombineret angreb på Ukraine med 39 ballistiske missiler og 128 angrebsdroner rettet mod energi- og kritisk infrastruktur i Kyiv, Kyiv oblast og Kharkiv. Mindst 600.000 mennesker blev efterladt uden strøm, og i Kyiv dræbte angrebene tre personer og sårede over 20, da TEC-4 og en boligblok i Desnianskyi-distriktet blev ramt. Angrebet skete dage efter præsident Trumps bebudede "energi-våbenhvile".
-
SpaceX indførte hastighedsbegrænsning på Starlink-terminaler for ukrainske styrker
I natten mellem 13. og 14. oktober indførte SpaceX ensidigt og uden forudgående varsel en hastighedsbegrænsning på Starshield-terminaler – Starlinks militære version – som bruges af ukrainske styrker. Begrænsningen, der er sat til 100 mph (ca. 160 km/t), har medført afbrudte militære missioner, herunder droneoperationer på fronten. Ukrainske embedsmænd og kommentatorer har knyttet indgrebet til den politiske spænding mellem Kyiv og Washington.
-
USA og Europa arbejder på firepunkts fredsplan for Ukraine efter skelsættende møde i Florida
Den 9. oktober holdt USA's særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner et seks timer langt møde i Florida med en ukrainsk delegation og repræsentanter for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, EU og NATO. Samme dag annoncerede præsident Trump en aftale med Vladimir Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og globale marked, mens USA pressede Ukraine til at stoppe angrebene på russiske raffinaderier. Mødet i Miami sluttede før tid, og The Washington Post offentliggjorde en firepunkts fredsplan, som Ukraines præsidentkontor afviste som 'pæn PR' fra den amerikanske side.
-
Tidligere USA-udsending Keith Kellogg: Ukraine bør have frihed til at slå mod mål i Rusland
På sidelinjen af Warszawa-sikkerhedsforumet sagde den tidligere særlige USA-udsending for Ukraine, Keith Kellogg, at Ukraine skal have frihed til at angribe mål på russisk territorium – herunder olieraffinaderier. Udtalelsen står i direkte kontrast til præsident Donald Trumps krav om, at Kyiv stopper luftangrebene mod russisk energiinfrastruktur.
-
Polsk præsident anklager premierminister for at overdrive den russiske trussel
Polens præsident Karol Nawrocki har i et interview med Rzeczpospolita beskyldt premierminister Donald Tusk for systematisk at udnytte den russiske trussel til egen politisk vinding. Nawrocki siger, at trusselsniveauet fra Rusland ikke har ændret sig markant det seneste halve år, og han kritiserer Tusk for at have skabt frygt i stedet for at handle. Svaret kom, efter at Tusk tidligere havde advaret om, at Rusland kan angribe en NATO-allieret inden for måneder.
-
NATO: Rusland tabte over 50.000 soldater i Ukraine i september
En højtstående NATO-militærkilde har over for Bloomberg anslået, at Ruslands personeltab i krigen mod Ukraine i september oversteg 50.000 – heraf op til 28.000 dræbte. Ukraines tab i samme periode vurderes til omkring 5.000, altså groft sagt en tiendedel. Kilden forklarede de høje russiske tab med, at russiske styrker fortsat sender soldater ind i "drabszoner" medangreb fra ukrainske droner, miner og artilleri. Tallet kunne ikke uafhængigt bekræftes af Bloomberg, og Kreml offentliggør ikke egne tabsdata.
-
Kreml støtter Trumps krav om nyt ukrainsk lederskab – Kallas afviser valg under krig
Kreml tilsluttede sig præsident Donald Trumps opfordring til at udskifte Volodymyr Zelensky som Ukraines leder og begrundede det med Zelenskys påståede manglende politiske vilje til at afslutte krigen. EU's udenrigschef Kaja Kallas sagde 12. oktober foran et møde i EU's Udenrigsråd i Luxembourg, at valg i Ukraine ikke kan afholdes, mens krigen fortsætter, og at det internationale pres bør rettes mod Rusland. Samme dag erklærede Trump, at Ukraine og Rusland angiveligt havde indgået et øjeblikkeligt energivåbenstilbud, hvorefter Rusland ifølge Zelensky ramte energianligheter menl i Kharkiv og Kyiv.
-
Polen: NATO skal forberede sig på dødelige russiske hybridangreb i Europa
Polens udenrigsminister Radosław Sikorski opfordrede i et interview med Financial Times NATO til at forberede en afgørende reaktion på mulige dødelige russiske hybridangreb i Europa. Han foreslår konkrete tiltag som lukning af russiske konsulater, indskrænkning af russiske diplomaters bevægelsesfrihed, indførelse af biometriske pas for alle russere, der rejser ind i EU, og færre turistvisa til russiske borgere.
-
Trump meldte om »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland – Ukraine siger det kom uventet, og Kreml bekræfter intet
Den 11. oktober annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump på Truth Social, at der var indgået en »energivåbenhvile« mellem Ukraine og Rusland med øjeblikkelig virkning. Ifølge Det Hvide Hus dækker aftalen kun gensidigt stop for angreb på olieraffinaderier, men Ukraine siger, at aftalen var ny for Kyiv, og Kreml afviste at bekræfte noget. Timer efter annonceringen ramte russiske styrker ukrainsk energiinfrastruktur, herunder TEC-5 i Kharkiv og et anlæg i Kyiv.
-
Tusk ved Warszawa Security Forum: Ukraine kæmper for overlevelse, Rusland for dominans
Polens premierminister Donald Tusk åbnede Warszawa Security Forum 12. oktober med at rammesætte Ruslands krig mod Ukraine som en kamp mellem russisk dominans og ukrainsk overlevelse. Han lovede, at Polen ikke vil give efter for pres for at svække støtten til Ukraine, og sagde, at Polen og NATO forbereder sig på flere scenarier efter hans samtale med NATOs europæiske kommandør.
-
Trump indgik telefonisk diesel-aftale med Putin og krævede, at Ukraine vælger ny præsident
Den 9. oktober fulgte et telefonopkald mellem Donald Trump og Vladimir Putin, hvor de to ledere ifølge Trump blev enige om levering af mellem 300.000 og 3 millioner tons russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. Efter opkaldet rettede Trump en offentlig kritik mod Volodymyr Zelenskyj og sagde, at det er "tid for Ukraine at vælge en ny præsident." Kreml ophævede sit eksportforbud mod diesel, mens det amerikanske finansministerium udstedte en generel licens gyldig til 7. april 2027. Zelenskyj kaldte beslutningen "svag" og en "gave til Putin", og forhandlinger mellem USA, Ukraine, Europa og NATO i Miami om deeskalation sluttede i utide. Repræsentant Brian Fitzpatrick meddelte, at han vil fremsætte et lovforslag om at blokere al import af russisk olie.
-
Zelenskyj: Ukraine klar til at stoppe angreb på russiske raffinaderier hvis Rusland stopper angreb på ukrainsk energi
Den 11. oktober sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine er klar til at indstille angreb mod russisk energiinfrastruktur, herunder olieraffinaderier, hvis Rusland omvendt stopper angreb på ukrainsk energi. Samme dag havde USA's præsident Donald Trump annonceret et øjeblikkeligt »energivåbenstilbud« mellem Ukraine og Rusland. Zelenskyj oplyste, at annonceringen kom som en overraskelse for ham, og at de ukrainske væbnede styrker har modtaget relevante ordrer. Samme dag rapporterede Zelenskyj om et russisk angreb på TEC-5 i Kharkiv samt en russisk strejke på en fem-etagers boligblok i Slovjansk.
-
Trump aftaler russisk diesel med Putin: sanktionslettelse møder hård kritik fra Ukraine og Europa
USA's præsident Donald Trump meddelte 9. oktober, at han efter en telefonisk samtale med Ruslands leder Vladimir Putin havde indgået en aftale om at ophæve de amerikanske sanktioner mod russisk diesel og tillade millioner af tons russisk dieselolie på det globale marked. Samtalen fandt sted samme aften, som ukrainske, amerikanske og europæiske forhandlere mødtes i Miami for at drøfte en afslutning på krigen. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kaldte beslutningen 'svag', 'urimelig og uærlig' og en 'fødselsdagsgave til Putin', mens EU, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Finland, Sverige og Estland afviste at lempe presset på Rusland.
-
Trump-Putin-aftale om russisk diesel satte stopper for Miami-samtaler efter kun én dag
Den 9. oktober mødtes repræsentanter for USA, Ukraine, europæiske lande og NATO i Miami for at drøfte veje til at afslutte krigen inden vinteren. Samtalerne, der var planlagt til to dage, sluttede efter kun én dag, efter at den ukrainske delegation under mødet fik kendskab til præsident Donald Trumps aftale med Vladimir Putin om levering af russisk diesel til det amerikanske og det globale marked. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj fordømte beslutningen som utroværdig, svag og en 'fødselsdagsgave til Putin'.