Tidligere USA-udsending Kellogg bakker op om ukrainske angreb på russisk territorium og bryder med Trump
Den tidligere amerikanske særlige udsending for Ukraine, Keith Kellogg, sagde ved Warsaw Security Forum, at Ukraine bør have frihed til at angribe mål på russisk territorium. Det afviger fra præsident Donald Trumps opfordring til Kyiv om at stoppe luftangreb på russiske olieraffinaderier. Kellogg kaldte Trumps udtalelser for "støj" og sagde, at Rusland ikke vinder krigen, men forlænger den.
Hovedpunkter
- Keith Kellogg, tidligere særlig udsending for Ukraine, sagde ved Warsaw Security Forum, at Ukraine bør have frihed til at angribe mål i Rusland.
- Udtalelsen blev givet i et interview med Bloomberg Television på sidelinjen af forumet.
- Kellogg henviste til sin erfaring fra Vietnamkrigen og sagde, at fjenden ikke bør have sikre zoner i en konflikt.
- Kellogg afviger fra præsident Donald Trumps opfordring i weekenden til Kyiv om at stoppe luftangreb på russiske olieraffinaderier.
- Kellogg kaldte Trumps udtalelser, herunder forslaget om at Zelensky bør overveje at forlade præsidentposten, for "støj".
- Uenigheden udløstes af en omtvistet aftale mellem Trump og Putin om russisk diesel til verdensmarkederne.
- Kellogg anslår Ruslands samlede tab til 1,2-1,5 millioner militært personel, langt over Sovjetunionens tab i tiårskrigen i Afghanistan.
Hvorfor det er vigtigt
En tidligere topudsending for Ukraine går offentligt imod den siddende amerikanske præsident i et centralt spørgsmål om USA's politik over for ukrainernes krigsindsats. Det sker på et højtprofileret europæisk sikkerhedsforum side om side med allierede udtalelser til støtte for Ukraine, midt i en kontroversiel aftale mellem Trump og Putin om russisk diesel og kort før de amerikanske midtvejsvalg. Det rejser spørgsmål om sammenhængen i amerikansk Ukraine-politik.
Hvad der skete
Den tidligere særlige amerikanske udsending for Ukraine, Keith Kellogg, udtalte sig ved Warsaw Security Forum til Bloomberg Television og støttede ukrainske angreb på mål på russisk territorium. Han henviste til sin egen erfaring fra Vietnamkrigen og argumenterede for, at fjenden i en konflikt ikke bør have sikre zoner. Hans udtalelse adskiller sig fra præsident Donald Trumps opfordring i den foregående weekend til Kyiv om at stoppe luftangreb på russiske olieraffinaderier. Kellogg kaldte Trumps udtalelser, herunder forslaget om, at Zelensky bør overveje at forlade præsidentembedet, for "støj", og sagde, at han ikke forventer, at den aktuelle tvist vil udvikle sig til niveauet for deres direkte konfrontation i Det Ovale Kontor i februar 2025. Han beskrev både Trump og Zelensky som stædige ledere, der siger, hvad de tænker, og han henviste til overslag, der sætter Ruslands samlede militære tab til 1,2-1,5 millioner — langt over Sovjetunionens tab i den ti år lange krig i Afghanistan. Kellogg konkluderede, at retorikken nok skal finde sig selv, og at det afgørende er, hvad der sker på slagmarken.
Sådan beskriver internationale kilder det
Samme dag som Kellogg udtalte sig, sagde Polens udenrigsminister Radosław Sikorski ved Warsaw Security Forum, at Trump bør lægge pres på Rusland frem for Ukraine for at afslutte krigen, og han bakkede op om fortsat europæisk støtte til Kyiv og skærpede sanktioner mod Moskva. Samme dag vedtog EU en ny sanktionspakke rettet mod mere end 1.600 personer og organisationer.
Baggrund
Kellogg fungerede som Trumps særlige udsending for Ukraine indtil udgangen af 2025; hans afgang blev kædet sammen med frustration over kolleger, som han mente lod sig narre af russisk taktik. Den 11. oktober sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, at han var parat til at standse angreb på russiske olieraffinaderier, hvis Moskva stoppede angreb på ukrainsk energiinfrastruktur — men understregede, at deeskalering skal være gensidig og ledsaget af reelle garantier. Den 12. oktober opfordrede Polens udenrigsminister Radosław Sikorski, ligeledes ved Warsaw Security Forum, Trump til at lægge pres på Rusland frem for Ukraine og bakkede op om europæisk hjælp til Kyiv og hårdere sanktioner mod Moskva. Samme dag godkendte EU en ny sanktionspakke mod mere end 1.600 personer og organisationer.