Trump afviser at ville forhandle med Ukraines præsident Zelenskyj

Hvorfor det er vigtigt

Den amerikanske præsident har offentligt afvist at ville arbejde med den siddende ukrainske præsident — en ekstraordinær holdning over for en amerikansk partner i krig. Trumps udtalelser åbner for muligheden af, at en amerikansk forhandlet aftale med Rusland kunne blive indgået uden om Kyiv, samtidig med at han gentager sit pres for valg i Ukraine og et stop for ukrainske angreb på russisk energiinfrastruktur.

Hvad der skete

I et interview den 15. oktober med den amerikanske tv-kanal Newsmax sagde den amerikanske præsident Donald Trump, at han ikke ønsker at forhandle med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj. Ifølge Trump ønsker Zelenskyj ikke at forhandle med Rusland, på trods af at han siger det modsatte. Trump sagde, at han ikke er nogen stor fané af Zelenskyj, og at det er letterre at nå til en aftale om at afslutte krigen med Putin end med Zelenskyj. Han tilføjede, at en eventuel fredsaftale med Rusland vil blive indgået uden Zelenskyjs deltagelse som ukrainsk leder.

Trump kritiserede igen ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier og kaldte det "en skam", fordi det hæver verdens oliepriser. Han opfordrede Zelenskyj til at stoppe angrebene og sagde, at han ønsker det samme fra Putin. Trump argumenterede for, at Zelenskyj er nødt til at komme med indrømmelser over for Putin, fordi Rusland har en langt større mobiliseringskapacitet i en udmattelseskrig. Han sagde, at Rusland kan miste en million mand og stadig have mange millioner bag sig, mens Ukraine ikke har en sådan ressource.

Trump gentog desuden sit krav om, at der skal afholdes præsidentvalg i Ukraine, og at der skal vælges en ny leder i stedet for Zelenskyj.

Sådan beskriver internationale kilder det

Den eneste ikke-ukrainske kilde i materialet (APA fra Aserbajdsjan) vinkler historien omkring Trumps påstand om, at Zelenskyj ikke ønsker at afslutte krigen, og hans krav om valg i Ukraine, med fokus på legitimitetsspørgsmålet frem for disputen om olieraffinaderierne. Den internationale dækning i materialet er sparsom, fordi der kun indgår én ikke-ukrainsk kilde, og den udelader både kontroversen om raffinaderiangrebene, baggrunden for Putins ultimatium og den kritik fra den amerikanske historiker Anne Applebaum, som de ukrainske medier fremhæver.

Hvor dækningen adskiller sig

Der er uenighed mellem kilderne om, hvorvidt Trumps krav om valg i Ukraine er en gentagelse af tidligere udtalelser eller en ny melding i Newsmax-interviewet den 15. oktober. Der er også uenighed om, hvorvidt interviewet konkret var med Newsmax-programmet "Finnerty" eller med Newsmax mere generelt.

Baggrund

I juni 2024 udstedte Ruslands leder Vladimir Putin et ultimatum som forudsyning for forhandlinger: fuld ukrainsk tilbagetrækning fra Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson, herunder områder som russiske styrker aldrig har kontrolleret. Trump-administrationen har offentligt og via såkaldte fredsplaner presset Kyiv til at acceptere territoriale indrømmelser til Kreml og opgive NATO-medlemskabskab. Ifølge materialet har Trump en interesse i at sænke energipriserne inden det amerikanske midtvejsvalg den 3. november og har indgået en aftale med Putin om køb af russisk diesel. Efter en såkaldt energiafvale suspenderede Ukraine angreb på russiske raffinaderier i tre dage, men russiske angreb på ukrainsk energiinfrastruktur fortsatte; Kreml erkendte, at de specifikke parametre aldrig blev færdiggjort. Zelenskyj sagde senere til Financial Times, at forbuddet var ophævet, og at angrebene var genoptaget den 15. oktober. Den amerikanske historiker Anne Applebaum er citeret for at kritisere Trump for at have ophævet sanktioner mod Rusland og for at have påbegyndt pres på Ukraine.