USA foreslog at overføre frosne russiske aktiver til en USA-kontrolleret struktur – Europa sagde nej
USA foreslog for europæiske partnere at frigøre en del af de frosne russiske statsobligationer og overføre dem til en finansiel struktur under amerikansk kontrol for at genoplive fredsforhandlingerne. Forslaget blev fremlagt på møder i Miami sidste uge af den amerikanske særlige udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner. Europæiske deltagere afviste ifølge rapporter planen og sagde, at kontrollen over aktiverne ikke vil blive overgivet til hverken Washington eller Moskva.
Hovedpunkter
- USA foreslog at frigøre dele af de frosne russiske statsobligationer og overføre dem til en amerikansk-kontrolleret finansiel struktur.
- Forslaget blev drøftet på møder i Miami med repræsentanter for Ukraine, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, EU og NATO.
- Den amerikanske særlige udsending Steve Witkoff og Trumps svigersøn Jared Kushner præsenterede flere mulige mekanismer for at frigøre aktiverne.
- Europæiske deltagere afviste ifølge rapporter planen; en kilde sagde, at de fik at vide, at det "simpelthen ikke vil ske".
- Vestlige land har frosset russiske statsaktiver til ca. 260 milliarder euro siden 2022, hovedparten i EU.
- Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde onsdag, at Moskva vil "sætte alle kræfter ind" på at få aktiverne tilbage, herunder via retssager.
- Enhver beslutning om at frigøre aktiverne kræver enighed blandt alle 27 EU-lande, hvilket beskrives som usandsynligt.
Hvorfor det er vigtigt
Forslaget markerer et nyt og omstridt amerikansk greb i bestræbelserne på at presse Moskva til at afslutte krigen – via kontrol over de frosne russiske aktiver. Den europæiske afvisning peger på transatlantisk friktion på et tidspunkt, hvor der søges fredssamtaler. Da størstedelen af aktiverne ligger i EU, kræver enhver ændring enighed blandt alle 27 medlemslande, hvilket beskrives som usandsynligt. Kyiv modtager allerede et G7-lån på 45 milliarder euro, der er sikret med indtægter fra disse aktiver, så en omfordeling af de underliggende midler kan påvirke eksisterende finansieringsmekanismer til Ukraine. Samtidig har Moskva offentligt svoret at få aktiverne tilbage via juridiske og andre midler.
Hvad der skete
USA foreslog for europæiske partnere at frigøre en del af de russiske statsobligationer, der blev frosset efter Ruslands storskala-invasion af Ukraine, og overføre dem til en finansiel struktur under amerikansk kontrol. Det erklærede mål var at genoplive fredsforhandlingerne. Forslaget blev drøftet på møder i Miami sidste uge mellem forhandlere for præsident Donald Trump og repræsentanter for Ukraine, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, EU og NATO. Den amerikanske særlige udsending Steve Witkoff og Trumps svigersøn Jared Kushner præsenterede flere mulige mekanismer, herunder overførsel til en ny amerikansk-kontrolleret specialkonstruktion. Europæiske deltagere afviste ifølge rapporter planen, og en kilge forklarede, at de fik at vide, at en overgivelse af kontrollen "simpelthen ikke vil ske". Ifølge rapporter kom forslaget som en overraskelse for både europæiske hovedstæder og Kyiv og rejste spørgsmål om den amerikanske tilgang til at presse Moskva. Amerikanske embedsmænd oplyste, at Washington bad Kyiv om at fremlægge et forslag til, hvordan penge fra enhver kilde skulle bruges, og om at samarbejde med Verdensbanken om anti-korruptions- og ansvarlighedsreformer. Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde onsdag den 14. oktober, at Moskva vil "sætte alle kræfter ind" på at få aktiverne tilbage, herunder via juridisk arbejde, retssager og retsforfølgning.
Sådan beskriver internationale kilder det
Den engelsksprogede agenturrapportering – baseret på en historie fra Financial Times – rammer sagen som et amerikansk initiativ og fremhæver mødet i Miami, de involverede forhandlere og forslagets forbindelse til en bredere, samlet fredsaftale, der stadig er under drøftelse. Den internationale vinkel understreger den europæiske afvisning og de juridiske og politiske forhindringer i EU, og fremstiller spørgsmålet om, hvem der kontrollerer de frosne aktiver, som en central transatlantisk stridslinje. Den ukrainsksprogede dækning fremhæver på sin side, at forslaget overraskede både Kyiv og de europæiske hovedstæder, og at europæiske deltagere afviste at afgive kontrollen til Washington eller at levere aktiverne tilbage til Moskva. Samtidig fremhæver den ukrainske dækning Moskvas erklærede intention om at få aktiverne tilbage via retslige skridt og retssager, så det russiske krav og det amerikanske forslag præsenteres som konkurrerende krav på de samme midler.
Baggrund
I 2022 frosset vestlige lande russiske statsaktiver til ca. 260 milliarder euro som svar på Ruslands storskala-invasion af Ukraine, med hovedparten i EU. Kyiv har modtaget et lån på 45 milliarder euro fra G7-landene, som er sikret med indtægter fra disse frosne aktiver i EU. Ved slutningen af det foregående år forpligtede EU-ledere sig til at bruge de frosne russiske aktiver til at finansiere Ukraines genopbygning, hvis Rusland ikke betaler krigserstatninger efter krigen. Et tilsvarende forslag vedrørende de frosne russiske aktiver indgik i en 28-punkts fredsplan fra Trump-administrationen året før, som ikke vandt tilslutning. Flere europæiske hovedstæder modsætter sig at bruge aktiverne af juridiske hensyn.