USA's trusler mod Ukraine splitter kilder: fra 'ingen tegn' på stop til advarsler om afbrydelse af efterretninger
Efter det seks timer lange møde 9. oktober nær Miami mellem den ukrainske delegation og de amerikanske særudsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner tegner rapporterne et splittet billede: Axios, CNN og Financial Times beskriver udsendingenes udtalelser som en advarsel om at afbryde amerikansk efterretningsdeling og våbenindkøb under PURL-programmet, hvis angrebene på russiske olieraffinaderier fortsætter, mens en anonym NATO-kilde over for Politico siger, at der 'ingen tegn' er på, at Washington vil føre truslerne ud i livet, og en amerikansk embedsmand afviser, at der overhovedet blev fremsat trusler.
Hovedpunkter
- Mødet 9. oktober ved Witkoffs golfklub nær Miami varede omkring seks timer; samtalen sluttede tidligere end planlagt.
- Axios (10. oktober), CNN (12. oktober) og Financial Times beskriver Witkoffs og Kushners udtalelser som trusler om at afskære Ukraine fra amerikanske efterretninger og stoppe europæiske våbenindkøb under PURL, hvis angrebene på russisk energi fortsætter.
- En anonym NATO-kilde siger til Politico, at der 'ingen tegn' er på, at Washington vil gennemføre truslerne, og at en begrænsning af PURL ville skade amerikanske våbenproducenter.
- En amerikansk embedsmand har afvist, at der blev fremsat trusler mod den ukrainske side.
- Trump har inden for en enkelt dag sagt, at det er tid for Ukraine at vælge en ny præsident, og annonceret en aftale med Putin om import af russisk diesel inden det amerikanske kongresvalg.
- Ifølge The Telegraph er USA's tre tilbageværende pressionsmidler: efterretninger, PAC-3-fraktilmissiler og våbenindkøb under PURL.
- EU har forpligtet sig til at give Kyiv 90 milliarder euro i år og næste år for at kompensere for den aflyste amerikanske hjælp.
Hvorfor det er vigtigt
Rapporterne beskriver en potentiel revne i amerikansk efterretningsdeling og våbenindkøb, som er afgørende for Ukrainas evne til at forsvare sig og til at ramme mål dybt inde i Rusland. Tre konkrete afhængigheder – efterretninger, PAC-3-fraktilmissiler og våben finansieret under PURL-programmet – udgør de resterende håndtag, USA har over for Kyiv. Europæiske allierede skynder sig at opbygge alternativer: EU har forpligtet sig til 90 milliarder euro, Frankrig hævder at dække to tredjedele af Ukrainas efterretningsbehov, og fem europæiske forsvarsvirksomheder har indledt et fælles projekt om en ny fraktilmissil. Samtidig splittes billedet af, hvad der faktisk blev sagt i Miami: den amerikanske regering benægter trusler, mens flere andre medier karakteriserer udsendingenes bemærkninger som tilslørede trusler. Miami-samtalerne brød desuden sammen efter Trumps annoncering af en russisk diesel-aftale og Kremls afvisning af at genoptage fredsforhandlinger, hvilket gør en snarlig diplomatisk løsning mindre sandsynlig.
Hvad der skete
Den 9. oktober mødtes den ukrainske forhandlingsdelegation og de amerikanske særudsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i omkring seks timer på Witkoffs golfklub nær Miami. På mødet deltog også nationale sikkerhedsrådgivere fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig samt ledende EU- og NATO-repræsentanter. Ifølge The New York Times, der citerer tre kilder, sagde Witkoff og Kushner, at Washington 'allerede gør så meget for Ukraine og ikke burde skulle gå på kompromis' for at få Kyiv til at standse angreb på russiske olieraffinaderier. To kilder beskrev ifølge avisen udsendingenes svar som en 'tilsløret trussel', mens en amerikansk embedsmand afviste, at der var fremsat en trussel. Ifølge Axios (10. oktober) og CNN (12. oktober), der citerer henholdsvis en ukrainsk embedsmand og to europæiske embedsmænd, advarede udsendingene om, at Trump ville afskære Ukraine fra amerikanske efterretninger og standse europæiske våbenindkøb under PURL-programmet, hvis angrebene på russisk energi fortsætter. Politico rapporterer, at en anonym NATO-kilde siger, at der 'ingen tegn' er på, at Washington har til hensigt at gennemføre disse tiltag, og at PURL-programmet er til gavn for amerikanerne selv, da en begrænsning ville skade amerikanske våbenproducenter. Miami-samtalerne, der var planlagt til to dage, sluttede tidligt. Ifølge The New York Times gik forhandlingerne i stå, efter Trump annoncerede en aftale med Putin om køb af russisk diesel, og Kreml meddelte, at det endnu ikke ville genoptage fredsforhandlinger med Ukraine. Ifølge The Telegraph kom nyheden om dieselaftalen som en overraskelse for deltagerne i mødet. Witkoff og Kushner udskød ifølge avisen deres planlagte tur til Rusland, indtil Zelensky genopretter forholdet til Trump. Inden for en enkelt dag har Trump ifølge sammenfatningen sagt, at det er tid for Ukraine at vælge en ny præsident, og gentaget sin sympati for Putin.
Sådan beskriver ukrainske kilder det
De tre leverede artikler er alle fra ukrainske medier, der opsummerer udenlandsk pressestof (Politico, The Telegraph, NYT/CNN/Axios), og de indrammer historien omkring presset på Kyiv og det, Ukraine risikerer at miste. Den ukrainske dækning af The Telegraph fremhæver tre konkrekte områder, hvor Ukraine stadig er afhængig af USA: efterretninger, PAC-3-fraktilmissiler og PURL-finansierede våben, og peger samtidig på, at Trumps indflydelse er begrænset, efter at direkte amerikansk hjælp er indstillet. Dækningen lægger desuden vægt på vinklen Moskva/Witkoff-Kushner: Trumps fornyede angreb på Zelensky, den annoncerede amerikansk-russiske dieselaftale og udsendingenes krav om at standse angrebene på russiske olieraffinaderier.
Sådan beskriver internationale kilder det
De underliggende internationale rapporter spænder vidt: Politico's anonyme NATO-kilde giver et skeptisk billede af truslerne, mens Axios, CNN og Financial Times behandler udsendingenes udtalelser som advarsler. Den internationale rapportering fremhæver ifølge materialet de voksende uoverensstemmelser mellem Europa og Trump-administrationen om presset på Rusland og de praktiske begrænsninger i at skære PURL-leverancerne, som en NATO-kilde vurderer ville skade amerikanske våbenproducenter. På spørgsmålet om franske efterretninger som erstatning for amerikanske er billedet tilsvarende delt: præsident Macron hævder, at Frankrig dækker mindst to tredjedele af Ukrainas behov, mens uafhængige eksperter ifølge materialet understreger, at ingen europæisk land, herunder Frankrig, råder over satellitkapaciteter, der kan måle sig med USA's.
Hvor dækningen adskiller sig
Kilderne er uenige om, hvorvidt Witkoff og Kushner reelt fremsatte trusler under Miami-samtalerne. Axios (10. oktober), CNN (12. oktober), Financial Times og to kilder citeret af The New York Times karakteriserer udsendingenes udtalelser som en trussel eller tilsløret trussel om at suspendere efterretningsdeling og PURL-våbenindkøb, hvis angrebene på russisk energi fortsætter, mens en amerikansk embedsmand afviser, at der overhovedet blev fremsat en trussel. Kilderne er desuden uenige om, hvorvidt Washington faktisk har til hensigt at føre truslerne ud i livet: en anonym NATO-kilde i Politico siger, at der 'ingen tegn' er på en sådan kurs, mens Axios, CNN og Financial Times rapporterer, at Trump-administrationen har viderebragt advarslerne til Ukraine og europæiske allierede. Endelig strides kilderne om, hvorvidt Frankrig har overtaget USA's rolle som Ukrainas vigtigste efterretningsleverandør: præsident Macron hævder, at Frankrig dækker mindst to tredjedele af behovene, mens uafhængige eksperter påpeger, at ingen europæisk land, herunder Frankrig, har satellitkapaciteter, der kan sammenlignes med USA's.
Baggrund
USA standsede i 2025 kortvarigt sin deling af efterretninger med Ukraine for at lægge pres på Zelensky, hvilket fik europæiske lande til at søge alternativer. I januar sagde den franske præsident Emmanuel Macron, at Frankrig nu dækker mindst to tredjedele af Ukrainas efterretningsbehov; uafhængige eksperter bestred, at ingen europæisk land matcher USA's satellitkapaciteter. Ukraine har opbrugt sine lagre af PAC-3-fraktilmissiler, blandt andet fordi amerikanske lagre blev omdirigeret til Mellemøsten, og en testklar europæisk prototype ventes tidligst næste år. EU har forpligtet sig til at give Kyiv 90 milliarder euro i år og næste år for at kompensere for aflysningen af de amerikanske hjælpepakker.